Find Your Next Job
Sagsbehandler Til Nationale Operationer I Hjemmeværnskommandoens Operationsafdeling
Posted on May 6, 2026
- Sydsjælland, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Volunteer
Tailor Your Resume for this Job
Trives du med stabsarbejde på styrelsesniveau, og har du en operativ baggrund med et godt kendskab til Forsvarets nationale opgaveløsning, så er stillingen som sagsbehandler og elementleder i Hjemmeværnskommandoens operationsafdeling måske noget for dig.
Om os
Operationsafdelingen indgår i Operationsdivisionen, og rummer et nationalt, et internationalt og et militært sikkerhedselement. Foruden chefen er der i alt fjorten medarbejdere i afdelingen.
Operationsafdelingen skaber og udvikler grundlaget for, at Hjemmeværnet, som en frivillig, militær beredskabsorganisation, kan støtte Forsvaret, politiet og andre beredskabsmyndigheder. Hjemmeværnskommandoen styrkegenererer, uddanner og afgiver Hjemmeværnets operative kapaciteter til Forsvaret, der forestår den nationale operative indsættelse.
Nationalt Operationselement består af seks personer og omgangstonen er uhøjtidelig og lun. Elementet forestår blandt andet den værnspecifikke sagsbehandling i f.t. Hær-, Marine- og Flyverhjemmeværnet.
Hjemmeværnskommandoen er en forholdsvis lille stab, hvorfor du relativt hurtigt vil få mulighed for at opbygge relationer til kolleger i de øvrige afdelinger, som grundlag for et godt og tværgående samarbejde i staben.
Frihed under ansvar er et nøgleord hos os. Vi kender ikke altid dagen, hvorfor merarbejde og ad hoc opgaver kan forekomme. Der forventes tilstedeværelse i staben, da den personlige kontakt til kollegaerne og primære samarbejdspartnere prioriteres højt. Alle medarbejdere har imidlertid udleveret FAP-PC, så hjemmearbejdsdage er naturligvis også en mulighed.
Om stillingen
En baggrund i Hærhjemmeværnet eller Hæren er en forudsætning, da du blandt andet skal være værnsagsbehandler for Hærhjemmeværnet og Hjemmeværnets Særlig Støtte- og Rekognosceringskompagni, samt operativt mødefora for og koordination med Hjemmeværnets myndigheder.
Du har desuden meget gerne en alsidig tjenestebaggrund i Forsvaret, og du har lyst til at arbejde med en bred opgaveportefølje og bidrage til at udvikle Hjemmeværnet som en frivillig, militær beredskabsorganisation, der støtter Forsvaret, og det civile samfund.
Hjemmeværnskommandoen er styringsniveau I og II myndighed, hvorfor samarbejde med og deltagelse i møder med blandt andet Forsvarsministeriet, Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab, Forsvarskommandoen og Rigspolitiet også ligger i stillingens opgaveportefølje. Nationalt operationselement er et lille element, og du forventes at skulle bistå i opgaveløsning på tværs af elementet og eventuelt afdelingen.
Du skal også opbygge og vedligeholde en operativ indsigt med henblik på at kunne give de nødvendige operative faglige input til Hjemmeværnskommandoens øvrige afdelinger i deres opgaveløsning.
Hjemmeværnskommandoen arbejder med at opstille en operativ stab som vil blive aktiveret såfremt en krisesituation kræver det. I den operative stab arbejdes i en tillempet J-struktur og stabsprocedurer gennemføres tillempet jf. FKO Nationale Operative Planlægningsvejledning. Du vil skulle indgå i den operative stab.
Du vil på sigt skulle indgå i Hjemmeværnskommandoens vagthavendeordning (tilkaldevagt), men naturligvis ikke før du vurderes at være klar til dette. Deltagelse i vagthavendeordningen bidrager til at man får et godt indtryk af de mange forskellige opgaver der løses 24/7/365 af de frivillige i Hjemmeværnet og dermed ”kernen” af Hjemmeværnets opgaveløsning.
Dit faste tjenestested vil være i Vordingborg, men fjernarbejdsdage er en mulighed og en naturlig del for de fleste medarbejdere i afdelingen.
Lyder ovenstående spændende og som noget du kan se dig selv i? Så er stillingen som sagsbehandler og elementleder i det nationale operationselement, i Operationsafdelingen ledig til besættelse hurtigst muligt.
Om dig
Du er major med baggrund i Hærhjemmeværnet eller Hæren, og har gennemført MMS, VUT II/L eller anden ækvivalerende uddannelse. Er du erfaren kaptajn, og i gang med eller optaget på MMS, vil du kunne indgå en uddannelsesaftale.
Det forventes, at du er en rutineret IT bruger (Word, Excel, Power Point og SharePoint) og kan anvende diverse stabsstøtteværktøjer (herunder WorkZone, DeMars og meget gerne HJV.DK). En supplerende uddannelse i stabsstøtteværkstøjerne vil naturligvis kunne gives.
Du er helhedsorienteret og struktureret og du kan bevare overblikket i en til tider hektisk hverdag. Opgaverne i afdelingen er mangeartede og dukker indimellem op med kort varsel.
Du er positiv og løsningsorienteret og ikke bange for at lære noget nyt. Du er velformuleret på dansk og engelsk - både mundtligt og skriftligt.
Ansættelsesvilkår
Det faste tjenestested er i Vordingborg, men det er naturligvis muligt at tage en fjernarbejdsdag i ny og næ.
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarets Personelkommando og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen. I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen.
Kontakt og ansøgning
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for Hjemmeværnskommandoens Operationsafdeling, oberstløjtnant Paul Gordon Nielsen på tlf.: +45 3031 0769, på FIIN: HJK-CHOPS eller mail: HJK-CHOPS@MIL.DK eller, major Henrik Beier-Christiansen tlf. +45 7282 0050, på FIIN: HJK-OPS-NO01 eller mail: HJK-OPS-NO01@MIL.DK.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Sandra Bengtson Heede på telefon 7281 9172.
Ansøgningsfristen er 20. maj 2026. Samtaler afholdes snarest muligt efter.
Tiltrædelse 1. august 2026.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Hjemmeværnskommandoen
Hjemmeværnskommandoen, der er Hjemmeværnets øverste myndighed, udgøres af chefen for Hjemmeværnet, Den Kommitterede for Hjemmeværnet og Hjemmeværnsstaben.
Hjemmeværnskommandoens underlagte myndigheder udgøres af Landsdelsregion Øst, Landsdelsregion Vest, Marinehjemmeværnet, Flyverhjemmeværnet og Hjemmeværnsskolen.
I Forsvarsministeriets koncernramme indgår Hjemmeværnskommandoen på styringsniveau I og II, mens Hjemmeværnskommandoens underlagte myndigheder indgår på styringsniveau III.
Hjemmeværnskommandoens primære opgave er at opstille, uddanne og afgive hjemmeværnskapaciteter til Forsvarets, politiets og det samlede beredskabs opgaveløsning.
Hjemmeværnskommandoen, med Hjemmeværnsstab, afdelinger og divisioner, har til huse på Vordingborg Kaserne, idet enkelte dele er placeret i Generalstok på Kastellet i København.
Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!
Similar Jobs
Forsvaret
Sagsbehandler Til Hjemmeværnskommandoens Operationsafdeling I Vordingborg Eller København
Chefsergent søges til Hjemmeværnskommandoens Operationsafdeling. Om os Operationsafdel…
Volunteer | København, Denmark
Apply 5 months, 1 week ago