Find Your Next Job

Pædagogmedhjælper Til Asgård Børnehus Odense S

Posted on Dec. 18, 2025

  • Odense, Denmark
  • 0 - 0 USD (yearly)
  • Part Time

Pædagogmedhjælper Til Asgård Børnehus Odense S

Tailor Your Resume for this Job


Asgård har en ledig pædagogmedhjælperstilling i vuggestuen fra 1. februar 2026. Er det lige noget for dig, så vil vi med glæde se en ansøgning fra dig.

Asgård Børnehus er et kommunalt børnehus beliggende i Dalum, vi hører til institution Centrum Syd. I børnegruppen er der 36 – 42 børnehavebørn og 13 vuggestuebørn.

Alle ansættes til hele huset, men stillingen er primært tilknyttet vuggestuen.

Lidt om os

I Asgård vuggestue har vi god plads til leg og aktiviteter både inde og ude. Indenfor har vi mulighed for at dele os op i mindre grupper, hvor aktiviteterne er målrettet den enkelte gruppe. Vi har en dejlig legeplads med god plads til løbeleg eller et kik til hønsene nede i haven. Kun fantasien sætter grænser.

I Asgård har vi hver dag opmærksomhed på at ”se, møde og forstå” det enkelte barn. Vi er optagede af at finde det enkelte barns ressourcer og få barnet til at blomstre.

En af de vigtigste opgaver, som voksen, er at støtte op om de små fællesskaber, de spirende venskaber og dét, børnene er optagede af. Vi voksne er nærværende og guider børnene hvad enten det er i lege eller at øve sig i at male med en pensel.

Samarbejde

Vi har et tæt forældresamarbejde, hvor vi, med små fortællinger fra dagen, giver forældrene et lille indblik i barnets dag i vuggestuen.

I personalegruppen hjælper vi hinanden også når noget er svært. Det er vigtigt for os at få et grin indimellem og have det godt med hinanden.

Vi er ét hus, hvor vi kender alle børn og voksne, og vi løfter i flok.

Om dig

Hvilke kompetencer vægter vi:
Vi leder efter dig, der har lyst og mod på at prøve kræfter med pædagogfaget og vil indgå i samarbejdet med det øvrige pædagogiske personale.

Det er af stor betydning, at du har situationsfornemmelse og kan indgå i arbejdet, hvad enten det er af praktisk art eller i samværet med børnene. Både i vuggestuen og børnehaven er det vigtigt, at vi voksne har lyst til at lege med og kan fordybe os sammen med børnene.

Vil du vide mere?

For yderligere spørgsmål kontaktes børnehusets leder, Kirsten Kudsk Jensen på 29 20 25 77 eller 63 75 41 95 eller mail: kkje@odense.dk.

Det er desværre ikke muligt at komme på besøg inden ansættelsen.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 30 timer ugentlig.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Det praktiske

Ansøgningsfrist er den 4. januar 2026. Vi holder løbende samtaler i den sidste halvdel af januar.

SØG STILLING

Fakta
Jobområde
Pædagogik - Almen- og specialområdet
Ansøgningsfrist
04-01-2026
Arbejdstid
Deltid
Varighed
Fast
Tiltrædelse
01-02-2026
Kontaktperson
Kirsten Kudsk Jensen
63 75 41 95 / 29 40 25 77

Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!