Find Your Next Job

Psykolog Til Klinik For Komplekse Senfølger Efter Kræft, Auh

Posted on Sept. 7, 2026

  • Aarhus, Denmark
  • 0 - 0 USD (yearly)
  • Full Time

Psykolog Til Klinik For Komplekse Senfølger Efter Kræft, Auh job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


Psykolog til Klinik for Komplekse Senfølger efter Kræft.

Nyoprettet stilling som psykolog, som udgangspunkt på 37 timer, er ledigt til besættelse på Klinik for Komplekse Senfølger efter Kræft, Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital, med tiltrædelse d. 1. december 2026 eller efter aftale.

Vær med til at skabe Region Midtjyllands senfølgebehandling og forme fremtidens tilbud til patienter med komplekse senfølger efter kræft.

Lige nu er der en helt unik mulighed for at være med til at skabe noget nyt og bidrage til at hjælpe og støtte kræftpatienter, der oplever generelle komplekse senfølger efter endt behandling.

Med Kræftplan V peges der bl.a. på, at kræftpatienters livskvalitet skal øges, herunder at kvaliteten i den opfølgende indsats skal løftes, så kræftpatienter i højere grad oplever, at de får den hjælp og støtte, de har brug for efter endt sygehusbehandling. Der etableres senfølgeklinikker i hele landet og i Region Midtjylland etableres klinikken i regi af Kræftafdelingen, AUH samt Socialmedicinsk afdeling i Gødstrup.

Om klinikken

Klinik for Komplekse Senfølger efter Kræft tager udgangspunkt i tværfaglig og helhedsorienteret udredning og behandling af patienter med generelle komplekse senfølger efter kræftbehandling. Der vil være et tæt samarbejde med klinikken i Gødstrup med bl.a. fælles visitation, konference og fælles videnscenter.

I klinikken vil der blive arbejdet med målrettede og tidsbegrænsede rehabiliterende indsatser, som har til hensigt at hjælpe patienterne til et bedre fysisk, psykisk og socialt funktionsniveau og dermed forhåbentlig bedre livskvalitet. Der vil blive arbejdet med en helhedsorienteret og personcentreret tilgang, hvor der tages udgangspunkt i den enkeltes behov og ønsker.

Klinikken skal fungere som regionalt videnscenter med ansvar for at formidle viden om senfølger til patienter, pårørende og fagprofessionelle. Klinikken skal udvikle informationsmateriale samt bidrage til kompetenceudvikling på tværs af sektorer. Formidlingen skal målrettes både sundhedspersonale og andre relevante faggrupper i kommuner, almen praksis og hospitaler, og understøtte en fælles forståelse og koordineret indsats i hele regionen.

Om dig

Vi søger en autoriseret psykolog meget gerne med erfaring med behandling af patienter med senfølger efter kræft eller efter anden sygdom. Du har interesse og erfaring med at arbejde tværfagligt og helhedsorienteret. I klinikken vil du skulle indgå i tværfagligt samarbejde med læge, fysioterapeut og sygeplejerske. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde rehabiliterende med sygdomsmestring og eller en terapeutisk efteruddannelse, gerne kognitivt funderet som f.eks. KAT og/eller ACT.

Dine opgaver vil bl.a. bestå i

  • deltagelse i udvikling af behandlingstilbud med udgangspunkt i kliniske retningslinjer
  • varetagelse af psykoedukation for patienter
  • varetagelse af psykoterapeutisk behandling, individuel og i gruppe, med fokus på bl.a. psykiske reaktioner som følge af kræftsygdom og -behandling, herunder angst og depression, frygt for tilbagefald, søvnproblemer og smerter mv.
  • deltagelse i undervisnings- og formidlingsaktiviteter med klinikkens øvrige personale.

Vi forventer at du

  • har gode samarbejdsevner og blik for tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
  • besidder gode kommunikative færdigheder, såvel skriftligt som mundtligt
  • er bevidst om og har blik for dine kollegers kompetencer og trivsel
  • er empatisk og evner at skabe trygge og tillidsfulde relationer
  • er fleksibel og evner at håndtere komplekse problemstillinger
  • udviser initiativ og engagement ift. at bidrage til udvikling og forbedring af senfølgeindsatsen
  • holder dig opdateret indenfor feltet
  • kan arbejde systematisk, selvstændigt og struktureret
  • har mod på en udfordring, hvor vi lægger skinnerne, mens vi kører, og hvor du er med til at forme og opbygge din egen stilling og afsnittet.

Hvad kan vi tilbyde?

En helt unik mulighed for at være med til at udvikle og sætte dit præg på Region Midtjyllands senfølgeindsats for kræftpatienter i et godt og lærende arbejdsmiljø på en afdeling med stor tværfaglighed.

Der er mulighed for supervision både mono samt tværfagligt.

Stillingen er organisatorisk forankret i Kræftafdelingen, Klinik C, under ledelse af oversygeplejerske Bente Mossing Nielsen.

Ansøgningsfrist d. 28.september 2026. Samtaler afholdes den 5. oktober 2026.

Kontakt

Ønsker du at vide mere om Senfølgeklinikken er du velkommen til at kontakte Katja Glejsted Ingstrup, klinisk sygeplejespecialist, på tlf. 6140 5318 eller på mail kating@rm.dk eller oversygeplejerske Bente Mossing Nielsen på tlf. 2388 6875 eller på mail bentni@rm.dk .

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk


Frist: 28/09/2026, 16:59
Stillingsbetegnelse: Psykolog
Tiltrædelse: 01-12-2026
Arbejdssted: Aarhus Universitetshospital
Afdeling:
Kræftafdelingen
Lokation: Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200, Aarhus N
Beskæftigelsestype: Fast
Arbejdstid: Fuldtid
Primær kontaktperson:
Bente Mossing Nielsen Oversygeplejerske
Telefon (Primær kontakt): 2388 6875
Kontakt: Katja Glejstrup Ingstrup (kating@rm)
Telefon: 6140 5318

Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!