Find Your Next Job

Regnskabskonsulent Til Velfærdsområdet

Posted on Aug. 5, 2026

  • D85, Denmark
  • 0 - 0 USD (yearly)
  • Full Time

Regnskabskonsulent Til Velfærdsområdet job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


Brænder du for regnskab og udvikling på velfærdsområdet – og motiveres du af at optimere arbejdsgange, skabe overblik og være en faglig sparringspartner for kolleger og samarbejdspartnere? Så er du måske vores nye regnskabskonsulent i Køge Kommunes Regnskabsteam i Økonomisk afdeling.

Vores gode kollega gennem mange år går på pension, og vi søger derfor hendes afløser. Vi søger en regnskabskonsulent, der har lyst til at arbejde med økonomiopgaver på velfærdsområdet, hvor opgaverne både kræver faglighed, struktur og god forståelse for den kommunale drift.

Du bliver en del af et fagligt stærkt team med en bred opgaveportefølje. Teamet har stort fokus på læring, sparring, uddannelse og effektivisering. Derfor søger vi både dig, der har solid erfaring og ønsker at bidrage som faglig sparringspartner, og dig, der er tidlig i din karriere og har lyst til at udvikle dine kompetencer i tæt samarbejde med erfarne kolleger.

Derudover vil du fungere som backup på regnskabsopgaver for Center for Dansk og Integration. Da vores kollega på området går på barsel, vil området det første år være et primært område.

Der er prioriteret tid til overdragelse af opgaver fra de kollegaer, der går på pension og barsel.

Dine arbejdsopgaver

De primære arbejdsopgaver vil blandt andet være:

  • Udarbejdelse og opfølgning på projektregnskaber
  • Betaling og kontrol af fakturaer vedrørende hjælpemidler
  • Udbetalinger vedr. §18 midler (Frivillig socialt arbejde)
  • Backupfunktion på regnskabsføring vedrørende Center for Dansk og Integration
  • Løbende bogføring og regnskabsopgaver på velfærdsområdet
  • Bogføring og afstemning af refusioner
  • Diverse afstemninger
  • Ansvarlig for opdatering af intranettet for Økonomisk afdeling

Stillingen kræver, at du har lyst til at sætte dig ind i forskellige fagområder og kan se sammenhængen mellem økonomi, drift og systemer.


Dine faglige kvalifikationer

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har en relevant økonomisk eller regnskabsmæssig uddannelse
  • Har erfaring med bogføring, fakturabehandling og afstemninger
  • Har gerne erfaring fra en kommune eller anden offentlig organisation
  • Har kendskab til eller erfaring med KMD OPUS og/eller SAP
  • Har interesse for projektregnskaber
  • Har forståelse for sammenhængen mellem systemer, processer og regnskab


Dine personlige kompetencer

Vi søger en kollega, der:

  • Arbejder struktureret
  • Trives med en skiftende og varieret opgaveportefølje og kan bevare overblikket
  • Har interesse for procesoptimering og automatisering
  • Er samarbejdsorienteret og kommunikerer klart og konstruktivt
  • Tager ansvar og arbejder selvstændigt inden for eget ansvarsområde


Vi tilbyder

  • En spændende stilling med mulighed for faglig udvikling
  • Indflydelse på udvikling af arbejdsgange og regnskabsprocesser
  • Et fagligt stærkt og engageret arbejdsmiljø
  • Samarbejde med kolleger med forskellige faglige kompetencer
  • En hverdag med god mulighed for planlægning af egen arbejdsdag med mulighed for hjemmearbejde

Regnskabsteamet er i rygende udvikling både med nye opgaver og effektivisering. Derfor har vi brug for kollegaer, som har lyst til at være med på denne rejse. Hvis ikke du har så meget erfaring, vil rejsen foregå i tæt samarbejde med en mentor, men hvis du har solid kommunal erfaring, vil rejsen foregå, som mentor for kollegaer.

Du bliver en del af Økonomisk Afdeling, som består af godt 40 medarbejdere fordelt på tre teams. Du bliver ansat i regnskabsteamet, som er en gruppe på 20 medarbejdere med en blanding af unge og erfarne medarbejdere.

Vi tilbyder en dynamisk arbejdsplads, der arbejder ambitiøst med kommunens samlede regnskab og udvikling. Hvor faglighed og drift er et grundelementet for udvikling og vækst. Vi prioriterer det sociale og holder både team- og afdelingsarrangementer i løbet af året.


Ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer om ugen.

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst, herunder principperne om Ny Løn.


Ansøgningsproces

Vi forventer at afholde samtaler den 27. august 2026.


Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!