Find Your Next Job
Relationsskabende Organiseringskonsulent
Posted on Dec. 9, 2025
- Brabrand, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time
Tailor Your Resume for this Job
Er du skarp til at opsøge, overbevise og lukke aftaler – og motiveres du af at skabe vækst? Så er du måske vores nye organiseringskonsulent i HK Handel Østjylland.
Hvad skal du arbejde med?
Din kerneopgave er opsøgende salg for at drive vækst i vores medlemsgrundlag. Det gør du ved målrettet at opsøge potentielle medlemmer, præsentere vores tilbud og skaffe indmeldelser. Du arbejder systematisk med hele processen – fra første kontakt til opfølgning – og du trives med tydelige mål og forventninger til resultater.
Samtidig forventer vi, at du opbygger og vedligeholder stærke relationer til både nuværende og kommende medlemmer samt relevante samarbejdspartnere. Du spotter nye muligheder, etablerer partnerskaber og styrker vores position gennem vedholdent og strategisk relations- og salgsarbejde.
Dine opgaver vil bl.a. være:
- at identificere og opsøg nye medlemmer gennem målrettet og struktureret salgsarbejde
- at præsentere virksomheder for fordelene ved at tegne overenskomst med HK HANDEL
- at få valgt flere tillidsrepræsentanter
- at supportere de tillidsvalgte i deres medlemsorganiserende aktiviteter
- at sikre medlemmerne maksimal værdi af deres medlemskab gennem proaktiv støtte og service
Hvem er du?
Du er en tydelig og motiverende kommunikator, som trives med at være den, der bryder isen, når der skal etableres nye kontakter. Du har en naturlig salgs- og forretningsforståelse, som gør dig i stand til hurtigt at identificere, hvordan samarbejde med HK er en fordel for medlemmer, virksomheder og samarbejdspartnere.
Du trives med at have mål og delmål, og du arbejder selvstændigt, struktureret og fokuseret på at nå de resultater og milepæle, der er sat op for dit område. Du skal kunne lave en projektbeskrivelse, og du skal kunne sikre kontinuerlig opfølgning på projektet. Du ser det som naturligt, at der løbende evalueres på din indsats.
Måske har du tidligere arbejdet som sælger, retail manager, netværksfacilitator – eller også har du en anden relevant baggrund. Det vil dog være en fordel, hvis du har erfaring med:
- Salg, organisering, netværksdannelse og opsøgende arbejde
- Projektstyring og opfølgning med KPI’er
- Forhandling og kontraktstyring, der sikrer fordelagtige og gennemførlige aftaler
Hvad tilbyder vi?
Du bliver en del af HK HANDELS faglige team, som består af konsulenter og sagsbehandlere.
Dine organiseringsopgaver prioriteres i samarbejde med sektorformanden ud fra sektorbestyrelsens besluttede faglige indsatsområder. Du vil blive grundigt oplært af andre organiseringskonsulenter fra HK HANDEL og der vil være løbende sparring på din indsats.
Du får kontorplads på vores hovedkontor i Brabrand, men en stor del af dit arbejde foregår ude på arbejdspladserne i hele afdelingens geografiske område. Der vil også være mulighed for hjemmearbejdsdage.
Attraktive løn- og ansættelsesvilkår
Vi tilbyder attraktive løn- og ansættelsesvilkår, blandt andet arbejdsgiverbetalt pensionsordning og fritvalgskonto. Lønnen fastsættes med udgangspunkt i gældende overenskomst samt lønpolitik.
Arbejdstiden er gennemsnitlig 37 timer pr. uge inkl. pauser og timerne placeres fleksibelt i forhold til opgaveporteføljen, hvilket indebærer, at du også må forvente tidlig morgen-, aften- og weekendarbejde.
Det er en forudsætning, at du har kørekort og bil til rådighed for at komme i betragtning til jobbet.
Stillingen er en fastansættelse i HK Østjylland
Tiltrædelse
Stillingen ønskes besat fra den 1. marts 2026
Yderligere oplysninger
Ønsker du yderligere informationer om jobbet, er du velkommen til at kontakte fagchef Nefer Türkoglu på mobil 6155 8460 eller sektorformand Heidi Dyrholm mobil 6060 5869.
Ansøgning
Send en motiveret ansøgning samt overskueligt CV
Ansøgningsfristen er den 11. januar 2026
Der gennemføres jobsamtale i to trin. Du skal være indstillet på at gennemføre en personlighedstests, hvis du inviteres til 2. jobsamtale.
Første jobsamtale afholdes den 15. januar. Anden jobsamtale afholdes den 21. januar 2026.
HK Østjylland ønsker at fremme ligestilling og diversitet og opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, seksualitet, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og glæder os til at byde en ny kollega velkommen i vores team!
Lidt om os
HK Østjylland ledes af fire sektorformænd, en kontorchef og to fagchefer. Vi beskæftiger ca. 100 engagerede medarbejdere og har ca. 21.000 medlemmer.
Vi arbejder for at give vores medlemmer værdi, styrke og nye muligheder i deres arbejdsliv ved at levere kollektive og individuelle ydelser af høj kvalitet. Vi arbejder løbende med at forbedre og digitalisere vores daglige drift, så medlemmerne sikres en optimal nytteværdi af deres medlemskab.
Vi har fokus på at styrke det faglige fællesskab, både på studiestedet, på arbejdspladsen og i brancherettede netværk, så vi kan blive ved med at være relevante og attraktive for nuværende og nye medlemmer.
Mød en HK-medarbejder
GÅ IKKE GLIP AF NOGET
Følg os på sociale medier og hold dig opdateret ift. jobopslag, medlemstilbud og emner, der har betydning for dit arbejdsliv:
- HK Østjylland på Facebook
- HK Østjylland på Instagram
- HK Østjylland på LinkedIn
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!