Find Your Next Job
Qa Auditor Til Intern Og Ekstern Audit Søges Til Medico Virksomhed
Posted on Dec. 3, 2024
- Bjæverskov, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time
Vi er en QA-funktion, der dækker alle aspekter af kvalitetssikring omkring de produkter, der produceres på sitet i Bjæverskov. Vi er godt 40 QA-kolleger fordelt på forskellige teams, som hver især er specialiserede indenfor relevante områder af QA. Vi har fokus på, at vi er til for forretningen, og at vi spiller en væsentlig rolle i at sikre at kvalitet tænkes ind i produkter og processer så tidligt som muligt. I QA er vi bredt funderede, og vi kan således byde ind med produktkendskab, dokumentations- og proceskendskab samt kvalitetsforståelse – så vi kan være med til at sikre at patienterne verden over får kvalitetsprodukter til tiden.
Responsibilities:
Du vil blive en del af en QA-funktion, der værdsætter godt samarbejde, respekt for hinanden og stolthed over vores arbejde og produkter, og hvor kvalitet er et nøgleord i alt, hvad vi gør. Du får på den ene side mulighed for at fordybe dig i dokumentation og processer, og for at være med til at styrke og løbende forbedre vores processer. Samtidig har vi i QA en bred berøringsflade på tværs af organisationen, både lokalt og globalt, og udgangspunktet for måden at arbejde på ligger i samarbejdet med kolleger i alle dele af organisationen. På tværs af sitet i Bjæverskov arbejder vi som One Team med det fælles fokus at kunne levere sikre og effektive produkter til patienterne.
Du har god og bred erfaring indenfor QA og har kendskab til lignende opgaver samt relevante gældende standarder og regulatoriske krav (herunder ISO13485, MDR 2017/745) – og hvis du er certificeret auditor, er det en fordel. Du har fx en naturvidenskabelig, sundhedsteknisk eller ingeniørmæssig baggrund. Vi sørger for en grundig oplæring, og du vil altid have kolleger tæt på til at sparre og videns dele med. Du skal have gode engelskkundskaber på skrift og i tale, da engelsk er vores koncernsprog og en stor del af dokumentationen er på engelsk.
Cook som arbejdsplads
Cook Medical er en familieejet amerikansk virksomhed med over 10.000 medarbejdere på verdensplan, der hver dag arbejder for at udvikle og fremstille medicinsk udstyr til minimalinvasiv kirurgi, og dermed fremme livskvalitet og livreddende behandling. I Danmark er vi omkring 700 kolleger med base i Bjæverskov og Ringsted, der bidrager til dette.
Hos Cook Medical er vi stolte af vores helt særlige ”Cook-ånd”. Uanset hvor du kommer hen i organisationen, bliver du mødt af imødekommenhed og en stolthed over kvaliteten af det arbejde vi udfører og de produkter vi skaber. Som Cook-medarbejder er du med til at udvikle innovative medicinske løsninger – og vi ved, at vi hver dag gør en forskel for mennesker verden over.
Vi værdsætter egenskaber som beslutsomhed, loyalitet og humor og arbejder for en åben dialog. Som ny Cook-kollega gennemgår du et veltilrettelagt, internt uddannelsesforløb, så du hurtigt får et indgående kendskab til virksomheden, produkterne og dine kolleger. Foruden en lønpakke med bonus og pension tilbyder vi en høj grad af fleksibilitet i planlægningen af dit arbejde med opgaven i fokus, udstyr til hjemmearbejdsplads, en god kantineordning når du er på sitet, sundhedsforsikring og aktiviteter som Kunstforening og Sportsforening og fri afbenyttelse af firmaets eget fitnesscenter.
Er du interesseret?
Så send os en kort motiveret ansøgning og dit CV via linket – gerne hurtigst muligt og senest den 4 januar 2025. Vi afholder samtaler løbende.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Lars Nielsen Manager, Manufacturing Quality Engineering på telefon 24887732.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!