Find Your Next Job
Bornholm Kommune
Pædagoger Til Børnehuset Svanereden
Posted on Nov. 25, 2024
- Svaneke, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time
Børnehuset Svanereden søger to pædagoger.
- Vi skal sende vores gode kollega på efterløn og kan derfor tilbyde DIG at blive vores nye kollega i en fast stilling på 37 timer som pædagog i den ene børnehavegruppe pr. 1.1.2025 eller snarest derefter.
- Og da en anden kollega er gået på barsel, har vi også brug for DIG som vil være vores nye kollega i en afgrænset periode. Vi kan tilbyde en midlertidig/begivenhedsbestemt stilling på 37 timer som pædagog i den anden børnehavegruppe pr. 1.1.2025 eller snarest derefter.
Specialbørnehaven Mælkebøtten og Svaneke Børnehus blev 1. april 2023 lagt sammen på Mælkebøttens matrikel og er nu Børnehuset Svanereden. Vi er derfor fortsat i gang med en spændende proces, hvor vi sammen er nysgerrige på hvilke børnefællesskaber der på kryds og tværs af huset kan give udviklingsmuligheder for alle børn.
Vi arbejder med Nest pædagogik som en fælles pædagogisk tilgang ud fra følgende værdierne:
- Børn er mere ens end forskellige
- Børn gør det bedste, de kan; lykkes de ikke, er det de voksne, der skal gøre noget andet.
- De professionelle bliver aldrig færdige med at øve sig
- Alle børn har krav på kvalificeret pædagogik
I Børnehuset Svanereden skal vi arbejde ud fra børnenes perspektiv og være nysgerrige på deres invitationer. Vi skal kunne se bag om barnets adfærd og møde barnet der hvor det er. Børnenes udvikling og trivsel er det vigtigste i vores arbejde. Lykkes børnene ikke, skal de voksne gøre noget andet. Med Nest har vi fokus på at flytte vores opmærksomhed fra inklusion til relationer mellem børnene, mellem børn og voksne og ikke mindst relationerne mellem de voksne. Dette kræver at vi sammen udvikler en stærk vi-kultur.
Vi søger en kollega som:
- som vil hoppe med på vores rejse med Nest pædagogik, neuroaffektiv udviklingspsykologi, pædagogik fra ny skuffe og børnefællesskaber på tværs
- er en nærværende og troværdig voksen med relationel kompetence, som kan og vil udfordre vores børn
- har en anerkendende tilgang til både børn, forældre og kollegaer
- har ideer til og kan skabe læringsmiljøer for børnene som favner hele den pædagogiske læreplan og støtter børnene i deres trivsel, udvikling, læring og dannelse
- er fagligt velfunderet, ansvarlig og har overblik
- har mod til at se børneperspektivet og følge børnenes spor
- vil være en aktiv del af vores små og store fællesskaber
- ser forældresamarbejdet som en vigtig del af den pædagogiske hverdag og tør være nysgerrig på at der er flere perspektiver
- vægter samarbejdet i gruppen og hele huset højt og som trives med struktur og rutiner
- kan lide at arbejde tværfagligt
- har ITerfaring – bruges i AULA, Hjernen og Hjertet m.m.
Vi kan tilbyde:
- et børnehus med glade, trygge og nysgerrige børn
- engagerede og erfarne kollegaer som er optaget af at se muligheder fremfor begrænsninger og som har respekt for hinandens faglighed
- et Børnehus som med stor begejstring arbejder ud fra den styrkede pædagogiske læreplan og en systematisk evalueringskultur
- en travl hverdag med plads til begejstring, sjov og ballade
- ny stor legeplads med egen skov og masser af plads til leg og udeliv.
- kollegaer som er gode til at hjælpe hinanden og som er glade for at gå på arbejde
- god beliggenhed tæt på skov, klipper, bus og Svaneke by.
Børnehuset Svanereden har omkring 45 børn fordelt på tre aldersopdelte grupper. De ledige stillinger er i hver af vores to børnehavegrupper, men vi er ét hus og der kan også være arbejdsopgaver i en af de andre grupper.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.
Der vil blive indhentet børneattest og straffeattest ved ansættelse.
Stillingen er på 37 timer pr. uge.
Praktisk information
Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse
Ansøgningsfrist
13-12-2024
Samtaletidspunkt
18-12-2024
Ansættelsesdato
01-01-2025
Kontaktperson
faglig pædagogisk leder
Lisbeth Teilmann Dahl
56924541 / 29210898
Lisbeth Teilmann Dahl
56924541 / 29210898
Arbejdssted
Børnehuset Svanereden almen
Møllebakken 26, 3740 Svaneke
Møllebakken 26, 3740 Svaneke
En arbejdsplads, der binder øen sammen
BRK er en unik kommunal arbejdsplads, fordi øen er en selvstændig region. Vi arbejder derfor med strategier og opgaver inden for erhverv, turisme og trafik, som er ansvarsområder danske kommuner normalt ikke varetager. På brk.dk kan du læse mere om kommunen, der med 3.600 ansatte er øens suverænt største arbejdsplads.
BRK er en røgfri arbejdsplads.
Vi hjælper dig på plads
Det er en stor beslutning at flytte til ’solskinsøen’ – derfor står du heller ikke alene med den. Vi har nemlig en tilflytterkonsulent, der hjælper med bolig, job til din ægtefælle og skole- eller fritidstilbud til familiens mindste.
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!