Find Your Next Job

Sagsbehandler Til Udvikling Og Implementering Af Ubemandede Kapaciteter Ved Tjenestegrensafdelingen For Kamptropper Og Kamptjeneste

Posted on June 23, 2026

  • Full Time

Sagsbehandler Til Udvikling Og Implementering Af Ubemandede Kapaciteter Ved Tjenestegrensafdelingen For Kamptropper Og Kamptjeneste job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


Ubemandede systemer spiller stadig en større rolle i moderne landmilitære operationer. Hæren arbejder derfor målrettet med at udvikle og implementere kapaciteter inden for Unmanned Aerial Systems (UAS), Unmanned Ground Vehicles (UGV) og modforanstaltninger mod droner (C-UAS).

Vil du arbejde i krydsfeltet mellem teknologi, taktik og organisation og bidrage til udviklingen af fremtidens kapaciteter i kamptropperne?

Hvis ja, så har vi en spændende stilling ved Tjenestegrensafdelingen for kamptropper og kamptjeneste. Stillingen giver gode muligheder for faglig udvikling og indblik i kapacitetsudvikling på tværs af både Hæren og Forsvarets øvrige myndigheder. Derfor vil stillingen være et solidt skridt for dig, der ønsker at arbejde med udvikling og implementering af fremtidens kapaciteter.

Om os
Kapacitetssektionen for Tværgående Kapaciteter arbejder med udvikling og implementering af Hærens kapaciteter inden for ubemandede systemer samt modforanstaltninger mod disse.

Vi har særligt fokus på anvendelsen af UAS, UGV og C-UAS og arbejder med at integrere disse kapaciteter i Hærens enheder fra enkeltmands- til underafdelingsniveau, samt udviklingen af og fremtidens implementering af dedikerede UxS-enheder ved kamptropperne.

Arbejdet tager udgangspunkt i krigsførelsens kredsløbs indre cirkel–doktrin, organisation og teknologi - hvor sektionen bidrager til at udvikle rammerne for, hvordan nye teknologier kan omsættes til operativ effekt i de taktiske enheder.

Dette indebærer bl.a. arbejdet med:

  • Udvikling af taktiske anvendelsesprincipper.
  • Bidrag til organisatoriske rammer for nye kapaciteter.
  • Kvalificering af operative behov i forbindelse med fremtidige materielanskaffelser.
  • Samarbejde med operative enheder om implementering af nye kapaciteter.
  • Udvikling og implementering af et nyt uddannelseskoncept for ubemandede systemer i Hæren.

Vi arbejder tæt sammen med Hærkommandoen, Forsvarskommandoens Udviklings- og Planlægningsstab, Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Forsvarsakademiet og operative enheder i hele Hæren.

Sektionen består af seks medarbejdere og arbejder i et miljø, hvor operative erfaringer, teknologisk forståelse og analytiske kompetencer kombineres i arbejdet med at udvikle fremtidens kapaciteter.

Tjenestegrensafdelingen for kamptropper og kamptjeneste (TA KAMP)
TA KAMP er ansvarlig for udmøntningen af fagansvaret for kamptropper og kamptjeneste i Hæren. Fagansvaret indeholder en række kapacitetsområder ved kamptropperne, grundlæggende militær uddannelse og støtte til foresattes studie og udvikling af forhold, der vedrører kamptropper og kamptjeneste. Det betyder, at TA KAMP i praksis skaber rammerne om kamptropperne og kamptjenesten i samspil med en bred skare af interessenter bl.a. Hærkommandoen, Tjenestegrensafdelinger ved øvrige våbenarter samt andre myndigheder.

TA KAMP er ansvarlig for teknisk og taktisk udvikling og kursusvirksomhed inden for kapacitetsområderne, kampvogne, let infanteri, ubemandede systemer, pansret- og mekaniseret infanteri samt strukturelle føreruddannelser i kamptropperne generelt.

TA KAMP er geografisk repræsenteret med kapacitetssektioner og stillinger i Slagelse, Holstebro, Høvelte og Haderslev. Afdelingen trækker på faglighed, erfaring og specialer fra alle Hærens kamptropsregimenter. TA KAMP er organisatorisk underlagt Slesvigske Fodregiment.

Slesvigske Fodregiment
Chefen for Slesvigske Fodregiment varetager funktionen som tjenestegrensansvarlig og inspektør for kamptropperne og kamptjenesten, hvilket bl.a. indebærer ansvaret for styrke- og uddannelsesudvikling af kamptropperne på tværs af begge brigader samt kamptjenesten i hele Hæren.

Regimentet udgøres udover TA KAMP af staben, Slesvigske Musikkorps (SMUK), XIII Uddannelsesbataljon (XIII/SLFR) samt Tjenestegrensinspektørelementet for kamptjeneste (TI KA).

Om stillingen
Stillingen indebærer sagsbehandling og koordination inden for udvikling og implementering af ubemandede kapaciteter i Hæren.

Arbejdet foregår i krydsfeltet mellem operative behov, teknologiske muligheder og organisatoriske rammer og indebærer et tæt samarbejde med både operative enheder og myndigheder på tværs af Forsvaret.

Dine primære opgaver vil blandt andet være at:

  • Bidrage til udviklingen af Hærens anvendelse af UAS, UGV og C-UAS.
  • Bidrage til at understøtte implementeringen af nye kapaciteter ved kamptropperne.
  • Bidrage til formulering og kvalificering af operative behov og brugerkrav i forbindelse med fremtidige anskaffelser.
  • Bidrage til udviklingen og implementeringen af uddannelseskoncepter for ubemandede systemer bredt i Hæren.
  • Bidrage til udviklingen af taktiske koncepter og organisatoriske rammer for anvendelsen af ubemandede systemer.
  • Deltage i arbejdsgrupper og mødevirksomhed relateret til udviklingen af Hærens kapaciteter.

Stillingen giver mulighed for at arbejde tæt med udviklingen af fremtidens kapaciteter i Hæren og giver et bredt indblik i samspillet mellem operative behov, teknologiske muligheder og organisatoriske rammer. Derudover skal du være indstillet på at indgå et tæt samarbejde med Hærkommandoen, Forsvarsministriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, samt øbrige relevante myndigheder.

For den rette kandidat vil stillingen være karriereudviklende og give et stærkt fundament for videre tjeneste i stabs- og udviklingsstillinger.

Om dig
Vi forventer at du er kaptajn eller umiddelbart kan udnævnes.

Det er ikke et krav, at du har gjort tjeneste ved kamptropperne men erfaring fra operative enheder vil være en fordel, da arbejdet i sektionen tager udgangspunkt i udviklingen af kapaciteter til de taktiske enheder i Hæren.

Du har interesse for udviklingen af nye kapaciteter og trives med at arbejde i krydsfeltet mellem teknologi, taktik og organisation. Erfaring fra stabsarbejde, kapacitetsudvikling eller arbejde på myndighedsniveau vil være en fordel, men det vigtigste er din evne til at skabe overblik, koordinere på tværs af fagområder og omsætte komplekse problemstillinger til konkrete løsninger.

Vi forventer, at du har en analytisk tilgang til opgaveløsningen og kan arbejde struktureret med udviklingsopgaver, hvor både operative behov og teknologiske muligheder skal indgå i vurderingen.

Du trives i et miljø med mange samarbejdsflader og evner at arbejde på tværs af organisationen i samarbejde med både operative enheder og centrale myndigheder.

Dette kommer til udtryk ved at:

  • Du arbejder struktureret og analytisk med komplekse problemstillinger.
  • Du kan skabe overblik og fremdrift i opgaver, hvor flere aktører er involveret.
  • Du samarbejder naturligt med både operative enheder og myndigheder på tværs af Forsvaret.
  • Du leverer klare og præcise produkter både skriftligt og mundtligt.
  • Du bidrager aktivt til den faglige udvikling i sektionen.

Du skal kunne godkendes helbreds- og tandlægemæssigt samt honorere de almene krav for ansættelse.

Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen.

I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her A1 som betyder, at du skal kunne helbredsgodkendes til tjeneste i Danmark og sejlads i danske farvande.

Dit faste tjenestested vil være Slagelse.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte fungerende chef for Tværgående Kapaciteter, kaptajn Jonas Bjørneskjold på telefon 5357 5256 eller på mail: SLFR-TA-TK01@MIL.DK.

Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent ved Personelkommandoen, Betina Koch-Søfeldt på telefon 7281 9128.

Ansøgningsfristen er den 19. juli 2026. Samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse snarest muligt, men den endelige startdato vil blive koordineret med afgivende chef.

Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Slesvigske Fodregiment
1. januar 2019 blev XIII Lette Infanteribataljon opstillet ved Slesvigske Fodregiment på Haderslev Kaserne. Bataljonen er operativt underlagt og under kommando af 2. Brigade, og den har Slesvigske Fodregiment som sit stamregiment.

XIII består for tiden af en bataljonsstab, Stabskompagniet (SRS), 1. og 2. Lette Infanterikompagni (SRS) samt 4. Uddannelseskompagni (HBU/HRU), hvor alle enheder er godt bemandet.

Bataljonen er let bevæbnet og udrustet, og den støttes af mindre taktiske køretøjer. XIII er særligt velegnet til afsiddet kamp i lukket, uoverskueligt og uvejsomt terræn i dagslys og i mørke og i det fulde spektrum af opgaver. XIII trænes i særligt krævende operationer, hvor den kan indsættes til lands, til vands og gennem luftmobile indsættelser, og hvor den bl.a. skal kunne samarbejde med specialoperationsstyrker. Bataljonens opgaver og funktionsvilkår stiller derfor høje krav til de fysiske og de grundlæggende militære kompetencer og færdigheder.


Fakta


Application due
19-07-2026


Start date
Start hurtigst muligt


Work hours
37 timer


Position category



Position type
Militære stillinger

Workplace
Vest- og Sydsjælland


Workplace



Contact
E-mail
E-mail
E-mail
E-mail

Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!