Find Your Next Job

Regionshospitalet Gødstrup, Socialmedicin & Rehabilitering, Aarhus Afsnittet Søger En Ny Socialrådgiver

Posted on March 12, 2026

  • Full Time

Regionshospitalet Gødstrup, Socialmedicin & Rehabilitering, Aarhus Afsnittet Søger En Ny Socialrådgiver job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


Kunne du tænke dig et arbejde i en dynamisk og fagligt stærk afdeling, som arbejder tværfagligt og på baggrund af en bio-psyko-social helhedsforståelse? Da én af vores kollegaer har valgt at søge nye udfordringer, søger vi pr. 1.6.26 en ny socialfaglig kollega til en fast stilling, 37 t/ugentligt til vores Aarhus-afsnit.

Faglig og organisatorisk profil

Socialmedicin og Rehabilitering er en læge- og psykologfaglig ledet hospitalsafdeling under Regionshospitalet Gødstrup med 2 afsnit, henholdsvis på Regionshospitalet i Gødstrup og i Regionshuset Aarhus.

I Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering er vi omkring 80 ansatte og betjener kommunerne i Region Midtjylland med tværfaglige socialmedicinske og psykologiske ydelser. Vi er en tværfaglig arbejdsplads med både speciallæger, psykologer, socialrådgivere, sygeplejersker, sekretærer og AC-medarbejder.

Vi leverer sundhedsfaglig rådgivning til kommunerne og sundhedskoordinatorer til de kommunale rehabiliteringsteam og foretager mono- og tværfaglige undersøgelser af borgere med nedsat funktionsevne henvist af kommunerne. Ligesom vi tilbyder sundhedsfaglig rådgivning på det øvrige beskæftigelsesområde.

Derudover driver vi et regionalt socialmedicinsk team, der understøtter regionens socialsygeplejersker i deres arbejde med udsatte borgere, der er hospitalsindlagte. Ligeledes varetager vi en nyetableret funktion som værestedslæge, som skal tilbyde lægehjælp til udsatte borgere på væresteder/varmestuer beliggende i regionen.

Desuden har vi flere spændende opgaver i vente inden for bl.a. kræft senfølgeområdet, hvor vi lige nu afventer politisk godkendelse.

Vi har en aktiv forskningsgruppe og aktuelt 3 ph.d. studerende.

Vi arbejder ud fra en bio-psyko-social forståelse og prioriterer derfor vores tværfaglige samarbejde til gavn for helhedsforståelsen af det enkelte menneske, ligesom vi også prioriterer en høj faglighed og kvalitet i vores produkter og ydelser.

Vi er en arbejdsplads, der kan tilbyde:

  • et godt kollegialt miljø med dygtige og engagerede kollegaer, hvor respekt og humor følges ad
  • kompetenceudvikling
  • stor selvstændighed i arbejdstilrettelæggelsen
  • fagligt komplekse og udfordrende problemstillinger
  • arbejde på indtægtsdækkede vilkår
  • faste traditioner med fælles fredage for de to afsnit, årlige seminarer og sociale sammenkomster

Arbejdsopgaver og ansvarsområde

  • Indgå i driftsteamet omkring det kommunale samarbejde, herunder deltage i årlige samarbejdsmøder og bidrage til udfærdigelse af kontrakter mm.
  • Garant for den socialfaglige og socialjuridiske kvalitet i udredningen af henviste borgere, herunder sparring på enkeltsagsniveau til kolleger inden for det beskæftigelsesrettede og sociale område
  • Deltagelse på afdelingens tværfaglige konferencer
  • Deltagelse i et forskningsprojekt hvor der skal ydes socialfaglige sparring ift. fremtidigt uddannelses- eller arbejdsliv til yngre sygemeldte efter et kræftforløb. På sigt også mulighed for at indgå med socialfaglig sparring på tilbud indenfor kræft senfølgeområdet.
  • Afholdelse af oplæg internt i afdelingen inden for socialjuridiske emner
  • Løbende opdatering af Socialmedicinske artikler til Lægehåndbogen.dk og Patienthåndbogen.dk i samarbejde med speciallæge
  • Undervisning eksternt i emner inden for rehabilitering og socialt-lægeligt samarbejde
  • Rådgivning og vejledning til fx praktiserende læger
  • Deltagelse i tværfaglige arbejdsgrupper

Stillings- og funktionsbeskrivelse: her

Du kan læse mere om afdelingen og vores virksomhedsgrundlag på vores hjemmeside: https://www.regionshospitalet-goedstrup.dk/afdelinger/socialmedicin-rehabilitering/

Personprofil

Vi ser gerne, at du:

  • er uddannet socialrådgiver med relevant erfaring inden for de beskrevne arbejdsområder
  • evner at være solidt opdateret inden for socialjura
  • besidder skriftlige kommunikationsevner, der kan omsætte komplicerede socialjuridiske temaer til alment forståelige tekster
  • kan planlægge og arbejde selvstændigt
  • er systematisk, også i dit administrative arbejde
  • har gode samarbejdsevner og har erfaring/interesse for tværfagligt samarbejde med bl.a. læger og psykologer
  • har et godt humør og trives i en travl hverdag

Praktiske oplysninger

Du kan få yderligere information om stillingen og Regionshospitalet Gødstrup på www.regionshospitalet-goedstrup.dk eller ved at kontakte chefpsykolog Camilla Rasmussen på 21779936, cheflæge Cathrine Bach på 24218724 eller socialrådgiver Jane Kirkegård på 29646061.

Ansættelse fra 01.06 2026 eller efter nærmere aftale.

Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest


Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV (i pdf- eller Word-format).

Ansøgningsfrist: den 07.04 2026.

Ansættelsessamtaler vil finde sted torsdag den 16.04 2026.


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.


Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.


Frist:
07/04/2026, 16:59
Stillingsbetegnelse:
Socialrådgivning
Tiltrædelse:
01-06-2026
Arbejdssted:
Regionshospitalet Gødstrup
Afdeling:
Socialmedicin og Rehabilitering
Lokation:
Hospitalsparken 15, 7400, Herning
Beskæftigelsestype:
Fast
Arbejdstid:
Fuldtid
Primær kontaktperson:
Camilla Rasmussen
Chefpsykolog

Telefon (Primær kontakt):
21779936

Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!