Find Your Next Job
Københavns Kommune
Pædagogmedhjælper Til Vuggestuen I Galaxen
Posted on Dec. 4, 2024
- København, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time
Har du lyst til at gå glad på arbejde? Så er Galaxen stedet for dig.
Hvem er vi?
Den integrerede institution Galaxen ligger på Øresundsvej 10a. Vi er en del af Amager Klynge E.
Galaxen har tre vuggestuegrupper og en børnehavegruppe i bybørnehaven på Øresundsvej. Den ledige stilling er i vuggestuen. Derudover har vi også vores udflytterbørnehave, Cassiopeia, med to grupper, der kører med bussen hver dag ud til vores hus i Dragør.
Vi kunne tænke os en kollega
Du er nysgerrig – for os er det ikke afgørende, om du er ny i den pædagogiske verden eller kommer med nogle års erfaring. Du har lyst til at arbejde med de små mennesker og give dem en hverdag med masser af sjove udfordringer.
Derudover er det meget vigtigt for os, at du er nærværende over for børnene og kan arbejde på deres præmisser – hos os kommer børnenes perspektiv nemlig først. Derfor håber vi også, at du får energi af at være sammen med børnene og gå på opdagelse med dem i deres tempo.
Det er vigtigt for os, at du kan arbejde struktureret, have godt overblik, bidrage til ro og struktur i hverdagen og tage medejerskab for, at vi får skabt en sjov og tryg hverdag sammen. Vi ønsker os en kollega, som har lyst til samarbejdet og er imødekommende over for både kolleger, børn og forældre.
Du kan arbejde i tidsrummet kl. 06.45-17.00, deltage i ca. 10 årlige personalemøder om aftenen og en til to pædagogiske dage (lørdage).
Det kan vi tilbyde
Som medarbejder i Galaxen får du mulighed for en skøn og anderledes hverdag spækket med oplevelser, dejlige børn og gode, faglige kolleger. Hos os er du som pædagogmedhjælper en vigtig del af det samlede team. Du bliver en del af et rigtig godt arbejdsfællesskab på tværs af udflytteren og vores byhus, Galaxen på Øresundsvej. Vi hjælper hinanden på tværs, samarbejder om rigtig mange ting og udvikler os fagligt sammen.
Derudover lægger vi stor vægt på, at alle medarbejdere har indflydelse på vores fælles hverdag, og at alle byder ind med deres faglighed og kompetencer. Hos os er værdier som nærhed og stabilitet væsentlige – vi er altid imødekommende i samarbejde med forældre, kolleger og klyngens ledelsesteam.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst.
Stillingen er på 37 timer om ugen, og vi håber at du kan starte den 6. januar 2025.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Mere information
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Tanja Krage på 21 79 62 78.
Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade CV.
Vi glæder os til at hører fra dig.
Søg via linket senest torsdag den 19. december 2024
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!