Find Your Next Job

Sagsbehandler Til Udvikling Og Koordination Af Uddannelse Til Jordbaseret Luftforsvar Og Air Battle Management Ved Flyverkommandoens Personel-, Struktur- Og Uddannelsessektion I Karup

Posted on Sept. 8, 2026

  • Full Time

Sagsbehandler Til Udvikling Og Koordination Af Uddannelse Til Jordbaseret Luftforsvar Og Air Battle Management Ved Flyverkommandoens Personel-, Struktur- Og Uddannelsessektion I Karup job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


Vil du være med til at strukturere fremtidens jordbaserede luftforsvarsuddannelser i Flyvevåbnet samt være ansvarlig for koordination og vedligeholdelse af uddannelse til air battle manager. Trives du med en bred opgaveportefølje, der også omfatter opgaver på tværs af andre fagområder, så har vi en spændende stilling til dig som sagsbehandler i Flyverkommandoens Uddannelsessektion på Flyvestation Karup.

Om os
Flyverkommandoen er overordnet ansvarlig for styring af Flyvevåbnets planlægning og drift samt at sikre, at Flyvevåbnet leverer relevante, effektive og efterspurgte kapaciteter, nationalt som internationalt.

Ved Flyverkommandoen har vi en kultur, hvor tanker og idéer udveksles frit for at fremme en høj kvalitet i opgaveløsningen. Vi understøtter et kreativt og konstruktivt samarbejdsmiljø, hvor mange opgaver løses af flere ressourcepersoner på tværs af sektioner og afdelinger.

I Flyvevåbnet anerkender vi, at alle er forskellige, og at vores behov varierer over tid. Derfor har vi udviklet en familiepolitik, som giver mulighed for at skabe fleksible og individuelle rammer for tilrettelæggelsen af arbejdslivet.

Personel-, Struktur- og Uddannelsessektionen (PSU) består af et dedikeret team, der arbejder målrettet med at udvikle og implementere uddannelse i Flyvevåbnet. Vores opgaver er at sikre, at Flyvevåbnets personel har de rette kompetencer til at håndtere nutidens og fremtidens materiel, systemer og operationer. Vi lægger stor vægt på innovation, samarbejde og høj kvalitet i alt, hvad vi gør. Her får du et udviklende arbejdsmiljø, hvor du både vil få ansvar og mulighed for at præge hverdagen indenfor dit sagsområde

Om stillingen
Som vores nye sagsbehandler i sektionen bliver du en central aktør i opbygningen og planlægningen af uddannelserne for Flyvevåbnets kommende personel til vores nye kapacitet inden for Jordbaseret Luftforsvar (JBL) ved Air Defense Wing (ADW). Du får derfor en unik mulighed for at sætte dit eget præg på, hvordan Flyvevåbnets fremtidige personel skal uddannes inden for JBL kapaciteten.
Ligeledes bliver du ansvarlig sagsbehandler på uddannelsesområdet for Air Battle Manager (ABM) til Air Control Wing (ACW).

Stillingen er derfor både en stilling med fokus på udvikling af JBL og ADW, men ligeledes drift og koordination af allerede eksisterende uddannelser ved ACW.

Du får samtidig tildelt en bred opgaveportefølje, der rækker ud over det rent uddannelsesfaglige. Mange af opgaverne kræver en koordinerende indsats på tværs af organisationen og kommer ikke med en færdig løsningsmanual – hvilket giver dig mulighed for at bringe dine faglige kompetencer i spil, tænke kreativt og omsætte tanker og ideer til konkrete løsninger.

Du får dermed indflydelse, faglige udfordringer og et stærkt kollegialt fællesskab.

Vigtigst af alt, så er det dig, der sikrer den rette udvikling af uddannelserne ved ADW og ACW. Du søger i den forbindelse konstant at forbedre og udvikle de eksisterende uddannelser. Det medfører en kontinuerlig nysgerrighed og søgen efter nye muligheder og forbedringer.

Du bliver primært ansvarlig for:

  • Uddannelsesstyring og -udvikling ved ADW og ACW
  • Ansvarlig for koordination inden for JBL-området med programkontoret, Flyverkommandoens kapacitetsansvarlige afdelinger samt andre interessenter.
  • Sagsbehandle og koordinere forhold vedr. uddannelse, struktur, bemanding, rekruttering/tiltrækning og tilknytning i relation til opbygning af JBL-kapaciteten.
  • Sagsbehandle øvrige uddannelses-, personel og strukturforhold i relation til opbygning af JBL-kapaciteten og drift af ABM som uddannelseskapacitet.
  • Lede arbejdet i FLK bemandings- og uddannelseskoordinationsgruppe inden for JBL.
  • Forestå uddannelseskoordination, administrative og forvaltningsopgaver inden for ADW- og ACW området.

Derudover, omfatter øvrige opgaver:

  • Støtter sagsbehandling af generelle/øvrige uddannelsesrelaterede sagsområder, herunder udarbejdelse af sagsoplæg og håndakter, briefingmateriale og analyser.

Støtter øvrige sektionsopgaver jf. direktiver fra sektionschefen

Om dig
Du er kaptajn, eller erfaren premierløjtnant som er klar til udnævnelse, og har tidligere arbejdet med sagsbehandling.

Du er omstillingsparat, og vil være med til at præge opbygningen og retningen for udviklingen af uddannelserne til en helt ny kapacitet, hvorfor vi forventer, at du kan samarbejde på tværs af Forsvaret som organisation.

Hos os skal du trives i et dynamisk miljø, der er præget af udvikling, samarbejde og et bredt netværk både nationalt og internationalt.

Derudover ser vi gerne, at du:
  • er en stærk holdspiller
  • er omstillingsparat
  • ser gode relationer som nøglen til succesfuld opgaveløsning
  • bidrager til et godt arbejdsmiljø – gerne med humor
  • kan arbejde selvstændigt og ansvarsbevidst
  • tager ejerskab for dine opgaver og arbejder struktureret

Ansættelsesvilkår:
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter.

Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen. I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske
krav, der er fastsat for funktionen – her C som betyder, at du skal kunne opnå en helbredsgodkendelse til fuld tjeneste uden geografiske begrænsninger af nogen art.

Fast tjenestested er Flyvestation Karup.

Kontakt & ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Major Leif Giebel, FKO-F-PSU121@mil.dk

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte militær HR-konsulent Glen Rasmussen på telefon 3266 5361.

Ansøgningsfristen er den 22. september 2026. Samtaler forventes afholdt løbende i processen.

Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Flyverkommandoen
Flyverkommandoen består af en Operationsdivision med et National Air Operation Centre (NAOC), en Planlægningsdivision, en Kapacitetsdivision, Aviation Safety og en Ledelsessektion. Flyverkommandoen planlægger og gennemfører nationale luftoperationer og luftmilitære øvelsesaktiviteter, opstiller Special Operation Air Task Group, er ansvarlig for styrkeproduktionen ved Flyvevåbnets enheder, samt støtter underliggende myndigheders opgaveløsning


Fakta


Application due
22-09-2026


Start date
Start hurtigst muligt


Work hours
37 timer


Position category



Position type
Militære stillinger

Workplace
Vestjylland


Workplace



Contact
E-mail
E-mail
E-mail
E-mail

Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!