Find Your Next Job

Sagsbehandler For Nye Våbensystemer Ved Søværnets Center For Våben (Vbc) På Sjællands Odde.

Posted on Sept. 8, 2026

  • Full Time

Sagsbehandler For Nye Våbensystemer Ved Søværnets Center For Våben (Vbc) På Sjællands Odde. job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


Er du premierløjtnant med teknisk eller operativ indsigt i anvendelsen af våbensystemer. Har du gode analytiske evner og helhedsforståelse? Og har du lyst til at prøve kræfter med sagsbehandling? Så er denne nyoprettede stilling ved Søværnets Center for Våben (VBC) noget for dig.
Om os
Søværnets Center for Våben (VBC) er organisatorisk forankret i 4. Eskadre under Søværnskommandoen. Vi er et af Søværnets fire kompetencecentre, og vores hovedfokus er træning og uddannelse inden for våbenanvendelse.

I Søværnets operative træningsregime, er Søværnets centre blevet forudsætningsskabende for såvel uddannelse som operativ træning af Søværnets sejlende enheder. Vi gennemfører uddannelse inden for artilleri- og missilsystemer og støtter desuden Søværnets skibe med tekniske Sea Riders i forbindelse med den operative opkøring. Vi opererer luftmålsdroner, styrer overfladedroner, kontrollerer undervandsdroner og udlægger/slæber skivemateriel med henblik på at lægge pres på enhedernes ”internal og external Battle”.

Grundet VBC unikke beliggenhed, faciliteter og muligheder, foregår der her også et tæt samarbejde med industri og universiteter m.m., hvor de kan afprøve teorier og hardware, der kan være svært at afprøve andre steder. Den nuværende sikkerhedspolitiske situation gør, at denne type samarbejde er højt prioriteret og VBC ser derfor ind i flere og flere af den slags opgaver. Samarbejdet skaber en dynamisk hverdag med mange super spændende opgaver. Forsvarsforliget har desuden givet VBC vokseværk.

VBC skal udvides i forbindelse med den nye værnepligt, oprettelsen af et nyt Center for Ubemandede Systemer (CEMUS) samt i takt med at der anskaffes flere og nye våbensystemer til Søværnet.

Så VBC ser ind i en meget spændende fremtid, hvor de kommende år bliver fyldt med aktiviteter, der skal understøtte udvidelsen.

Vi er et uddannelsessted, der varetager en meget vigtig opgave for Søværnet og Forsvaret. Vi vægter professionalisme højt, samtidig med, at vi har et behageligt arbejdsklima med en uformel omgangstone. Alt i alt synes vi, at det er værd at køre efter, ikke mindst i lyset af de spændende opgaver og en spændende fremtid med videreudvikling af centret.

Vi tilbyder en spændende hverdag med glade, selvstændige og dygtige kolleger. Du kommer til at arbejde i et dynamisk miljø med frihed under ansvar og stor berøringsflade med andre myndigheder – både nationalt og internationalt.

Om stillingen
Stillingen som sagsbehandler for nye våbensystemer er placeret organisatorisk i centers udviklings- og kvalitetsstyringssøjle. Det er et lille team bestående af i alt fire mand, der står for udviklingen af VBC fast installerede våben- og sensorpakke. I daglig tale kaldet ”Batterilinjen”.

Det er et spændende område og dine opgaver kommer til at spænde fra sagsbehandling lige fra input til kravspecifikationer til nye systemer, henover test og integration, introduktion af uddannelsessystemer og udarbejdelse af officiel dokumentation (uddannelse, betjening og våbensikkerhed).

Du vil komme til at arbejde tæt sammen med dine kolleger i VBC uddannelses- og træningssektioner, samt resten af VBC stab.

Det er en stor mundfuld, så vi vil selvfølgelig gøre alt for at ”klæde dig på” i forhold til sagsbehandling i Forsvaret og de våbensystemer og sensorer du kommer til at arbejde med. Det sidste medfører lidt kursus- og rejseaktivitet, så du må forvente dage/perioder, hvor du er væk fra hjemmet.

Om dig
Du er Premierløjtnant og interesserer dig for våbenområdet.

Vi ser gerne at du har en baggrund inden for taktik eller våben- og elektronik, samt relevant operativ tjeneste fra Søværnets primære kampenheder.

Du skal trives med omskiftelige opgaver af teknisk og taktisk karakter, hvor fokus bliver på implementering og afprøvning af Søværnets nye våbenkapaciteter.

Det kræver at du er analytisk- og metodisk stærk, for at sikre god implementering af nye våbensystemer ved VBC, der sikrer højest mulig kvalitet for de operative enheder, der besøger øvelsesområdet.

For at kunne bestride stillingen, er det vigtigt at du har følgende kompetencer:

  • Behersker engelsk i skrift og tale (inklusiv teknisk).
  • Har kørekort B, almindelig bil.
  • Kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden HEMMELIGT.

Ønskelig erfaring:

  • Erfaring fra tjeneste som menig eller befalingsmand i O-rum eller VEC.
  • Tjeneste i kampenhed eller ækvivalerende.
  • INTOPS erfaring

Ønskelige uddannelser/kvalifikationer:

  • Workzone
  • DeMars

Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 3, som omfatter premierløjtnanter.

Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her A1 som betyder, at du skal kunne helbredsgodkendes til tjeneste i Danmark og sejlads i danske farvande.

Stillingen er som udgangspunkt placeret ved Søværnets Center for Våben på Sjællands Odde, men delvist bestrides fra en filial ved et af 4. eskadres øvrige centre i København eller Frederikshavn.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte VBC kvalitetsleder KL Christian Thyregod telefon +45 72 85 55 06 mail: 4E-VBC-KVL@mil.dk

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Ida Jo Heede på telefon 4024 9731 eller mail PKOM-IJH@mil.dk.

Ansøgningsfristen er 4. oktober 2026. Ansættelsessamtaler vil blive forsøgt afholdt umiddelbart efter ansøgningsfristen.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rigtige. Den endelige ansættelsesdato vil blive koordineret med din nuværende chef.

Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM SØVÆRNSKOMMANDOEN
Søværnskommandoen indgår i Forsvarskommandoen og er placeret på Flyvestation Karup. Søværnskommandoen er ansvarlig for styrkeproduktion inden for det sømilitære område, herunder for at styrkeproducere og opstille sømilitære enheder inklusive Søværnets Nationale Maritime Operationscenter.

Søværnskommandoen er også ansvarlig for den nødvendige maritime nationale styrkeindsættelse op igennem kriseniveauerne fra fred over krise til krig, hvor chefen for Søværnskommandoen skal kunne fungere i rollen som national Maritime Component Commander. Søværnskommandoen gennemfører, kontrollerer og evaluerer virksomheden i Søværnet. Endelig er Søværnskommandoen ansvarlig for at opretholde værnsfaglighed og identitet.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.forsvaret.dk


Fakta


Application due
04-10-2026


Start date
Start hurtigst muligt


Work hours
37 timer


Position category



Position type
Militære stillinger

Workplace
Vest- og Sydsjælland


Workplace



Contact
E-mail
E-mail
E-mail
E-mail

Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!