Find Your Next Job
Pædagogisk Leder Til Dagplejen
Posted on Nov. 1, 2025
- Fredericia, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time
Tailor Your Resume for this Job
Vi tilbyder dig en alsidig lederstilling, hvor du kan arbejde pædagogisk, strategisk, ledelsesmæssigt og driftsorienteret i en omskiftelig hverdag.
Hos os får du mulighed for at omsætte din erfaring i praksis, styrke medarbejdernes kompetencer og skabe trivsel og udvikling for børnene – alt sammen i en positiv og engageret arbejdsplads.
Fredericia Kommunes dagpleje – tryghed, trivsel og udvikling i fokus
Fredericia Kommunes dagpleje består af ca. 55 dagplejere, herunder gæstedagplejere og koordinatorer samt tre dagplejekonsulenter. Dagplejen er opdelt i de tre områder, der hver har tilknyttet en dagplejekonsulent, men i praksis fungerer dagplejen som én samlet dagpleje.
Hver dag tager dagplejerne imod 4-5 børn i deres eget hjem, hvor tryghed, trivsel og udvikling er i fokus – både inde, ude i haven eller på ture til strand og skov. Nogle dagplejere er certificeret inden for idræt eller natur, men fælles for alle er, at de skaber tætte relationer til børnene og deres familier samt understøtter, at børnene danner gode relationer til hinanden. Aktuelt arbejdes der på at etablere et fælles dagplejehus.
Dagplejen arbejder ud fra Fredericia Kommunes politik for Børn, Unge og Uddannelse, strategi for en tryg start på livet samt den styrkede pædagogiske læreplan. Vi har særligt fokus på forældreinddragelse, sammenhænge i overgange og tværfagligt samarbejde, så børnene får den bedst mulige start på livet.
- sætte retning, turde tænke nyt, gå foran og skabe følgeskab, samtidigt med at du sikrer, at opgaverne bliver gennemført.
- have fokus på medarbejdertrivsel og arbejdsmiljø.
- skabe arbejdsglæde, faglig udvikling, motivation og sammenhold blandt medarbejderne.
- være god til at kommunikere, lytte og have vedkommende dialog med medarbejdere og forældre.
- have fokus på børnenes trivsel og læring.
Du bliver ansvarlig for, at børnene i dagplejen har en hverdag i et trygt, godt og inspirerende børnemiljø. Samtidig sikrer du, at medarbejderne har de bedste rammer at arbejde indenfor, så I i fællesskab kan give børnene et godt børneliv i den tid, de er i dagplejen.
Du referer til lederen af dagtilbudsområdet, og der er løbende ledelsesdialoger med lederen af dagtilbud.
- har en relevant pædagogisk uddannelse samt erfaring med ledelse.
- kommunikerer tydeligt, præcist og rettidigt – både med forældre og medarbejdere.
- formår at udføre, strukturere og prioritere pædagogiske, ledelsesmæssige og driftsorienterede opgaver.
- er praksisnær og tager ansvar for den pædagogiske praksis sammen med dine medarbejdere.
- Bringer medarbejdernes kompetencer i spil gennem tillid, inddragelse og anerkendelse, så det giver den bedst mulige udvikling og trivsel for børnene.
- bidrager med godt humør og en positiv indstilling.
- Et spændende og udfordrende lederjob, hvor du får mulighed for at sætte retning og udvikle dagplejen.
- En medarbejdergruppe med højt fagligt engagement og lyst til ansvar og udvikling.
- En engageret forældregruppe, som prioriterer deres børns trivsel højt.
Vil du vide mere
Kontakt leder af Dagtilbud, Karina Vang Glud Nielsen, karina.g.nelsen@fredericia.dk / 6192 7727.
Send gerne en sms, og du bliver kontaktet hurtigst muligt.
Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest
Fredericia Kommune indhenter ligeledes børneattest på medarbejdere, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn.
Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.
Stillingen er på 37 timer ugentligt.
Tiltrædelse 1. januar 2026.
Ansættelsessamtaler
Samtaler afholdes i uge 48.
Ansættelsesudvalget består af:
Lederen af dagtilbudsområdet
Dagplejekonsulenter
TR for dagplejerne
Repræsentant fra forældrebestyrelsen.
Send ansøgning online – benyt browseren Chrome/Edge
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online.
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk
Ansøgningsfrist
19. november 2025 kl. 12.00.
Karina Vang Glud Nielsen
karina.g.nelsen@fredericia.dk
6192 7727
Send gerne en sms, og du bliver kontaktet hurtigst muligt.
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!
Similar Jobs
Daglig Pædagogisk Leder Til Børnehuset Klepholm
Dagtilbud Syd søger en engageret og visionær daglig leder til Børnehuset Klepho…
Full Time | Støvring, Denmark
Apply 4 weeks, 1 day ago
Signatur A/S
Dagplejere Søges
Dagplejen Middelfart søger dagplejere til Middelfart og Nørre Aaby Start september/oktober 2025. Vi…
Full Time | Middelfart, Denmark
Apply 4 months, 2 weeks ago