Find Your Next Job
Sagsbehandler Til Stabselementet I Business Controller Sektion 1 (Bc1) I Økonomi- Og Driftsstaben/Forsvarsstaben På Flyvestation Karup
Posted on Aug. 3, 2026
- Vestjylland, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time
Tailor Your Resume for this Job
Er du officer eller befalingsmand, og har du lyst til at arbejde i en hverdag med forskelligartede sager, som kræver en skarp pen og koordination på tværs af Forsvarsstaben og Hærkommandoen?
Så er det nu, at du skal søge vores ledige stilling som sagsbehandler i BC1 i Økonomi- og Driftsstaben.
Om os
Økonomi- og Driftsstaben er sparringspartner for Forsvarets ledelse og bindeled til Forsvarsministeriet i alle økonomiske og driftsorienterede spørgsmål og dispositioner.
Økonomi- og Driftsstaben er organisatorisk forankret i Forsvarsstaben, der rådgiver og understøtter Forsvarets ledelse. Staben sikrer en effektiv og koordineret styring af økonomi og drift på tværs af Forsvarskommandoens myndighedsområde, og at Forsvarschefen lever op til sit økonomiske og styringsmæssige ansvar.
BC1 er således både med til at følge op på, hvorledes midlerne bruges samt med til at forme og udvikle fremtidens Forsvar med fokus på Hæren og Specialoperationskommandoen.
BC1 har ansvaret for at støtte Hærkommandoen og Specialoperationskommandoen og deres underliggende myndigheder med økonomifaglig rådgivning og business controlling. Sektionen er fysisk placeret i Karup med decentrale økonomielementer ved Hærens regimenter og brigader samt ved Specialoperationskommandoen.
Vi lægger vægt på faglig udvikling, samarbejde og videndeling, og dagligdagen er præget af en uformel omgangstone og frihed under ansvar i opgaveløsningerne. Samtidig prioriterer vi fleksibilitet og balance mellem arbejdsliv og privatliv gennem blandt andet fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde.
Om stillingen
Stabselementet, og stillingen er fysisk placeret i Karup og har et tæt samarbejde med de decentrale økonomielementer ved Hærens og Specialoperationskommandoens enheder.
Som sagsbehandler vil din primære opgaveløsning være indenfor økonomistyring og budgetlægning til understøttelse af Hærens ledelse og chefen for BC1. Som sagsbehandler bidrager du til sektionens samlede opgaveportefølje, men du vil blive anvendt til en række analyser på tværs af Forsvarsstaben, Hæren og Specialoperationskommandoen. Du vil således blive fortrolig med værnsfælles procedurer og produkter, som vil gavne dig i din karriere på den lange bane. Et eksempel er analyserne vedr. National Forsvarsplanlægning, hvor du vil have et operativt planlægningsfokus og arbejde ind i Operationsstabens analyser. Du vil således også skulle indgå i andre stabes planlægning og derigennem få et bredt indblik i Forsvaret.
Dagligdagen er til tider travl, hvorfor der løbende vil skulle løses eller bidrages til diverse ad hoc opgaver, der ligger uden for den fastlagte opgavefordeling i sektionen. Stillingen stiller derfor krav om fleksibilitet og mental agilitet.
Du vil jævnligt skulle deltage i planlægnings- og mødeaktiviteter i Hæren, Økonomi- og Driftsstaben og med eksterne samarbejdspartnere omkring dine sagsområder. Du vil herigennem få indsigt i styrings- og beslutningsprocesser og indblik i alle Hærens kapaciteter og vilkår på niveau II.
Der forventes en høj grad af analytisk evne, helhedsforståelse og evne til skriftlig sagsfremstilling. Derudover skal du kunne holde mange projekter kørende samtidig.
Du vil i stillingen få mulighed for at udvikle dine personlige og faglige kompetencer, hvor frihed under ansvar i opgaveløsningen er i fokus.
Der kan gennemføres MMS eller anden uddannelse fra stillingen.
Om dig
Du er seniorsergent, chefsergent eller kaptajn/kaptajntløjtnant med en bred baggrund fra Forsvaret med interesse for økonomi og lyst til at arbejde med analyse og drift.
Vi lægger vægt på følgende kvalifikationer:
Ønskeligt
- Forudgående stabstjeneste.
- Erfaring i relation til INTOPS m.v.
Kompetencer:
- Du har et udviklende og innovativt mindset, og er klar til at se på, hvordan opgaver kan løses endnu bedre.
- Du har helhedsforståelse og kan se sammenhænge på tværs af myndigheder og funktionsniveau.
- Du har gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner
- Du er samarbejdsorienteret.
- Du er grundig i dit arbejde.
- Du trives i en omskiftelig hverdag.
Ansættelsesvilkår
For senior- og chefsergenter:
Stillingen er en chefsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Personelkommandoen, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en Seniorsergent med et godt udviklingspotentiale.
Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre den relevante uddannelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Udnævnelse til Chefsergenet kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorer de almene krav for udnævnelse.
Stillingen kan også besættes som en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Personelkommandoen, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
For kaptajner/kaptajnløjtnanter:
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen.
I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her A2 som betyder, at du skal kunne helbredsgodkendes til tjeneste i Danmark, nord + vest Europa, samt sejlads i danske farvande og Østersøen.
Dit faste tjenestested vil være i Karup.
Kontakt og ansøgning
Vil du vide mere om stillingen så er du velkommen til at kontakte lederen af BC1 stabselementet Katrine Bundgaard Futtrup, på telefon 4027 3398 eller chefen for Business Controller sektion 1, OL Kenneth Riishøj på telefon 4132 0374 og/eller FKO-OD-CHBC1@mil.dk
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår for seniorsegenter/chefsergenter, kan du kontakte HR-konsulent oversergent Christian Terp ved Personelkommandoen mail PKOM-CTN@MIL.DK.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår for kaptajner/kaptajnløjtnanter, kan du kontakte HR-konsulent Betina Koch-Søfeldt ved Personelkommandoen på mail PKOM-BKS@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 23. august 2026. Der gennemføres forventeligt samtaler i uge 35/36 2026.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og senest fra 1. november 2026.
Du opfordres til at vedlægge din seneste FOKUS som bilag til ansøgningen.
Forsvaret er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.
Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk
Om Forsvarskommandoen
Forsvarskommandoen er Danmarks og Rigsfællesskabets øverste militære myndighed.
Forsvarskommandoen løser opgaverne under mottoet ”Værd at kæmpe for”, og vores primære ansvar er at udvikle, producere og indsætte de militære kapaciteter og enheder i nationale og internationale opgaver.
Forsvarskommandoen ledes af forsvarschefen, der samtidig er forsvarsministerens øverste militærfaglige rådgiver. Forsvarschefen har tillige ansvaret for den operative ledelse af de danske militære styrker.
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!