Find Your Next Job
Rekrutterings- Og Brandingansvarlig På Forsvarets Sprogskole
Posted on May 20, 2026
- København, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time
Tailor Your Resume for this Job
Rekrutterings- og Brandingansvarlig på Forsvarets Sprogskole
Vil du være med til at tiltrække og udvælge sprogofficerer og civil-militære tolke til Forsvaret? Kan du ramme målgruppen med fængende budskaber og indhold på sociale medier og andre platforme? Så skal du søge stillingen som Rekrutterings- og Brandingansvarlig på Forsvarets Sprogskole.
Om os
Forsvarets Sprogskole er ansvarlig for uddannelsen af sprogofficerer og civil-miltære tolke samt levering af operativ sprogstøtte til Forsvarets opgaver i ind- og udland. Skolen består af en blanding af militært og civilt ansatte, der arbejder på tværs af kulturelle og geografiske grænser.
Miljøet på skolen er dynamisk, akademisk og udviklingsorienteret med gode muligheder for at udvikle egne kompetencer. Vi er en militær institution, hvor de ansatte er faglige forbilleder, garant for kvalitet i udførelsen, fleksible og villige til at yde en ekstra indsats, når det er påkrævet.
Forsvarets Sprogskole er en del af Forsvarsakademiet og består af ca. 90 medarbejdere fordelt på civile sproglærere, tolke og militært ansatte.
Om stillingen
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer og refererer direkte til skolens uddannelseschef. Som rekrutterings- og brandingsansvarlig kommer du til at spille en nøglerolle i at tiltrække og udvælge talentfulde kandidater til uddannelserne til sprogofficer og civil-militær tolk. Rekruttering af egnede kandidater til begge uddannelser er afgørende for at sikre tilstrækkelig fremmedsproglig kapacitet til at imødekomme Forsvarets behov for tolke og kulturvejledere fx til støtten til Ukraine.
Du får ansvar for at planlægge, udføre og følge op på rekrutteringsindsatser til begge uddannelser i tæt samarbejde med marketings- og rekrutteringsmedarbejdere hos Forsvarets Personelkommandos Center for Tiltrækning og Uddannelse.
Du får en vigtig rolle i planlægningen og afholdelsen af afprøvninger og udvælgelse af sprogofficerskadetter og elever til den civil-militære tolkeuddannelse. Derudover bidrager du til rekrutteringsaktiviteter på tværs af Forsvarsakademiets uddannelser fx værnepligtsdage, gymnasiesamarbejder og uddannelsesmesser.
Du får desuden ansvar for at udvikle og styrke uddannelsernes tilstedeværelse på de sociale medier og andre platforme. Du får mulighed for at sætte dit præg på en branding- og rekrutteringsstrategi for skolen og at omsætte den til styrkelse af synlighed og tiltrækning af ansøgere. Som SoMe-ansvarlig arbejder du tæt sammen Forsvarsakademiet øvrige officersuddannelser og Forsvarets Center for Tiltrækning og Uddannelse.
I perioder med færre rekrutteringsaktiviteter støtter du skolens uddannelser med sagsbehandling fx ifm. ansættelser, evalueringer og dimittendundersøgelser. Derigennem får du en forståelse for, hvordan de studerende oplever og klarer sig på uddannelserne, som du kan trække på i dit arbejde med rekruttering og branding.
Om dig
Du er udadvendt og opsøgende. Du er en stærk formidler og trives med at holde oplæg og vejlede om uddannelses- og karrieremuligheder. Du trives med en stor kontaktflade og flere sideløbende opgaver/projekter. Du er samarbejdsorienteret og en holdspiller men kan også arbejde selvstændigt og sørge for, at opgaver bliver fulgt helt til dørs. Endelig er du ikke bleg for at løse administrative opgaver, i det omfang det kræves.
Vi forestiller os, at du har en akademisk uddannelse evt. i kombination med sprogofficersuddannelsen. Men er åbne for, at du kan have en anden relevant baggrund. Det er en fordel, at du har erfaring med kommunikation, branding, marketing, rekruttering, uddannelse eller lignende. Det vil også være en fordel at have kendskab til Forsvaret og/eller Sprogskolen. Men det er ikke et krav. Det vigtigste er, at du har anlæg for og lyst til at arbejde med rekruttering og kommunikation på uddannelsesområdet og ønsker at bidrage til opbygningen af Forsvarets sproglige kampkraft.
Du vil blive omgivet af dygtige og dedikerede civile og militære kolleger, der har det til fælles, at de brænder for at uddanne de dygtigst mulige sprogofficerer og militære tolke til Forsvaret. Selvom tonen og omgangsformerne på skolen er uformelle, er ambitionsniveauet og professionalismen tilsvarende høj. Hvis du kan se dig selv i opgaven og miljøet, vil vi opfordre dig til at søge stillingen.
Ansættelsesvilkår:UDFYLDES AF FPS
Du er uddannet akademiker og vil blive ansat og aflønnet efter den til enhver tid gældende akademikeroverenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i staten. Derudover vil der afhængigt af kvalifikationer være mulighed for at forhandle tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Ansættelsesområdet er Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder og institutioner.
Dit daglige arbejdssted er Nyhholm, 1439 København K.
Som ansat under Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne i hele din ansættelsesperiode.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Allan Juhl Kristensen på tlf. 25 55 22 71.
Hvis du har spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse Navn på tlf. XXXX.
Ansøgningsfristen er den dag. måned 202x, og samtaler forventes afholdt i uge xx/i forlængelse heraf/løbende.
Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.
Du opfordres til at vedlægge dokumentation for relevant uddannelse.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM [MYNDIGHED]
logotekst
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!