Find Your Next Job
Pædagogmedhjælper Til Herfølges Eventyrhus - Vikariat
Posted on June 19, 2026
- D85, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time
Tailor Your Resume for this Job
Har du lyst til at tilbringe de kommende 3 måneder med de mest eventyrlige børn, så tag et kig her.
Om stillingen
Vi søger en pædagogmedhjælper til et 3 måneders vikariat til Eventyrhuset, liggende i Herfølge, en del af Køge Kommune. Stillingen er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse snarest muligt.
Eventyrhuset er en aldersintegreret institution normeret til 104 børn. Vi består af to afdelinger; en vuggestue afdeling med 4 stuer: Ællingerne, Roserne, Ærterne og Sommerfuglene samt en børnehave afdeling med 3 stuer, hvor vi har to mellemgruppe stuer: Nattergalen og Fyrtøjet og en storgruppe stue: Klods Hans. Fysisk er vi på to matrikler, men har adgang til hinanden via vores fantastiske legeplads. Vi vægter at være ét hus, hvor vi dagligt deler pædagogiske overvejelser, holder personalemøder- samt pauser sammen.
Pædagogisk arbejder vi ud fra det nye børnesyn, hvor relationen mellem barn og voksen er ligeværdig. Børn skal ses, høres og forstår – det er deres hverdag som vi er en del af og derfor er deres medbestemmelse i det pædagogiske arbejde vigtig. Vi ved at børn udvikler sig i trygge relationer og derfor har vi fokus på at skabe en tryghedscirkel omkring barnet i samarbejde med forældrene. Denne cirkel tager udgangspunkt i et ligeværdigt samarbejde samt, en fælles respekt- og tillidsfuld relation mellem forældre og personale
Vi søger
Dine personlige kompetencer:
- Du er åben, anerkendende og reflekterende.
- Du har et stærkt personligt fundament, hvor du tør kaste dig ud på dybt vand.
- Du er legende og har en fantasi som H.C. Andersen ville misunde.
- Du møder mennesker med respekt, ligeværdighed og forståelse.
Vi tilbyder:
- Et dagtilbud med fokus på læringsmiljøer, trivsel og børnefællesskaber.
- En personalegruppe med engagement, faglig stolthed og samarbejdsvilje, som vægter tillid og et stærkt sammenhold.
- Mulighed for at sætte dit præg på vores hverdag
Ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst.
Mere information: Kontakt dagtilbudsleder Sandra Bentø tlf..: 20334640
Ansøgningsfrist: løbende
Samtaler: Løbende
Tiltrædelse: Snarest muligt.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.
I Køge Kommune bliver du en del af en organisation med dedikerede medarbejdere, der hver dag forenes i et fælles mål om at skabe værdi for borgerne. I kommunen ser vi mangfoldighed som en ressource, og ønsker at fremme ligestillingen. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen – uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder eller eventuel funktionsnedsættelse.
Så bliv en del af holdet! Vi tilbyder dig et forskelligartet arbejdsmiljø og en lang række forskellige personalegoder, såsom sociale aktiviteter og adgang til vores feriehuse.
Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk
Vi ser meget gerne at du kommer på besøg inden du søger.
Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst
Sandra Kjær Bentø
Dagtilbudsleder
Sandra.bento@koege.dk
+4520334640
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!