Find Your Next Job
Pædagogmedhjælper Søges Til Vuggestuen Troldehuset
Posted on June 25, 2025
- D83, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time

Apply to 500+ LinkedIn Jobs Automatically
Vi søger en pædagogmedhjælper til en fast stilling på op til 37 timer til vuggestuen Troldehuset fra d. 1. august 2025 eller snarest derefter.
Vuggestuen Troldehuset er normeret til 18 børn og du vil få 6 skønne kolleger, der vægter høj faglighed og masser af humor, hvor vi sammen udgør et stærkt hold, der spiller hinanden gode. Alle i personalegruppen er en vigtig del i at give børnene en tryg og udviklende hverdag.
I vuggestuen består hverdagen af en god kombination af faste genkendelige rutiner, fælles oplevelser, fokus på fællesskabet for hele børnegruppen og små læringsgrupper. Der er plads til både det planlagte, men også det spontane, hvor vi griber det, som børnene er optaget af her og nu.
Vi er en DGI certificeret institution indenfor idræt, leg og bevægelse, og derfor har vi et fokus på at bevægelse er en fast del af vores hverdag. Ligeledes arbejder vi ud fra neuropædagogiske tilgange og tilrettelægger aktiviteter i både det store fællesskab, små læringsgrupper og dyader med henblik på at skabe stjernestunder.
Vi har en stor dejlig legeplads, men vi tager også på ture rundt i nærmiljøet.
Troldehuset er en del af om Område 3, som også består af Bakkegården, Egebo, Fuglehuset, Billingland, Kildevænget og Vorupparken.
Som pædagogmedhjælper i Troldehuset, vil du i samarbejdet med dine kolleger have stor indflydelse på jeres og børnenes hverdag. Du skal have lyst til at tage ansvar ind i de hverdagsopgaver, der er i vuggestuen og bidrage til aktiviteter sammen med børnene.
Kan du se dig selv i vores skønne vuggestue, så send gerne en ansøgning.
Løn i forhold til gældende overenskomst.
Har du brug for yderligere oplysninger om stillingen kan du henvende dig til Personale- og Pædagogfaglig leder Helle Bøndergaard Jensen på mobil 29 27 58 16.
Vi holder løbende samtaler og lukker stillingsopslaget ned, når vi har fundet den rette.
Send ansøgningen ved at bruge knappen ”Ansøg”. Vigtigt: søg venligst via Vejen Kommunes hjemmeside. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Apply to 500+ LinkedIn Jobs Automatically
Share with Friends!