Find Your Next Job

Psykiatri - Sygeplejerske Eller Social- Og Sundhedsassistent Søges Til Subakut Team I Psykiatrisk Klinik Randers

Posted on July 24, 2026

  • Full Time

Psykiatri - Sygeplejerske Eller Social- Og Sundhedsassistent Søges Til Subakut Team I Psykiatrisk Klinik Randers job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


Vil du være med til at udvikle et nyt ambulant behandlingstilbud i Psykiatri Randers?

Vi etablerer et nyt Subakut Team i Psykiatrisk Klinik Randers. Teamet tilbyder en intensiv, tidsafgrænset ambulant indsats til voksne patienter med akut forværring af psykisk sygdom med det formål at forebygge indlæggelser, understøtte tidligere udskrivelse og skabe sammenhængende patientforløb.

Om stillingen

Stillingen er en fuldtidsstilling Du bliver sundhedsfaglig kontaktperson for egne patientforløb og arbejder både fra klinikken i Randers og i patienternes hjem eller nærmiljø. Arbejdet foregår i tæt samarbejde med patienter, pårørende, kommuner, almen praksis og øvrige samarbejdspartnere.

En vigtig del af funktionen er også at varetage subakutte vurderingssamtaler. Formålet er hurtigt at afdække en mulig psykiatrisk problemstilling hos patienter, der ikke har behov for akut indlæggelse, men som heller ikke kan afvente almindelig udredning. Samtalerne har til formål at triagere patienten til den rette indsats og skabe alternativer til indlæggelse. En subakut samtale kan blandt andet føre til afslutning til egen læge, henvisning til Subakut Team, ambulant behandling eller udredning, kommunale tilbud eller indlæggelse, hvis dette vurderes nødvendigt.

Dine opgaver

  • Varetage egne patientforløb som sundhedsfaglig kontaktperson.
  • Gennemføre ambulante samtaler, hjemmebesøg og telefoniske opfølgninger.
  • Afholde subakutte vurderingssamtaler og bidrage til hurtig visitation og triagering.
  • Udarbejde og følge op på behandlingsplaner.
  • Observere sygdomsudvikling, effekt og bivirkninger af behandling.
  • Iværksætte og evaluere relevante sygeplejefaglige interventioner.
  • Koordinere indsatsen med patienter, pårørende og samarbejdspartnere.

Vi søger dig, der

  • er autoriseret sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent
  • har erfaring fra psykiatrien
  • arbejder selvstændigt og tager ansvar
  • har gode kliniske observations- og vurderingskompetencer
  • kan skabe trygge relationer og arbejde recovery-orienteret
  • trives med både akutte og planlagte opgaver
  • er vant til at dokumentere i EPJ
  • ønsker at bidrage til udviklingen af et nyt tilbud.

Kørekort er en forudsætning, da en del af arbejdet foregår i patienternes hjem.

Vi tilbyder

  • stor indflydelse på udviklingen af et nyt behandlingstilbud
  • et stærkt tværfagligt fællesskab
  • høj grad af selvstændighed
  • lægefaglig sparring og ugentlig tværfaglig konference
  • gode muligheder for kompetenceudvikling
  • et meningsfuldt arbejde, hvor du gør en forskel for patienter i en sårbar fase.
  • Flexordning
  • Mulighed for lånebil

Ansættelse

Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid med arbejdstid på hverdage mellem kl. 8.00 og 16.00. Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakteoversygeplejerske Evy Lanng uge 31 eller funktionsleder Sigrid Larsen fra uge 32 på telefon 23823831.

Ansøgningsfrist: 23. august 2026

Samtaler: 26. august 2026

Tiltrædelse: 1. oktober 2026 eller snarest derefter.



Stillingen er en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk


Frist: 23/08/2026, 16:59
Stillingsbetegnelse: Social- og sundhedsassistent, Sygeplejerske
Tiltrædelse: 01-10-2026
Arbejdssted: Regionshospitalet Randers
Afdeling:
Psyk Psykiatrisk Klinik Randers
Lokation: Østervangsvej 28, 8930 Randers, Danmark, 8930, Randers, Denmark
Beskæftigelsestype: Fast
Arbejdstid: Fuldtid
Primær kontaktperson:
Evy Lanng Oversygeplejerske
Telefon (Primær kontakt): 23823831
Kontakt: Sigrid Larsen
Telefon: 23823831

Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!