Find Your Next Job

Retssekretær Til Civil- Og Familieretten Ved Retten I Sønderborg

Posted on Oct. 6, 2025

  • Full Time

Retssekretær Til Civil- Og Familieretten Ved Retten I Sønderborg

Tailor Your Resume for this Job


Ansøgningsfrist: den 26. oktober 2025

Ønsker du at arbejde selvstændigt i et velfungerende team på en attraktiv arbejdsplads, så er det måske dig, vi leder efter.

Retten i Sønderborg søger fra den 1. januar 2026 en dygtig og engageret retssekretær til civil- og familieretten. Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer.

Hvem er vi?

Retten i Sønderborg er den ene af landets 24 byretter. Vi er ca. 75 ansatte fordelt på dommere, jurister, kontormedarbejdere, elever og serviceteam. Vi er organiseret i 5 afdelinger: fogedretten, skifteretten, strafferetten, civil- og familieretten samt administrationsafdelingen.

Civil- og familieretten omfatter følgende sagsområder: civile – og familieretlige sager, sager i den forenklede proces, notar, værgemålssager, ankestyrelsessager samt faderskabssager.

Den daglige ledelse af civil- og familieretten varetages af en funktionschef (juridisk chef) sammen med en afdelingsleder. Der er pt. 8 medarbejdere i afdelingen, hvoraf 1 medarbejder desuden indgår i bemandingen af rettens afdelingskontor i Haderslev.

Vores hverdag kendetegnes ved stor arbejdsglæde, uformelt samarbejde og godt humør. Vi arbejder selvstændigt, vi videndeler, og vi tager fælles ansvar for sagerne. Vi lægger stor vægt på ordentlighed i vores dialog med rettens brugere, og det er vigtigt, at du kan bevare ro og overblik i kontakten med dem.

Stillingen

Vi forventer, at du

  • er kontoruddannet og har erfaring med sagsbehandling, gerne af retssager
  • kan og vil varetage selvstændig sagsbehandling med kvalitet og effektivitet
  • er serviceminded og omhyggelig – også når vi har mest travlt
  • bidrager med godt humør og til en god trivsel
  • er fleksibel og omstillingsparat og har lyst til at lære nyt

Du kommer indledningsvist til at arbejde med enten rettens civile sager eller de familieretlige sager. Du skal på sigt kunne behandle begge sagstyper. Retssekretærernes opgaver er bl.a. selvstændig sagsbehandling og understøttelse af dommere og juristers arbejde samt besvarelse af henvendelser fra rettens brugere. At arbejde hos os indebærer en alsidig hverdag med en høj grad af selvstændighed i opgavevaretagelsen. På sigt kan du blive oplært i flere af de andre sagsområder, så du skal være forberedt på, at du som medarbejder ved Retten i Sønderborg kan komme til at arbejde i flere af vores afdelinger.

Vi lægger meget vægt på at have et godt arbejdsmiljø, hvor vi arbejder sammen om opgaveløsningen både i den enkelte afdeling og på tværs af huset og de forskellige faggrupper. Derfor skal du grundlæggende være en teamplayer, der udover at have egne arbejdsopgaver også trives med et tæt samarbejde med dine kolleger.

Du vil få en spændende og afvekslende hverdag med gode udviklingsmuligheder. Vi kan tilbyde dig stor selvstændighed i jobbet med mulighed for sparring samt gode kolleger med en uformel omgangstone.

Praktiske oplysninger

Arbejdstiden er 37 timer om ugen og du vil blive omfattet af en flekstidsordning. Når du er oplært, er der mulighed for hjemmearbejde.

Ansættelsen sker i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisation samt organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/Stat.

Alt efter din fagligt relevante erfaring vil vi vurdere, om du bliver indplaceret som retsassistent i løngruppe 2, trin 2 eller som kontorfuldmægtig i løngruppe 3, trin 1. I løngruppe 3, trin 1, er basislønnen for tiden 29.818,33 kr. om måneden. Hertil kommer pension på 16% svarende til en samlet løn inkl. pension på 34.589,26 kr. om måneden. Der kan aftales tillæg afhængig af erfaring og kompetencer.

Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte fungerende funktionschef Ann Gammelgaard Alfsen på tlf.nr. 99 68 38 69 eller afdelingsleder i civil- og familieretten Anita Løvstrøm på tlf.nr. 99 68 38 25.

På vores hjemmside kan du se 5 små film om at møde i Retten i Sønderborg.

Ansøgningen


et senest søndag den 26. oktober 2025.

Samtaler forventes afholdt den 14. november 2025.

Der indhentes straffeattest i forbindelse med ansættelsesprocessen.

.

Se evt. www.domstol.dk, hvor du også kan tilmelde dig vores JobAgent og derved modtage en e-mail, når vi opslår en ny stilling.


Danmarks Domstole er den tredje statsmagt og dermed uafhængig af politiske interesser. Vi værner om vores demokrati, retssamfund og den enkeltes retssikkerhed. Domstolene pålægger straf og afgør tvister mellem personer, virksomheder og myndigheder. Det er også domstolene, der afgør fogedsager og skiftesager samt står for tinglysning af rettigheder. Danmarks Domstole består af Højesteret, to landsretter, Sø‐og Handelsretten, Tinglysningsretten og 24 byretter. Hertil kommer retsvæsenet på Færøerne og i Grønland, Procesbevillingsnævnet, Ungdomskriminalitetsnævnet og Domstolsstyrelsen. Vi beskæftiger i alt ca. 2.400 medarbejdere. Vores værdier er ansvarlighed, respektfuld behandling, troværdighed samt åbenhed og lydhørhed.


Ansøgningsfrist
26-10-2025
Tiltrædelsesdato
01-01-2026
Stillingskategori
Kontor og administration
Ansættelsessted
Retten i Sønderborg

Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!