Find Your Next Job

Sagsbehandler Med Erfaring Inden For Sensor Og Kommando- Og Kontrolsystemer Til Den Nyoprettede Counterdrone Sektion I Flyverkommandoen

Posted on June 20, 2026

  • Full Time

Sagsbehandler Med Erfaring Inden For Sensor Og Kommando- Og Kontrolsystemer Til Den Nyoprettede Counterdrone Sektion I Flyverkommandoen job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


Vil du være med til at opbygge en af Flyvevåbnets højt prioriterede kapaciteter og bidrage til beskyttelsen af danske militære installationer mod hybride trusler fra droner, så er dette stillingen for dig.

Flyvevåbnet etablerer en ny afdeling med ansvar for udvikling og implementering af både drone og counterdrone kapaciteter. Vi søger nu en engageret og analytisk stærk officer til den nyoprettede Counterdrone-sektion, hvor du bliver blandt de første i et team med ansvar for implementering af sensorer og kommando- og kontrolsystemer (C2) til counterdrone opgaver.

Om os

Forsvaret anskaffer flere counterdrone sensorer, effektorer og C2 systemer, hvoraf hovedparten tilgår Flyvevåbnet.

For at håndtere disse anskaffelser og samtidig udvikle fremtidens counterdrone kapaciteter etableres en ny afdeling i Flyverkommandoen, hvori Counterdrone-sektionen indgår med ansvar for implementering, koordinering og kapacitetsansvar.

Vi er et lille, specialiseret team, hvor faglighed, samarbejde og initiativ vægtes højt. Opgaverne løses i tæt samarbejde med Flyvevåbnets operative enheder, øvrige værn, Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse samt civile myndigheder og internationale samarbejdspartnere.

På sigt forventes sektionen at vokse, hvorfor du får en unik mulighed for at være pioner og bidrage til at forme sektionen.

Om stillingen

Du vil som sagsbehandler være ansvarlig for sagsområderne relateret til sensorer og C2. Som central aktør og sagsbehandler får du mulighed for at præge både operative anvendelsesmetoder, implementeringsprocesser og den praksisnære udvikling af en operativ kapacitet, som har stor bevågenhed på tværs af Forsvaret.

Du vil arbejde med analyse, planlægning, koordinering og sagsbehandling inden for sensorer, overvågning, varsling og C2, der skal understøtte det samlede Counterdrone-koncept.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Bidrage til udviklingen og implementeringen af Flyvevåbnets Counterdrone-kapacitet.
  • Udarbejde analyser, beslutningsoplæg og sagsoplæg.
  • Deltage i kravspecificering og standardiseringer på tværs af flyvevåbnets operative wings.
  • Koordinere på tværs af Flyvevåbnets operative strukturer og øvrige myndigheder.
  • Bidrage til udvikling af koncepter, procedurer og operative anvendelsesprincipper.
  • Repræsentere sektionen i arbejdsgrupper, projekter og mødefora.
  • Bidrage til samarbejdet med nationale og internationale partnere inden for Counterdrone-området.

Stillingen giver en unik mulighed for at være med fra begyndelsen i opbygningen af en ny operativ kapacitet. Der vil være stor grad af selvstændighed, ansvar og mulighed for at påvirke udviklingen af området. Ligeledes vil der i opbygningsfasen være mulighed for at fordele opgaver med afsæt i dine erfaringer og kompetencer.

Om dig

Du er kaptajn i Flyvevåbnet, og vi forventer, at du har gennemført videreuddannelsestrin I/ledere (VUT I/L) eller relevante VUK-moduler.

Vi forestiller os, at du har en baggrund som kontrol- og varslingsofficer, operationsstøtteofficer eller tilsvarende operativ funktion, hvor du har opnået indsigt i luftoperationer, overvågning, varsling eller kommando- og kontrolsystemer. Du kan også have arbejdet med Force protection i rammen af National Forsvarsplan, eller komme med tilsvarende relevant erfaring fra andre værn.

Du motiveres af at bidrage med din faglighed og trives i et miljø, hvor der ikke altid findes færdige løsninger.

Du besidder stærke analytiske evner og kan omsætte komplekse problemstillinger til konkrete anbefalinger og beslutningsgrundlag. Samtidig arbejder du struktureret, målrettet og har en evne til at få tingene til at ske.

Du har gode kommunikative og analytiske evner, du kan formulere dig kort og præcist både skriftligt og mundtligt, på dansk og engelsk.

Du er samarbejdsorienteret og trives med en bred kontaktflade, hvor du skal kunne skabe relationer på tværs af organisationer og fagområder.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter.

Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen.

I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her A2 som betyder, at du skal kunne helbredsgodkendes til tjeneste i Danmark, nord + vest Europa, samt sejlads i danske farvande og Østersøen.

Fast tjenestested er Karup.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte major Kasper Corneliusen på telefon 21 57 40 08.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du ringe til Personelkommandoen, HR-konsulent kaptajn Glen Spangenberg Rasmussen på telefon 32 66 53 61.

Ansøgningsfristen er den 6. juli 2026, og samtaler afholdes løbende.

Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Flyverkommandoen
Flyverkommandoen består af en Operationsdivision med et National Air Operation Centre (NAOC), en Planlægnings- og Kapacitetsdivision, Aviation Safety og en Ledelsessektion. Flyverkommandoen planlægger og gennemfører nationale luftoperationer og luftmilitære øvelsesaktiviteter, opstiller Special Operation Air Task Group, er ansvarlig for styrkeproduktionen ved Flyvevåbnets enheder, samt støtter underliggende myndigheders opgaveløsning.


Fakta


Application due
06-07-2026


Start date
Start hurtigst muligt


Work hours
37 timer


Position category



Position type
Militære stillinger

Workplace
Østjylland


Workplace



Contact
E-mail
E-mail
E-mail
E-mail

Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!