Find Your Next Job
Pædagogmedhjælpere
Posted on Nov. 10, 2026
- Ringsted, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time
Tailor Your Resume for this Job
Kan du lide at lave aktiviteter med børn og unge? Er du opfindsom, fantasifuld, fleksibel, nysgerrig og vil du være med til at vise, at potentiale findes i alle børn?
Vi søger to engagerede pædagogmedhjælpere på Ådalskolen og STU Ringsted. Ådalskolen er en specialskole, hvor vi arbejder med elever, der har vanskeligheder inden for kommunikation, sprog (fx er nonverbale), udviklingsforstyrrelser, udviklingshæmning samt diagnoser og syndromer i forskellig grad. STU Ringsted modtager elever fra Ådalskolen efter endt grundskole.
Vores skole er ganske særlig
Du bliver en del af et ganske særligt fællesskab. Et fællesskab, som man mærker, når man træder ind ad dørene på vores skole. Vi kan lige så godt sige det, som det er: vi er et specialtilbud med en vigtig dagsorden. Vi er her for at udvikle alle elever – personligt, socialt og fagligt. Vi har altid ambitioner på den enkelte elevs vegne, uanset udgangspunktet. Vi ved, at udvikling kræver tillid, og den gør vi os umage for at fortjene. Elever og forældre skal kunne regne med os, så vi siger, hvad vi mener – og gør, hvad vi siger.
Hvem er du
Du kan lide og har lyst til at lave aktiviteter sammen med børnene/de unge. Du forstår at initiere og understøtte god leg og du griber enhver invitation til dette. Måske kender du til rollespil, er en god historiefortæller eller noget helt andet. Har du erfaring og/eller kendskab til Tegn Til Tale, er det kun et plus.
Du skal have et ønske om at indgå i et tværfagligt teamsamarbejde med lærere, pædagogassistenter og pædagoger, hvor det typisk er læreren, der skaber strukturen og går forrest i klassen, hos os er alle vigtige bidragsydere og tætte samarbejdspartnere i arbejdet omkring børnene.
Du kan se dig selv i arbejde med en elevgruppe, hvor diversiteten er stor og rummer elever med multiple psykiske og fysiske funktionsnedsættelser, autisme og udviklingshæmning m.m. Elevernes støttebehov er derfor også meget forskellige og kan inkludere personlig pleje.
Du har en tilgang, der er anerkendende, ressourceorienteret og kontekstfokuseret. Du kan skabe trygge, forudsigelige, kreative og støttende rammer samt danne professionelle, omsorgsfulde relationer til eleverne. Du ser bevægelse i elevernes dagligdag og udeaktiviteter som naturlige og vigtige dele af elevernes læring. Skolen ligger i et naturnært område med mange muligheder for oplevelser og læring.
Hvem er vi
Ådalskolen og STU Ringsted er en dynamisk og fleksibel arbejdsplads med ca. 92 børn på skolen og 14 unge i vores STU. Vi er ca. 94 engagerede og gode kolleger, som alle har fokus på et godt arbejdsmiljø. Vi arbejder i selvtilrettelæggende teams, hvor vi på tværs af ledelse og teams samarbejder og støtter hinanden i hverdagen. Derudover tilbyder vi en skole med en unik beliggenhed i dejlige velindrettede lokaler med fantastiske udearealer og gode transportmuligheder. Du kan læse mere om Ådalskolen og STU Ringsted på skolens hjemmeside www.aadalskolen.dk
Vi søger dig, der:
- Vil lege, bygge, udforske, fortælle, gribe, initiere og understøtte god leg og enkle faglige aktiviteter
- Er engageret, empatisk og tålmodig
- Er robust og formår at bevare roen og et fagligt funderet overblik, også når adfærden hos eleverne er udadreagerende og selvskadende
- Har interesse for arbejdet med børn og nervesystemer
- Har fokus på betydningen af den nære omsorgsfulde relation, medindflydelse, respekt og selvbestemmelse - også når du udfordres
- Forstår at der bag enhver adfærd fra barnet er en positiv hensigt. En hensigt om kommunikation og et ønske om at blive mødt og forstået
- Er nysgerrig på elevens behov og modig nok til at finde de små succeser i komplekse problemstillinger
- Har hjertet og hjernen med i arbejdet – og tror på, at børn gør deres bedste
- Kan indgå i et forældresamarbejde, også når det er udfordrende
- Er en teamplayer og kan indgå i et tværfagligt samarbejde med vores ressourceteam og eksterne samarbejdspartnere
- Kan arbejde selvstændigt, men samtidig mærke efter i dit eget rolige nervesystem, hvornår du skal søge hjælp fra kolleger
- Kan gå med i vandet i svømmehallen
Du skal kunne møde nogle dage kl. 7.00
Vi tilbyder:
- 33-37 timer pr. uge
- Hurtigst mulig tiltrædelse
- De sødeste elever, forældre og kolleger
- En ledelse, som vil gøre Ådalskolen til den bedste arbejdsplads
- Et meningsfuldt job, hvor du gør en forskel hver dag
- En arbejdsplads med fokus på samarbejde, faglighed og trivsel
Ansættelsessamtaler afholdes løbende – senest den 27. november 2026.
Der kan blive indhentet børne- og/eller straffeattester i forbindelse med ansættelsen.
Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!
Similar Jobs
Odder Kommune
Pædagogmedhjælpere Vestskolen
Vestskolen søger erfarne pædagogmedhjælpere Tiltrædelse hurtigst muligt og…
Full Time | Odder, Denmark
Apply 1 day, 8 hours ago
Herning Kommune
Pædagogmedhjælpere Til Østbyens Børnehuse
37 timer pr. uge. Tiltrædelse snarest Østbyens Børnehuse består af i al…
Full Time | Herning, Denmark
Apply 1 day, 8 hours ago
Københavns Kommune
Pædagogmedhjælpere Med Lyst Til Uddannelse Til Vuggestuer Og Børnehaver I Københavns Kommune
Område: Pædagogik Ansøgningsfrist: 24.11.2026 Arbejdstid: Fuldtid Jobtype: Fasta…
Full Time | København, Denmark
Apply 6 days, 8 hours ago
Gladsaxe Kommune
Pædagogmedhjælpere Eller Pædagogiske Assistenter Til Børnehuset Mælkevejen I Søborg
Pædagogmedhjælpere eller pædagogiske assistenter til Børnehuset Mælk…
Full Time | Gladsaxe, Denmark
Apply 2 weeks, 6 days ago
Silkeborg Kommune
To Pædagogmedhjælpere Til Gjessø Børnehus
Vil du være en del af et børnehus, hvor nærvær, natur og fællesskab …
Full Time | Silkeborg, Denmark
Apply 3 weeks ago
Gladsaxe Kommune
2 Pædagogiske Assistenter Eller Pædagogmedhjælpere Til Østerlund
2 pædagogiske assistenter eller pædagogmedhjælpere til Østerlund Vi s&osla…
Full Time | Gladsaxe, Denmark
Apply 3 weeks ago
Silkeborg Kommune
Pædagogmedhjælpere Til Børnehave Ved Grauballe Børnegård
Vil du være med til at skabe trygge, nærværende og udviklende børnefæ…
Full Time | Silkeborg, Denmark
Apply 1 month, 3 weeks ago
Skanderborg Kommune
2 Pædagogmedhjælpere Til Børnehuset Horsegaard
2 pædagogmedhjælpere til Børnehuset Horsegaard Børnehuset Horsegaard s&os…
Full Time | Skanderborg, Denmark
Apply 1 month, 4 weeks ago