Find Your Next Job
Pædagoger Til Børneinstitution Abildgårds Nyetablerede Børnehus "Skovspiren"
Posted on Jan. 23, 2026
- Odense, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time
Tailor Your Resume for this Job
Børnehuset er nyetableret i en ny meget indbydende bygning. Vi er i gang med udvikling af nye læringsmiljøer med fokus på høj standard i både fysisk indretning og høj pædagogisk kvalitet. Skovspiren Børnehus er beliggende på Kløvereng 175, Odense NØ.
Skovspiren Børnehus er kendetegnet ved temaet ”NATUR” i indretning og udvikling af læringsmiljøer med vægtning på bl.a. bæredygtighed og samspillet mellem menneske, samfund og natur.
I Skovspiren etableres 8 dobbelte ressourcepladser med tilhørende personaleressourcer. Det betyder, at pædagogikken og organiseringen tilrettelægges og udføres, så alle børn får de bedste deltagelsesmuligheder, og at de møder forventninger og krav, der er tilpasset deres aktuelle behov og forudsætninger samt målrettet deres nærmeste udviklings- og deltagelseszone.
Om Børneinstitution Abildgård: (v. institutionsleder Aase Jensen)
Børneinstitution Abildgård er sammensat af børnehusene Planteskolen, Skovspiren, Mosaikken og Stjerneskud.Børnehusene Skovspiren, Mosaikken og Stjerneskud er nyetablerede børnehuse på adresserne Kløvereng 171, 173 og 175. De 3 børnehuse er kendetegnet ved at være placeret i samme bygning, men er etableret som 3 selvstændige børnehuse med egen leder, personalegruppe, børnegruppe og forældregruppe og forældreråd.
Planteskolen Børnehus er beliggende på Åsumvej 119 med egen leder, personalegruppe, børnegruppe, forældregruppe og forældreråd.
Kerneopgaven
I vores pædagogiske arbejde står vi på kerneopgaven ”Stærke børnefællesskaber.” afspejlet i vores børnesyn:- Alle børn hører til i et fællesskab med plads til forskellighed.
- Børnene er aldrig problemet. Børnene viser os, hvad vi som pædagogisk personale skal blive klogere på og justere i vores læringsmiljøer.
- Vi møder alle vores børn med høje positive forventninger med blik for deres trivsel, udvikling og dannelse.
- Vi gør os umage i udvikling af tidssvarende læringsmiljøer af høj kvalitet, der er tilpasset børnenes aktuelle trivsel og udvikling.
- Vi lytter til børnenes meninger og inddrager deres medbestemmelse i udvikling af fleksible læringsmiljøer.
- Vi understøtter i høj grad sproglig udvikling for alle børn igennem hele dagen.
- Vi anerkender, at børn er forskellige og kan noget forskelligt og har forskellige behov.
- Vi understøtter vores børn i omverdensforståelse, dannelse og læring igennem ture ud af vores børnehuse til det omkringliggende samfund. Derfor benytter vi flittigt vores indkøbte ladcykler og vores 3 minibusser til at besøge nye steder, som giver nye indtryk og læring for vores børn.
- Vi vægter samarbejdet med forældre meget højt i det, at forældrenes viden om deres børn er af stor værdi i vores samarbejde børnehuse og forældre imellem. Forældresamarbejdet bygger på den fælles værdi - medmenneskelighed.
- Vi vægter en høj kvalitet i vores arbejdsmiljø og har øje for den positive sammenhængskraft i personalegruppen i lyset af ”Sammen om stærke kollegaskaber”, som bygger på værdierne Ordentlighed, Ansvarlighed, Tillid, Mod.
- Vi tilbyder dig en mentor ordning i opstarten af din stilling.
Skovspiren Børnehus
Vi et pt. normeret til 24 vuggestuepladser og 46 børnehavepladser samt 8 dobbelt ressourcepladser. Huset består af 6 grupperum samt forskellige andre læringsmiljøer.Her er mulighed for at udfolde sig i multifunktionsrummet, blive inspireret i Krea-området, fordybe sig i alrummet eller noget helt andet i de øvrige læringsmiljøer. Der arbejdes i fordybelsesgrupper i mellem kl. 9.00 og 11.00.
Vi ønsker et hus, der er trygt, genkendeligt og ikke mindst transparant for børnene. Hvor de kan bevæge sig imellem de forskellige læringsmiljøer, alt efter interesseområder, legemuligheder og venskaber.
Vores kerneværdier er:
- Nærvær: Vi møder hvert barn med tid, omsorg og ægte interesse.
- Nysgerrighed: Vi støtter børnenes lyst til at udforske, eksperimentere og stille spørgsmål.
- Naturglæde: Vi skaber oplevelser, der giver børnene glæde ved, kendskab til og lyst til at være i naturen.
- Fællesskab: Vi går på Skovspiren sammen og lærer at hjælpe, dele og tage hensyn sammen.
Vi tilbyder dig læringsmiljøer, hvor dine kompetencer bydes velkommen til at bidrage med:
- Udvikling af stærke børnefællesskaber.
- Et tæt samarbejde med vores tværfaglige team.
- Nysgerrighed på det pædagog faglige miljø i huset.
- Arbejde med Sprogklar i udviklingen af børnenes kommunikative kompetencer.
- Arbejde med Nest, en pædagogisk metode, der skaber et inkluderende miljø bl.a. igennem visualisering.
- Arbejde med Low Arousal, at skabe et trygt og forudsigeligt miljø som forebyggelse og metode til konfliktløsning.
- Arbejde med forandring som en integreret del af den faglig udvikling.
- At sætte mål for det faglige arbejde i læringsmiljøerne i tæt samarbejde med kollegaer, leder og eksterne samarbejdskollegaer.
- Et stærkt og ligeværdigt forældresamarbejde omkring børnenes trivsel og udvikling.
- Mulighed for fleksible læringsmiljøer udenfor husets rammer, understøttet af egne busser og ladcykler.
- Faglige input og udvikling igennem PLF (professionelle læringsfællesskaber), hvor vi sammen udvikler på den faglige kvalitet i huset.
- At anvende legens elementer som et pædagogisk redskab i understøttelsen af stærke børnefællesskaber.
- Udvikling af leg og læring med et pædagogisk fokus på natur, udeliv og bæredygtighed.
Børnehuset har forældrebetalt frokostordning til børnene.
Vi håber, at stillingsopslaget har vakt din interesse og nysgerrighed, og vi glæder os meget til at modtage din ansøgning.
Der er udarbejdet en jobanalyse til stillingen, som du bedes læse og forholde dig til.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.Vil du vide mere?
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte daglig pædagogisk leder Susanne Hornung på shor@odense.dk, 24 94 05 97.Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 13. februar 2026. Vi forventer at holde samtaler i uge 9.SØG STILLING
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!
Similar Jobs
Odense Kommune
Pædagoger Til Børneinstitution Abildgårds Nyetablerede Børnehus "Stjerneskud"
Hos Børneinstitution Abildgård søger vi 5 pædagoger til vores nyetablered…
Full Time | Odense, Denmark
Apply 6 days, 1 hour ago