Find Your Next Job

Piccoline/Piccolo

Posted on June 25, 2026

  • Part Time

Piccoline/Piccolo job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


Er du vores nye piccoline/piccolo til vores kontor i Roskilde?

Om AART
AART er en skandinavisk arkitektvirksomhed med kontorer i Danmark, Norge og Sverige. Vi arbejder med at skabe arkitektur, der gør en positiv forskel – for mennesker, miljø og samfund. Hos os bliver du en del af en ambitiøs og social arbejdsplads med et stærkt fællesskab og en hverdag med højt tempo.

Om dig
Du er typen, der tager ansvar og hjælper andre. Du kan lide, når der er fart på, og du har det bedst, når tingene er i orden og fungerer, som de skal. Du er nysgerrig, serviceminded og tager initiativ uden tøven. Du har måske sabbatår og søger et job med mening, hvor du lærer en masse og bliver en del af et professionelt og godt arbejdsmiljø.

Vi forestiller os, at du:

  • Er smilende og positiv – også på travle dage
  • Er socialt anlagt, hjælpsom og har det godt med at være i kontakt med mange forskellige mennesker
  • Tager initiativ og opdager selv de små ting, der gør den store forskel – som fx at printeren er løbet tør for papir, eller at kaffemaskinen trænger til et tjek
  • Er vant til at arbejde med MS Office
  • Ikke er bange for at springe på cyklen for at hente materialer (eller en kage!) i byen – og at du har kørekort og kan benytte vores firmabil ved behov

Om jobbet
Som piccoline/piccolo bliver du vores go-to person for alt det, der holder kontoret kørende – både foran og bag kulisserne. Dine opgaver bliver blandt andet at:

  • Have ansvar for hovedtelefonen og sørge for, at opkald og henvendelser lander det rigtige sted – og tage imod gæster på kontoret
  • Sørge for mødeforplejning, oprydning og præsentable omgivelser
  • Organisere frokostordning, købe frugt ind og sørge for, at morgenmaden står klar hver fredag
  • Holde styr på printere, kaffemaskiner og kontorartikler
  • Koordinere fredagsbarer og andre sociale aktiviteter i huset
  • Indkalde til møder og arrangementer, stå for gaveindkøb, kontakte håndværkere og udlejer, sende ferielister ud – og meget mere

Det kræver overblik, struktur og en skarp sans for, hvornår noget skal fikses – gerne før nogen opdager, at det mangler.

Arbejdstid og praktisk info

  • Stillingen er på ca. 15-20 timer om ugen i tidsrummet kl. 10.00–14.00
  • Opstart er i slutningen af oktober 2026, og du vil få oplæring af vores nuværende piccolo i den første uge
  • Du skal være klar på at være i stillingen i minimum 1 år

Vi afholder samtaler løbende og ansætter, så snart vi har fundet den rigtige kandidat – så vent ikke for længe!


Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!