Find Your Next Job
Pædagogisk Personale Søges Til Socialpædagogisk Botilbud
Posted on Jan. 5, 2026
- Næstved, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time
Tailor Your Resume for this Job
Brænder du for relationsarbejde og for at gøre en forskel i andre menneskers hverdag? Har du lyst til at indgå i nære relationer, skabe trygge rammer og være en del af et fællesskab, hvor omsorg, respekt og samarbejde er i centrum? Så er du måske vores nye pædagog, pædagogiske assistent eller omsorgsmedhjælper på Eskadronsvej!
Om os
Eskadronsvej er et døgntilbud for 24 borgere fordelt i fire teams. Borgerne bor i egne lejligheder efter Almenboliglovens §105 stk. 4 og modtager støtte efter §85 i Serviceloven. Målgruppen er voksne med varig fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse i alderen 35–79 år. Støttebehovet varierer, fra overtagende støtte til alle livets forhold til strukturerende samtaler og vejledning.
Vi støtter blandt andet borgerne i personlig pleje, indkøb, økonomi, sundhed, struktur i hverdagen og fritiden. Derudover hjælper vi med at styrke sociale relationer og støtte borgerne i at forstå sig selv og deres samspil med andre.
Vi søger dig, der…
- er uddannet pædagog, pædagogisk assistent eller omsorgsmedhjælper
- har lyst til at arbejde tæt på borgerne og skabe trygge, forudsigelige og meningsfulde hverdage i et botilbud
- kan opbygge og fastholde professionelle relationer gennem nærvær, tydelighed og respekt
- kan samarbejde med kolleger om den pædagogiske indsats og bidrage konstruktivt til fælles løsninger
- er tryg ved IT og kan dokumentere det pædagogiske arbejde, så borgernes udvikling og trivsel bliver synlig
- møder borgere og kolleger med nysgerrighed, refleksion og en anerkendende, ressourcefokuseret tilgang – gerne med humor
- er indstillet på skiftende arbejdstider og kan arbejde dag- og aftenvagter på hverdage samt hver anden weekend
Vi tilbyder
- En arbejdsplads i bevægelse – vi udvikler os sammen
- En meningsfuld hverdag, hvor du gør en forskel
- Mulighed for faglig indflydelse og medansvar i udviklingen af tilbuddet
- Faglig sparring, supervision og kompetenceudvikling
- Engagerede og hjælpsomme kolleger, der løfter i flok
Præsentation af virksomheden
Vi er Næstved Kommunes bo- og støttetilbud til voksne med nedsat funktionsevne og særlige sociale behov. Med ca. 330 medarbejdere og 19 tilbud i og omkring Næstved, støtter vi borgere i at leve livet ud fra deres egne behov, håb og drømme.
Vi arbejder ud fra fællesværdierne:
- Vi finder vejen sammen
- Mestre livets vilkår
- Fokus på livet
- Et attraktivt sted at bo og leve
Læs mere på www.socialpaedagogiskcenter.dk
Du kan se job- og personprofilen som pædagog, pædagogisk assistent og omsorgsmedhjælper.
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og relevante faglige organisation.
Oplysninger om startløn og forventet løninterval
Via linket her kan ses oplysninger om relevant løninterval for den konkrete stilling. I oversigten vælges Næstved Kommune, hvilken stillingskategori (overenskomst) du ansøger til og yderligere hvilken stilling du søger. I tabellen derunder kan ses de relevante oplysninger for den konkrete stilling.
Tiltrædelse den 1. november 2026.
Arbejdstid pr. uge 32-37 timer (du bestemmer).
Arbejdsweekend hver anden weekend i ulige uger – resten af 2026.
Arbejdsweekend hver anden weekend i lige uger – fra 2027.
Vil du vide mere kan du kontakte Afdelingsleder Pernille Morina på tlf.: 3062 4147.
Ansøgningsfrist søndag den 27. september 2026 kl. 23:59.
Ansættelsessamtaler afholdes onsdag den 30. september 2026.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!