Find Your Next Job

Q8 logo Q8

Salgsassistent Til Q8

Posted on Feb. 21, 2026

  • Full Time

Salgsassistent Til Q8 job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


Er du interesseret i en stilling, hvor du får mulighed for at tage ansvar, udvikle dig og gøre en reel forskel for kunderne? Så kan det være, at dit livs måske vigtigste job venter på dig her hos os. Seriøst!

Hos Q8 bliver du en del af et fællesskab, hvor vi passer på hinanden og sørger for, at du trives i dit arbejde. Når du har det godt, kan du give kunderne den bedste oplevelse – og det er præcis det, vi brænder for. Vores gode samarbejde internt er samtidig med til at drive den udvikling, vi som virksomhed er i fuld gang med. Q8 står nemlig midt i en spændende transformation, hvor vi arbejder aktivt med at reducere vores klimapåvirkning. Lyder det som noget for dig? Så bliv en del af Q8‑familien.

Hvad kommer du til at lave?

Som salgsassistent får du en hverdag, hvor ingen dage er ens. Du sørger for, at stationen altid er indbydende og klar til at tage imod kunderne. Det ene øjeblik hjælper du på forpladsen, det næste betjener du kunder ved kassen, tilbereder og serverer mad eller fylder varer op. Der er fart på – men også plads til grin med kollegaerne og tid til at give kunderne en god service.

Det praktiske

  • Ansættelsesform: timelønnet
  • Omfang: Ca. 37 timer pr. uge
  • Arbejdstid: Vagterne vil ligge både i hverdagene og weekenden, typisk i både dag –og aftentimerne.
  • Start: Efter aftale
  • Løn: Grundløn for ufaglærte: 138,67 kr. Grundløn for faglærte: 148,03 kr. Derudover får du aften-, nat-, weekend- og helligdagstillæg i henhold til butiksoverenskomsten.
  • Pension: 10,7% firmabetalt pension gennem PFA. Gælder efter 3 måneders ansættelse og for medarbejdere over 20 år – med mindre du allerede er omfattet af en pensionsordning, så får du pension fra start.

OBS! Du skal kunne fremvise en straffeattest, hvis du går videre i processen.


Hvad tilbyder vi dig?

  • En arbejdsplads med alsidige opgaver og mulighed for at lære nyt hver dag
  • Et stærkt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og har det sjovt
  • En medarbejderapp med mulighed for fleksibel lønudbetaling, indflydelse gennem vores ungeministerium samt gode fordele og rabatter
  • En struktureret onboardingproces, der sikrer, at du kommer godt fra start – understøttet af vores medarbejderapp, hvor du finder guides, træning og nyttige værktøjer

Hvis du vil vide mere om, hvordan det er at være medarbejder i Q8, så læs mere på karrierestationen.

Hvem passer jobbet til?

Vi leder efter dig, der har lyst til at tage ansvar og give kunderne en god oplevelse. Erfaring er ikke afgørende – det vigtigste er din energi og dit engagement.

OBS! For at søge skal du være fyldt 18 år og tale flydende dansk, da kundekontakt er en stor del af jobbet.

Klar på at blive en del af Q8?

I ansøgningen har du flere muligheder, men for at vi kan lære dig bedre at kende, så skal du besvare nogle enkelte spørgsmål. Derudover skal du optage en kort video, hvor du fortæller om dig selv og hvorfor du gerne vil arbejde hos Q8. Vi ved godt, at det kan lyde lidt grænseoverskridende, men det behøver ikke at være perfekt eller professionelt, og du kan bare filme på mobilen.

Du kan også vedhæfte dit CV, hvis du har et, men det er helt frivilligt. Vi håber at høre fra dig!

Det kan være dit livs måske vigtigste ansøgning - seriøst.


Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!