Find Your Next Job
Sagsbehandler Til Skifteretten I Glostrup
Posted on Nov. 7, 2025
- Glostrup, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time
Tailor Your Resume for this Job
Vil du bruge din struktur og empati til at hjælpe mennesker i en svær tid?
Som sagsbehandler i Skifteretten i Glostrup vejleder du borgere om, hvordan et dødsbo kan behandles – og du får ansvar for at sikre, at arvereglerne bliver fulgt, og boafgifter bliver beregnet korrekt.
Du bliver en del af et fagligt stærkt og hjælpsomt team på seks kontormedarbejdere, en afdelingsleder og en funktionschef., der både har hjerte og faglighed med i arbejdet. Vi samarbejder tæt med rettens jurister og lægger vægt på både faglig sparring, humor og god trivsel i hverdagen.
Vi er Danmarks største dødsboskifteret og behandler hvert år mere end 4.000 sager. Det betyder mange forskellige opgaver – og en arbejdsdag, hvor du både får ansvar, udvikling og indsigt i et vigtigt retsområde.
Dine opgaver
Som sagsbehandler bliver du en central del af behandlingen af dødsbo- og ægtefælleskiftesager. Du vil blandt andet:
- afholde telefonmøder og vejlede borgere om, hvordan et dødsbo kan behandles
- kontrollere, at arvereglerne overholdes
- beregne boafgifter efter gældende regler
- have skriftlig og telefonisk kontakt med arvinger, advokater, banker og kreditorer m.fl.
- behandle sager digitalt fra start til slut
- samarbejde med jurister om sager, der kræver juridisk vurdering
- bidrage til at udvikle og forbedre arbejdsgange i afdelingen
Det er et job, hvor du både skal have styr på detaljerne og kunne bevare roen i samtaler med mennesker, der befinder sig i forskellige stadier af sorg.
Du får naturligvis grundig oplæring og løbende faglig sparring – både om lovgivningen og om den måde, vi kommunikerer med borgerne på.
Hvem er du?
- du er kontoruddannet og vant til at arbejde selvstændigt med komplekse sager
- du har interesse for at forstå og anvende lovgivning i praksis
- du har sans for detaljer, regler og korrekt sagsbehandling
- du er god til at formidle klart og empatisk i kontakt med borgere
- du trives med at hjælpe mennesker i sårbare situationer
- du arbejder struktureret og tager ansvar for dine opgaver
- du er nysgerrig, samarbejdende og bidrager til et positivt arbejdsmiljø
- du har flair for IT og trives i et digitalt miljø
Du behøver ikke kende til dødsboskifte på forhånd – det vigtigste er, at du har lysten og evnen til at lære det.
Vi tilbyder
Hos os får du et job, hvor du både får ansvar og støtte. Du kan se frem til:
- et meningsfuldt arbejde, hvor du hjælper mennesker i en svær livssituation
- grundig oplæring og løbende kompetenceudvikling
- faglig sparring med kolleger og jurister
- et stærkt fællesskab med dygtige kolleger, hvor vi hjælper hinanden
- et arbejdsmiljø, hvor trivsel og samarbejde vægtes højt
Retten i Glostrup er Danmarks næststørste byret med ca. 100 kontorfunktionærer, servicefolk og vagter samt 48 jurister.
Vi bor kun 5 minutters gang fra Glostrup Station og har gode parkeringsforhold og badefaciliteter, hvis du cykler.
Vores personaleforening arrangerer jævnligt sociale aktiviteter, så du får rig mulighed for at lære dine kolleger at kende – også uden for arbejdstiden.
Vil du vide mere om arbejdet ved Danmarks Domstole, kan du læse videre på www.domstol.dk.
Løn og ansættelsesvilkår
Jobbet er med tiltrædelse den 1. februar 2025 eller efter nærmere aftale.
Arbejdstiden er 37 timer om ugen med flekstidsordning.
Du bliver ansat efter fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og OAO samt organisationsaftalen for Kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere, medmindre du i forvejen er tjenestemand.
Vi indplacerer dig som retsassistent eller kontorfuldmægtig afhængig af dine kvalifikationer og erfaring.
Basislønnen for en retsassistent i løngruppe 2, sats 2 er 29.753,33 kr. pr. måned eksl. pension. Afhængig af din anciennitet og tidligere beskæftigelse kan den samlede basisløn som retsassistent blive 34.513,83 kr. pr. måned inkl. 16 % pension.
Basislønnen for en kontorfuldmægtig i løngruppe 3, sats 1 er 31.147,33 kr. pr. måned eksl. pension. Afhængig af din anciennitet og tidligere beskæftigelse kan den samlede basisløn som kontorfuldmægtig blive 36.130,92 kr. pr. måned inkl. 16 % pension.
Evt. tillæg forhandles i henhold til retningslinjerne for Ny løn.
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen kan du kontakte afdelingsleder Vicky Grenaa Bodi på tlf. 43 23 16 51. Du kan også besøge vores hjemmeside www.domstol.dk/glostrup.
Ansøgning
Vi skal som minimum have din motiverede ansøgning og dit CV, men vi vil også gerne læse udtalelser og relevante eksamenspapirer m.v.
et senest den 28. november 2025.
Vi indhenter med dit samtykke straffeattest.
uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold m.v.
Ansættelsessamtaler
Vi forventer at holde samtaler løbende.
Samtalen består af to dele. Først skal du løse en lille opgave, som vi udleverer på dagen. Bagefter holder vi ansættelsessamtalen.
Danmarks Domstole er den tredje statsmagt og dermed uafhængig af politiske interesser. Vi værner om vores demokrati, retssamfund og den enkeltes retssikkerhed. Domstolene pålægger straf og afgør tvister mellem personer, virksomheder og myndigheder. Det er også domstolene, der afgør fogedsager og skiftesager samt står for tinglysning af rettigheder. Danmarks Domstole består af Højesteret, to landsretter, Sø‐og Handelsretten, Tinglysningsretten og 24 byretter. Hertil kommer retsvæsenet på Færøerne og i Grønland, Procesbevillingsnævnet, Ungdomskriminalitetsnævnet og Domstolsstyrelsen. Vi beskæftiger i alt ca. 2.400 medarbejdere. Vores værdier er ansvarlighed, respektfuld behandling, troværdighed samt åbenhed og lydhørhed.
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!