Find Your Next Job

Politisk Ledelsessupporter Til Minister- Og Ledelsesbetjening I Signalprogrammet

Posted on Dec. 20, 2024

  • Full Time

Politisk Ledelsessupporter Til Minister- Og Ledelsesbetjening I Signalprogrammet

Har du interesse i at arbejde i et politisk sekretariat med en varieret hverdag, og er du god til at skrive klare notater og finde ind til en kompliceret sags kerne – og vil du samtidig bidrage til arbejdet for en klimavenlig og digital jernbane?

Hvis svaret er ja – og du også kan lide at arbejde med mange kontakter og have ansvar uden daglig vejledning i et stort infrastruktur- og IT-program i Danmark, så læs videre.

Vi søger lige nu en ledelsessupporter til sekretariatet i Signalprogrammet, som skal arbejde med politisk betjening og ledelsessupport for flere sagsområder på tværs af området Signaler. Vi arbejder med politisk betjening og ledelsessupport op imod ledelsen i Signaler, Banedanmarks direktion og Transportministeriet.

Nye signalsystemer og fremtidens digitale jernbane

Vores opgave er at udrulle og idriftsætte de nye digitaliserede signalsystemer i hele landet, som er en forudsætning, for at jernbanen kan elektrificeres og gøre togdriften endnu mere klima- og miljøvenlig. Du bliver en del af en international organisation, der giver dig en bred kontaktflade og mulighed for at arbejde i et tværfagligt miljø i en varieret og spændende hverdag, hvor arbejdssproget er dansk og engelsk.

Du bliver en central ressource i sekretariatet, der har ansvar for bl.a. politisk betjening, understøttelse af samarbejdet med vores vigtige interessenter og stakeholders, intern og ekstern kommunikation, koordinering af EU-specifikke-sager samt administrativ støtte til ledelsen af Signalprogrammet.

Bred vifte af spændende opgaver

Sekretariatet løser ofte komplekse opgaver og har stor berøringsflade med mange interessenter. Du skal derfor trives med mange forskelligartede opgaver, som til tider skal løses parallelt og med korte frister.

Du kommer bl.a. til at:

  • Assistere Signalers ledelse med ledelsessupport, mødeunderstøttelse og politisk betjening inden for forskellige emner og områder
  • Udarbejde, kvalitetssikre og bidrage til sager til Banedanmarks direktion, Transportministeriet m.fl.
  • Være bindeled og sikre at sager koordineres tilstrækkeligt i en stor organisation med mange involverede parter
  • Understøtte Signalers overordnede samarbejde med interessenter, for eksempel forberedelse af møder, mødedeltagelse, referatskrivning, opfølgning på beslutninger/aktioner mv.

Målrettet tilgang, venlig og med dygtige skrivefærdigheder

Vi leder efter dig, som har et par års erfaring med f.eks. ministerbetjening eller ledelsessupport fra et departement, en styrelse eller lignende. Du har en akademisk baggrund f.eks. cand.scient.pol. eller cand.mag. Afhængig af erfaring og kvalifikationer kan den rette kandidat blive ansat som specialkonsulent.

Som person er du serviceminded og ressourcefuld. Du er god til at kommunikere på skrift og i tale. Og så kan du både koordinere og strukturere, og du følger op på aftaler og deadlines.

Samtidig skal du trives med til tider korte deadlines i et miljø med mange nationaliteter, fagligheder og interessenter, som du skal navigere i. Det er derfor vigtigt, at du også kan begå dig på engelsk både mundtligt og skriftligt.

Du vil til gengæld blive en del af et team med godt sammenhold og frie rammer. Det skal være givende og interessant at gå på arbejde, så selvom vi arbejder effektivt og har mange opgaver, gør vi det med et venligt miljø og med fokus på sparring, vidensdeling og sociale aktiviteter.

Løn

Du ansættes efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC. Lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere om stillingen så kontakt teamleder Alexander Ludwig Funch Adamsen. Vi vurderer ansøgninger løbende, så send os din ansøgning og CV hurtigst muligt.


Kom på banen!

Lige nu bygger vi en helt ny jernbane, mens vi holder den gamle kørende. Vi sætter strøm til banen, så der kan køre klimavenlige eltog. Vi indsætter nye, digitale signalsystemer og bygger en højhastighedsbane til Europa. Samtidig styrer vi togtrafikken og informerer om den på stationerne.

Hvor svært kan det være? Det er faktisk ret kompliceret. Derfor søger vi nye kolleger, der kan være med til at sætte Danmark på skinner.

Du bliver en del af et hold dygtige og specialiserede kolleger med vidt forskellige baggrunde og faglige profiler – fra spor til trafiktårn og kontor. Vi kommer fra over 40 forskellige lande, og vi er til stede i hele Danmark. Sammen arbejder vi dag og nat på at få den store modernisering af jernbanen til at lykkes– så de 180 millioner rejsende, der hvert år kører på skinnerne, kan komme grønt og hurtigt frem.

Banedanmark er en styrelse under Transportministeriet med mere end 3.000 medarbejdere. Hovedkontoret ligger på Carsten Niebuhrs Gade 43 i København, men vi har dygtige og dedikerede medarbejdere i hele landet.

Vil du være med?


Position type
Fuldtid
Workplace
Region Hovedstaden
Application due
11-01-2025


Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!