Find Your Next Job

Sagsbehandlere Til Unmanned Aerial Systems Elementet Ved Efterretningsregimentet.

Posted on July 14, 2026

  • Full Time

Sagsbehandlere Til Unmanned Aerial Systems Elementet Ved Efterretningsregimentet. job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


Vi søger to kaptajner til sagsbehandling af Unmanned Aerial System (UAS - flyvende droner).

Ønsker du at arbejde med UAS, eller arbejder du allerede med UAS, og kunne tænke dig en rolle i udviklingen af Efterretningsregimentets og Hærens behov for UAS?

Så opfordres du til at søge et spændende job, hvor du kan være med til at forme anvendelsen af nuværende og fremtidige UAS kapaciteter.

Om os
Unmanned Aerial Systems Elementet (UASELM) i Tjenestegrensafdelingen ved Efterretningsregimentet (EFR) er ansvarlig for taktisk udvikling og opbygning af UAS for hele Hæren.

UASELM bidrager til anskaffelser, drift og udvikling af Efterretningsregimentets og Hærens UAS i samarbejde med brugende enheder, foresatte myndigheder og andre styrelser. UASELM skriver/opdaterer tillige håndbøger, koncepter, uddanneslesbeskrivelser og læringsplaner inden for fagområdet.

UASELM støtter og rådgiver chefniveauet med specialistviden og leverer UAS-kurser til EFR operative enheder. UASELM støtter tillige EFR kontrol- og inspektionsvirksomhed og varetager flyvesikkerhedsopgaven ved EFR, på vegne af chefen.

Om stillingen
Stillingens primære opgave er koordination af dit fagområde, der skal understøtte fagansvaret for taktisk udvikling af UAS-kapaciteter ved EFR og i Hæren. Der er tre primære arbejdsområder, hvor vi i dialog kan finde det bedste match.

  • Efterretningsregimentets indhentningskapaciteter

Du vil få en koordinerende rolle i anskaffelse, implementering, drift og udvikling af EFR’s systemer. Stillingen understøtter den lokale UAS-enhed og opretholder deres taktiske evne. Der er stor kontakt med brugerenheden samt foresatte myndigheder omkring opgaven. Det er 19 år siden, at kapaciteten blev oprettet. Du vil blive støttet af en seniorsergent, der er teknisk sagsbehandler pr system.

2. Flyvesikkerhedsvirksomhed

Du vil få opgaven som EFR flyvesikkerhedsofficer, der er CH EFR rådgiver i relation til flyvesikkerheden. EFR har fagansvaret for flyvesikkerhedsvirksomheden i Hæren, så du vil støtte Hærens videre implementering af kulturændring til understøttelse af flyvesikkerheden.

3. Øvrige UAS i Hæren

Du vil få en koordinerende rolle i arbejdet med at skabe grundlaget for kommende UAS til inddækning af Hærens behov. Du vil berøre hele opgavespektret fra teknologivurdering til anskaffelse og indsættelse, herunder doktrin og uddannelse. Stillingen er i overensstemmelse med Hærens UAS-koncept og knytter sig til EFR fagansvar for UAS. Stillingen samarbejder med de øvrige tjenestegrensafdelinger i Hæren, hvilket giver en stor kontaktflade.

Som sagsbehandler i UASELM bliver du en del af et team, der har en meget stor berøringsflade med enheder, der arbejder med UAS. Internt i teamet er der en åben og udviklende sparring, hvor du vil indgå i tætte samarbejder med teamets øvrige medlemmer.

Som en del at teamet vil du deltage i studie- og udviklingsarbejder, uddannelsesvirksomhed, kurser samt inspektionsvirksomhed inden for elementets arbejde med UAS til støtte for Hærens enheder.

Undervisning inden for elementets fagområder skal påregnes.

Du må forvente rejseaktivitet i ind- og udland i forbindelse med møder og erfaringsindhentning ved UAS-enheder, producenter, messer og lignende.

Om dig
Du er kaptajn (M321), måske med erfaring fra anvendelsen af UAS. Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du erfaring med efterretningstjeneste ved underafdelings eller bataljons niveau.

Derudover ser vi gerne at du:

  • Interesserer dig for UAS, har teknisk flair og finder det spændende at være midt i et hurtigt voksende og teknologisk avanceret område, hvor udviklingen går stærkt.
  • Trives med at være koordinerende for implementering og drift af kapaciteter med mange afhængigheder.
  • Er velformuleret i skrift og tale både på dansk og engelsk.

Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen.

I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her A1 som betyder, at du skal kunne helbredsgodkendes til tjeneste i Danmark, nord + vest Europa, samt sejlads i danske farvande og Østersøen.

Fast arbejdssted vil være i Varde.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for UAS elementet på telefon +45 728 29061 eller via mail på EFR-UAS-01@mil.dk.

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Betina Koch-Søfeldt på telefon 3266 5966 eller mail PKOM-BKS@mil.dk

Ansøgningsfristen er den 17. august 2026 og samtaler forventes gennemført løbende.

Stillingen er til besættelse hurtigst muligt, men den endelgie startdato koordineres med din nuværende chef.

Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Efterretningsregimentet
Efterretningsregimentet opstiller, uddanner og udsender enheder og enkeltpersoner, som indsamler informationer om modstanderen på kamppladsen. Efterretningsregimentets specialister bearbejder de indsamlede informationer, så Hærens chefer får det bedst mulige grundlag til at træffe beslutninger om militære operationer.

Efterretningsregimentet har ansvaret for Hærens udvikling af det efterretningsmæssige område samt uddannelsen af efterretningsspecialister til hele Hæren, ligesom regimentet forestår Survival, Evasion, Resistance and Escape (SERE) i forsvaret. Endvidere uddanner Efterretningsregimentet værnepligtige med henblik på at friske de eksisterende enheder.

Efterretningsregimentet består af to bataljoner, en tjenestegrensafdeling samt en regimentsstab.

EFR har et tæt samarbejde med Varde og Esbjerg Kommune vedrørende bl.a. tilflytterservice. Med udgangspunkt i dit/jeres behov og ønsker, tilpasser vi støtten i forhold til partnerjob, skole og bolig m.v.

Samarbejde med Varde og Esbjerg Kommuner
Varde Kommune har en række tilbud til tilflyttere, herunder bistand til bolig og job. Der er mulighed for sparring på jobsøgning og formidling af CV til en række virksomheder. I Varde Kommune har partneren mulighed for at komme til samtale ved udvalgte private og offentlige virksomheder, når der er et match på kvalifikationer. Tilflyttere med ansættelse samt pendlere har derudover fortrinsret til en række lejeboliger i Varde kommune

Esbjerg Kommune har et program for medflyttende partnere med bl.a. sparring på jobsøgning og formidling af CV til en lang række virksomheder. Ligeledes formidles kontakt til private udlejere af lejeboliger. Tilflyttere med ansættelse kan skrive sig op på venteliste hos boligforeningerne i Esbjerg Kommune og rykke frem i køen til lejligheder.

Læs mere om, hvad tilflytterservice kan gøre for dig/jer på www.esbjerg.dk/ny-i-esbjerg og www.livetmodvest.dk.

Du er meget velkommen til at kontakte bosætningskonsulenterne i Varde Kommune Nadia Steinicke på 30344625 og Jens N. Pedersen på 24657189 eller påmail bolo@varde.dk. Bosætningskoordinator i Esbjerg Kommune Pia Enemark kan kontaktes på 20473206 eller på internationalhouse@esbjerg.dk.


Fakta


Application due
17-08-2026


Start date
Start hurtigst muligt


Work hours
37 timer


Position category



Position type
Militære stillinger

Workplace
Sydjylland


Workplace



Contact
E-mail
E-mail
E-mail
E-mail

Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!