Find Your Next Job

Blå Kors

Psykolog Med Interesse For Misbrugsbehandling Søges Til Fast Stilling

Posted on Nov. 19, 2024

  • Full Time

Psykolog Med Interesse For Misbrugsbehandling Søges Til Fast Stilling

Er du psykolog, og har du lyst til en afvekslende arbejdsdag?

På Blå Kors Behandlingscenter i Taastrup får du en afvekslende hverdag med varierende arbejdsopgaver i et behandlingsmiljø med høj faglighed, fokus på relationer og respekt for det enkelte menneske.

Velkommen til Blå Kors Danmark

Blå Kors Danmark er en diakonal social hjælpeorganisation, der tager hånd om udsatte mennesker med misbrug samt psykiske og sociale problemstillinger. Blå Kors Behandlingscenter Taastrup tilbyder ambulant behandling til mennesker, som har udviklet en afhængighed af alkohol. Vi har et mål om at øge livskvaliteten for borgere med en misbrugsproblematik, og du vil indgå i en kompetent, tværfaglig personalegruppe på syv medarbejdere, som bidrager med administrative, sundhedsfaglige, psykoterapeutiske- og socialfaglige kompetencer.

Vi tilbyder et alsidigt job på en arbejdsplads med højt humør, god energi og masser af udvikling:

  • hvor du får mulighed for at gøre en forskel og sætte din psykologfaglighed i spil for mennesker med misbrug
  • du arbejder sammen med en lille gruppe af engagerede og fagligt kompetente mennesker, der alle brænder for at hjælpe
  • der er fleksibilitet i tilrettelæggelsen af dit arbejde
  • du får ansvar og mulighed for at sætte dit eget aftryk på stillingen
  • du får indflydelse på at udvikle et evidensmaseret behandlingstilbud med fokus på kvalitet for borgeren

Vi møder mennesker, som de er

Vi arbejder ud fra et diakonalt værdigrundlag, som sammen med vores stærke samarbejde på tværs af forskellige fagligheder udgør vores force. Vi gør meget ud af at bruge hinandens styrker og forbedre vores kompetencer gennem daglig vidensdeling på tværs af fagligheder. Derudover har vi hver måned en temadag, hvor vi indhenter ny viden og udvikler vores behandlingskoncept sammen. Vi har desuden ekstern supervision til at kvalitetssikre vores arbejde.

Vi tror på, at alle mennesker er værdifulde, og at alle har ret til en ny chance. Vi har f.eks. en gruppe af frivillige tidligere brugere af huset, der hjælper til med forskellige praktiske opgaver. Dette er med til at skabe en god ånd, der vidner om den varme og favnende stemning på behandlingscentret.

Empatisk, engageret og stærk psykologfaglig profil søges

Du er uddannet psykolog, gerne med autorisation. Erfaring med behandling af mennesker med misbrug er en fordel, men det er vigtigst, at du er ydmyg overfor opgaven, da målgruppen møder mange fordomme. Vi ved aldrig hvem, som kommer ind ad døren, og du er derfor omstillingsparat og holder af en hverdag med mange skift i fokus og af arbejdsopgaver. Derudover ser du skriftlighed som en kvalitet, og da vi har forskellige behandlingsunderstøttende aktiviteter, er det en fordel, hvis du har kompetencer indenfor fitness, yoga, NADA eller lignende, der vil kunne indgå i dine arbejdsopgaver.


Er du vores nye kollega?

Tiltrædelse pr. 1.2.2025 eller snarest muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte centerleder Ingeborg Handberg Opland tlf.: 2715 8151, iho@blaakors.dk, eller medarbejderrepræsentant Stine Eg seg@blaakors.dk tlf.: 40400610.


Vi glæder os til at høre fra dig!


Frist:
04-12-2024, 16:59
By:
Taastrup
Stillingstype:
Fuldtid


Customize Your Resume to Match this Job


Share with Friends!