Find Your Next Job
Kunde & Co
Piccoline/Piccolo
Posted on Nov. 22, 2024
- København, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time
Har du sabbatår, eller planlægger at holde et eller flere? Er du ansvarlig, pligtopfyldende og serviceminded, og kunne du tænke dig at blive en del af en spændende og dynamisk virksomhed, hvor du samtidig kan snuse til verdenen indenfor marketing og branding?
Så er du måske vores nye Piccoline/Piccolo hos Kunde & Co
Som Piccoline/Piccolo hos Kunde & Co, får du afgørende betydning for at vores kunders oplevelse og dine kollegaers trivsel i en travl hverdag. Du kan se frem til en alsidig rolle, som byder på mangeartede opgaver og selvstændige ansvarsområder og hvor det er afgørende, at du har god energi samt et løsningsorienteret mindset.
Til gengæld giver vi dig mulighed for at udvikle både dine personlige kompetencer og dit service-gen samtidig med, at vi giver dig et direkte indblik i Kunde & Co som bureau og branchen generelt.
Som Piccoline/Piccolo vil du komme til at arbejde tæt sammen med vores anden piccoline og vores receptionist, som til daglig har ansvaret for Kunde & Co’s ”Front Office” og står for mange interne og eksterne servicefunktioner. Det vil være en del af dit ansvarsområde at supportere i vores reception, herunder håndtering af telefonomstilling, taxibestilling, parkeringsregistrering, tage imod gæster etc.
Derudover vil dine arbejdsopgaver bl.a. bestå af:
- Mødeforplejning (mødeopdækning og afrydning i forbindelse med eksterne møder)
- At holde styr på og købe ind til forskellige lagerbeholdninger
- Let Rengøring, opfyldning og sortering i depotområder, kældre og lagerrum
- At holde orden/rent i vores 3 huses tekøkkener, samt dagligt tjek af service og opfyldning af kaffe, te, frugt og anden forplejning.
- Generel oprydning og at sørge for at kontorområder og mødelokaler altid tager sig ordentligt og indbydende ud, så vores gæster føler sig velkomne
- Diverse ad-hoc-opgaver (stort og småt) således at hverdagen fungerer, inklusiv at være klar på fysisk arbejde eksempelvis indbæring af div. leverancer af varer til kældre, supportere ved større arrangementer i huset samt hjælpe med oprydning efter disse
Lidt om dig:
- Du har let til smil, er udadvendt og hjælpsom overfor kolleger og kunder, samtidig med at du formår at holde en professionel attitude overfor husets mange eksterne gæster
- Som person er du effektiv, energisk og fleksibel, og forstår at arbejde selvstændigt
- Du har en særdeles god ordenssans og er god til at holde overblik trods mange opgaver, samt evner at prioritere din tid og dagens opgaver.
- Du er proaktiv, omstillingsparat og tager ejerskab for dine opgaver samt ansvarsområder
- Du tiltrækkes af en arbejdsdag, der er omskiftelig, da hver dag sjældent er ens, og hvor det også kræver, at du ikke er bange for at tage fat, selvom det også kan omhandle fysiske arbejdsopgaver
- Du er flydende i dansk og engelsk, samt fortrolig med Office pakken
Piccoline/Piccolo rollen kan enten være en fuldtidsstilling, eller en 20 timers stilling, så er du mere interesseret i deltidsrolle, så hører vi også gerne fra dig.
Hvorfor Kunde & Co?
Som vores nye Piccoline/Piccolo vil du blive en del at et dynamisk hus, hvor alle yder en samlet indsats for at sikre, at vi leverer det bedste til vores kunder. Men selvom ambitionerne er høje, og vores passion for vores projekter og kunder tydeligt kan ses og mærkes, lægger vi også stort vægt på at alle trives.
Vi tilbyder en arbejdsplads med højt til loftet, gode kollegaer og en uhøjtidelig intern omgangstone, og med fokus på personlig og faglig udvikling. Hos Kunde & Co har vi endvidere en stærk virksomhedskultur med masser af traditioner, fester, fredagsbarer og diverse arrangementer både i og uden for huset, samt et solidt socialt sammenhold, hvor alle er med til at forme den gode samarbejdskultur.
Som Piccoline/Piccolo hos Kunde & Co vil der være rig mulighed for at snuse til flere områder indenfor Marketing og Branding, samt mulighed for at assistere forskellige projekter og in-house afdelinger.
Om Kunde & Co
Kunde & Co er et af Nordeuropas største strategiske marketing- og brandingbureauer. Vi repræsenterer 18 forskellige nationaliteter på vores kontorer i København, Düsseldorf og Zürich. Hos Kunde & Co vil du blive en del af vores unikke kultur, hvor fællesskabsfølelsen er i højsæde og vores cirka 180 ansatte er nogle af branchens mest talentfulde med en blanding af begavede strateger, dygtige kreative og stærke personligheder.
Sådan søger du stillingen:
Har denne mulighed fanget din interesse, så upload din ansøgning og dit CV allerede i dag. Vi forventer at afholde samtaler løbende med ansættelse snarest muligt.
Vi glæder os til at læse din ansøgning.
Customize Your Resume to Match this Job
Share with Friends!