Find Your Next Job

Projektmedarbejder Til Naturgenopretningsprojekter – Skab Struktur Og Fremdrift

Posted on March 13, 2026

  • Full Time

Projektmedarbejder Til Naturgenopretningsprojekter – Skab Struktur Og Fremdrift job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


Vil du være med til at gøre en reel forskel for vandmiljøet, klima og lokalsamfund? I Næstved Kommune er vi midt i en historisk omlægning af landskabet. Vi genskaber natur, reducerer CO₂ og forbedrer vandmiljøet – og vi har brug for dig.

Vi søger en administrativ projektmedarbejder med kompetencer til at skabe struktur og sikre fremdrift. Du bliver en del af en erfaren projektgruppe, der arbejder med naturgenopretning og Grøn Trepart. Her får du en central rolle i at realisere projekter, der gavner vandmiljø, klima, og lokalsamfund.

Om jobbet som projektmedarbejder i projektteamet
Som vores nye kollega får du en varieret rolle med fokus på planlægning, formidling, projektstyring og samarbejde. Du vil være projektlederassistent og bistå vores erfarende projektledere med at få gennemført natur- og vandprojekter. Du behøver ikke være ekspert fra dag ét, men skal have lyst til at lære og tage ansvar.

Dine opgaver spænder over to områder:

Administrative opgaver

  • Projektarbejde: I samarbejde med dine kollegaer bidrager du til rapportskrivning, laver dataindsamling og GIS-screeninger og forbereder materiale til myndighedsgodkendelser og miljøvurderinger
  • Administrativ support: Du skaber overblik i projekternes økonomi og administrerer projekterne i statens ansøgningssystemer.
  • Planlægning: Du skaber overblik og sikrer tids- og ressourceplanlægning, der balancerer arbejdsbyrden i projektgruppen

Koordinering og samarbejde

  • Koordinering af interne og eksterne parter: Du er bindeled mellem projekterne, organisationen og lodsejerne, hvor du i samarbejde med projektteamet inddrager perspektiver og finder løsninger.
  • Formidling og arrangementer: Du bidrager til planlægning af arrangementer, der engagerer og orienterer lokalsamfundet og lodsejere i de enkelte projekter.
  • Samarbejder og finansiering: Du koordinerer indsatsen for at indhente ekstern finansiering til større natur- og skovrejsningsprojekter.

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med administration og projektarbejde.
  • En uddannelse som f.eks. naturressourcer, jordbrugsteknolog, skov- og landskabsingeniør, biolog, geograf eller anden relevant uddannelse
  • Er struktureret og god til at skabe overblik samt effektive processer.
  • Er god til at samarbejde og kommunikere skriftligt – du trives med at skabe relationer og få ting til at ske.
  • Har eller ønsker at opbygge GIS-færdigheder

Om os og hvad vi kan tilbyde
Du bliver en del af projektgruppen på 6 personer, som sidder i Team Vand og Natur. Teamet består af 27 kolleger som dækker kommunale opgaver inden for natur, grundvand, vandløb, landbrug og spildevand, samt grøn trepart. Arbejdsstedet er Næstved, men vi tilbyder fleksible forhold med mulighed for hjemmearbejde 1-2 dage om ugen.

Vi prioriterer faglig udvikling, tværfagligt samarbejde og et godt socialt miljø – med kaffepauser og gåture langs Susåen lige udenfor døren.

Som en del af projektteamet, får du:

  • En unik mulighed for at præge en historisk omlægning af landskabet.
  • Alsidige og meningsfuldeopgaver som en del af en stærk og erfaren projektgruppe med fokus på faglig sparring og udvikling, og som også værdsætter det sociale fællesskab højt.
  • Stor frihed til at tilrettelægge arbejdet, såvel fagligt som i forhold til arbejdstid, afholdelse af ferie og hjemmearbejdsdage
  • En god opstart med introduktion til kommunen og arbejdet i projektteamet
  • Attraktive pendlerforhold – kun 45 minutter med tog fra København H med toget med mulighed for fordybelse og arbejdsro.
  • Et stærkt socialt fællesskab med et godt arbejdsmiljø, åben dialog og godt humør.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den relevante fagforening.

Der er tale om en fast stilling. Ansættelsesstedet er Rådmandshaven 20, Næstved 4700.

Tiltrædelse den 1. juni 2026 eller snarest derefter.

Arbejdstid 37 timer med flextid og mulighed for hjemmearbejde.

Vil du vide mere er du velkommen til at kontakte vand- og naturchef Niels Hav Hermansen på tlf. 2420 4884 eller mail nhher@naestved.dk eller fagkoordinator Anja Rasmussen tlf. 5152 4112.

Ansøgningsfrist den 12. april 2026.

Ansættelsessamtalerne forventes afholdt torsdag den 20. april 2026.

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Om Næstved Kommune
Vi er Sjællands mest erhvervsvenlige kommune. Vi er en kommune i vækst og med fokus på styrke sammenhæng mellem natur, by og vand. Vi løser opgaver inden for sundhed, børn- og unge, kultur og fritid, erhverv, borgerservice samt arbejdsmarked. Vi er flere end 7.000 medarbejdere, og vi har en ambitiøs målsætning om at blive Danmarks mest attraktive offentlige arbejdsplads. Vi arbejder derfor målrettet med god ledelse, fleksibilitet og et godt psykisk arbejdsmiljø for at skabe gode betingelser for vores arbejdsliv. Når du arbejder hos os, får du mulighed for at gøre en forskel og have indflydelse på det gode arbejdsliv. Vi værdsætter mangfoldighed og de bidrag, vi hver især bringer til arbejdspladsen. Du kan få mere information om os på vores hjemmeside, Facebook og LinkedIn.


Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!