Find Your Next Job

Presserådgiver Til Borgmesterkontoret

Posted on Dec. 19, 2025

  • Odense, Denmark
  • 0 - 0 USD (yearly)
  • Full Time

Presserådgiver Til Borgmesterkontoret

Tailor Your Resume for this Job


Vil du arbejde med rådgivning og presse tæt på Odenses borgmester og administrative topledelse? Trives du med højt tempo, mange dagsordener og stor bevågenhed? Har du et skarpt nyhedsblik og stærk strategisk forståelse? Så er du den helt rigtige til borgmesterkontoret.


Odense Byråd har unikke og store ambitioner for byen. Velfærden skal udvikles gennem omfattende involvering af borgere og foreninger. Odense skal være klimaneutral i 2030. Statussen som global robotby skal fastholdes – og frem mod 2035 skal der skabes 30.000 nye private arbejdspladser. Byen står samtidig foran omfattende forandringer af infrastruktur og bydele som Vollsmose. Samtidig skal der lægges pres på alle former for negativ social kontrol og bandekriminalitet. Dagsordenerne er mange, og vigtige – og kommunikation er en uløselig del af dem alle.

Du bliver ansat i Borgmesterkontoret som en del af et hold, hvor du sammen med gode kolleger arbejder med en bred vifte af opgaver, der alle understøtter borgmesterens virke. Til det arbejde har vi brug for en kollega, med indgående kendskab til pressearbejde, der kan indramme historien om Odense rigtigt.

Det er afgørende, at du både kan tænke i strategisk planlægning kombineret med kompetencer til at øge det daglige pressegennemslag. Både gennem kontakt til lokale og nationale medier tilpasset pressens rytme, operationel forståelse for sociale medier og med en skarp pen, der kan forfatte blandt andet debatindlæg.

Dine primære opgaver vil være:
  • Dag-til-dag-pressearbejde – indgående og udgående – og rådgivning af borgmester og administrativ topledelse. Stå for kontakt med lokal og national presse - proaktivt og reaktivt.
  • Strategisk planlægning af presse-, SoMe- og kommunikationsindsatser for borgmesteren, topledelsen og forvaltningen.
  • Udarbejde debatindlæg, pressemeddelelser og producere udvalgt indhold til sociale medier.
  • Ledsagelse af og daglig sparring med borgmesteren og administrativ topledelse.
  • Være en del af og bidrage bredt til Borgmesterkontorets samlede opgaveportefølje

Om dig

Det er ikke en nødvendig forudsætning, at du er uddannet journalist. Du kan også have en samfundsvidenskabelig baggrund, være kommunikationsuddannet eller lign. Gerne med erfaring fra en politisk styret organisation eller Christiansborg. Det afgørende er dog kompetencer, der kan anvendes til at løfte pressearbejdet – såvel indgående som udgående. Vi lægger derudover vægt på:
  • At du har lyst til at bidrage til et kontor med høj trivsel og kollegial omsorg.
  • At du synes, det er spændende og sætter en faglig ære i at planlægge og veksle historier til pressehistorier således, at det kan måles på gennemslag.
  • At du har erfaring med journalistik eller pressearbejde - og som en del af det, netværk på tværs af pressen.
  • At du kan bevare overblik under pres og er indstillet på skæve arbejdstider (udenfor normal kontorarbejdstid, herunder aftener og weekender) – mod høj fleksibilitet den anden vej.
  • At du kan arbejde med digitale formater. Herunder skrive og producere f.eks. mindre optagelser til sociale medier.
Vi har en stor kontaktflade med kollegerne på rådhuset, kommunens øvrige forvaltninger og eksterne samarbejdspartnere - du skal derfor være åben over for og god til at skabe tillid hos mange forskellige personer.
Dit arbejdssted vil være Odense Rådhus (Flakhaven 2, 5000 Odense C), som er smukt placeret i bymidten.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation med mulighed for at forhandle tillæg i forhold til kvalifikationer. Stillingen aflønnes som chefkonsulent.

ViI du vide mere?

For yderligere oplysninger om stillingen kan du kontakte kontorchef Alexander Mose-Johansen på 24 37 33 97 / almos@odense.dk

Det praktiske

Ansøgningsfrist er torsdag den 15. januar 2026. Samtaler forventes afholdt i uge 4 og 5. Vær derfor opmærksom på, at der vil blive indkaldt til samtaler med kort varsel.

SØG STILLING

Fakta
Jobområde
Kommunikation og Formidling
Ansøgningsfrist
15-01-2026
Arbejdstid
Fuldtid
Varighed
Fast
Tiltrædelse
Hurtigst muligt
Kontaktperson
Alexander Mose-Johansen
24 37 33 97

Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!