Find Your Next Job
Projektmedarbejder Til Østerbroundersøgelsen (Deltid, Eftermiddag/Aften)
Posted on June 14, 2025
- København, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Part Time

Apply to 500+ LinkedIn Jobs Automatically
Projektmedarbejder til Østerbroundersøgelsen (deltid, eftermiddag/aften)
Østerbroundersøgelsen er en stor befolkningsundersøgelse, der hvert tiende år siden 1976 har fulgt en gruppe danskeres livsstil og helbred. I øjeblikket er vi i gang med den sjette inklusionsrunde, der startede i marts 2023.
Som projektmedarbejder kommer du, efter oplæring, til at tage blodprøver, EKG og lungefunktionsmåling samt udføre en række andre, mindre helbredsundersøgelser på forsøgsdeltagerne. Derudover indeholder jobbet en smule kontorarbejde samt lettere laboratorieopgaver. Alt i alt er det et relativt afvekslende og alsidigt job.
Jobbet henvender sig til unge, der holder sabbatår og samler point, eller erfaring, til optagelse på en sundhedsfaglig uddannelse. Hvis du allerede har erfaring fra lignende arbejde, og har lyst til nye udfordringer, er du naturligvis også velkommen til at søge.
Stilling er på deltid 29,6 timer uge (fire dage; mandag-torsdag) og ansættelsen er tidsbegrænset til og med december 2025.
Arbejdet foregår i aftenvagt med vekslende mødetid (tidligst klokken 12:45 og senest 14:15). Arbejdstiden er 7,4 timer pr. dag med betalt pause. Du bliver ansat som ”social og sundhedspersonale uden uddannelse” og lønnet efter FOA’s overenskomst med Region Hovedstaden. Der er et aftentillæg for timerne efter klokken 17.
De øvrige projektmedarbejdere på Sjette Østerbroundersøgelse er timelønnede studerende, og den opslåede stilling indeholder en koordinatorfunktion med ansvar for blandt andet vagtplanlægning.
Bemærk at du i oplæringsperioden i august måned møder i normal dagvagt (mødetid fra klokken 08:15). Det er et nyt tiltag, at vi fra september har åbent om aftenen.
Vi forventer, du er mødestabil, kan arbejde selvstændigt og har mod på at tage ansvar. Vi ønsker en medarbejder, der har en positiv indstilling og som har lyst til at gribe muligheden for at lære en masse nyt.
Undersøgelsen af forsøgsdeltagerne foregår på Bispebjerg Hospital i København.
Du er velkommen til at kontakte sekretariatsleder Anders Marcuslund-Reuss på telefon 38163670, hvis du har spørgsmål til jobbet.
www.østerbroundersøgelsen.dk
Fakta
Østerbroundersøgelsen
Apply to 500+ LinkedIn Jobs Automatically
Share with Friends!