Find Your Next Job
Salgskonsulent Til Ftz Truck (Midt- Og Nordjylland)
Posted on Sept. 2, 2026
- Rørup, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time
Tailor Your Resume for this Job
FTZ er i gang med at etablere et nyt forretningsområde med fokus på reservedele til trucksegmentet og søger derfor en salgskonsulent til Midt- og Nordjylland. Du får en central rolle i den videre opbygning af området og bliver en vigtig drivkraft i arbejdet med at styrke vores markedsposition, skabe stærke kunderelationer og omsætte vores ambitioner til konkrete resultater.
Om os
Du bliver en del af et nyoprettet team, hvor vi arbejder selvstændigt og aldrig alene. Selvom vi ikke deler kontor, er dialogen tæt. Vi mødes typisk online, men ringer, sparrer og deler viden hver dag, både når tingene lykkes og når vi støder på udfordringer. Det giver et stærkt fællesskab med både din leder og kolleger.
”Vi giver en grundig introduktion til jobbet, så du kommer godt fra start. Du får et stærkt netværk og en solid organisation af læne dig op ad” - fortæller Head of Truck Allan Lindegaard Rasmussen.
Hos os arbejder du inden for tydelige rammer og klare forventninger og med frihed til at planlægge din egen arbejdsdag. Du har strukturen, der giver overblik og tryghed, og samtidig fleksibiliteten til at prioritere, hvor du skaber størst værdi. Med Salesforce som dit stærke værktøj og et team, der altid står klar til at støtte dig, kan du bruge tiden på det, der virkelig betyder noget, nemlig opsøgende salg og opbygning af langvarige relationer.
Sådan kan din dag se ud
Du starter dagen med at åbne Salesforce, dit digitale værktøj, der giver dig fuldt overblik over dagens kundebesøg. Du styrer selv din dagsplan og har fleksibilitet til at prioritere undervejs.
Første stop er hos en ny potentiel kunde. Du er klar til dialogen, stiller de rigtige spørgsmål og finder frem til, hvordan vi kan skabe værdi for deres forretning. Senere besøger du en fast kunde, hvor du følger op på samarbejdet og styrker relationen. Sådan fortsætter dagen og du er på farten, i dialog, og bruger din energi og dit kommercielle mindset til at opbygge tillid og skabe relationer.
Når det passer ind i din daglige arbejdsrytme, opdaterer du dine aktiviteter i Salesforce. Det giver dig overblik over pipeline og sikrer, at du altid er et skridt foran, uden at gå på kompromis med din tid hos kunderne. Du går hjem med følelsen af at have gjort en forskel.
Dine opgaver omfatter bl.a.:
- Opsøgende salg og opbygning af nye relationer
- Vedligeholdelse af eksisterende kundeforhold
- Udarbejdelse af tilbud og kontrakter
- Deltagelse i messer og brancheevents
- Samarbejde med interne afdelinger for at sikre kundetilfredshed
- Opfølgning og rapportering af salgsaktiviteter
Om dig – sådan ser vi dig i rollen
Du kommer med erfaring fra truck- og trailerbranchen og kender markedet, produkterne og kundernes behov indgående. Du har erfaring fra en lignende salgsrolle, eller du kan have en teknisk baggrund som f.eks mekaniker inden for det tunge segment og ønsker at bruge din faglige viden i en kundevendt rolle.
Du arbejder sikkert i CRM-systemer og digitale værktøjer, og du trives med at være ude hos kunderne, tage initiativ og opbygge langvarige relationer baseret på tillid og faglig sparring. Du arbejder målrettet, følger dine opgaver til dørs og tager ansvar for resultaterne.
Vi forestiller os, at du:
- Har solid teknisk forståelse og en oprigtig interesse for produkter og løsninger til truck- og trailersegmentet.
- Har lyst til at være med til at opbygge et nyt område og sætte dit præg på udviklingen.
- Deler din viden og erfaring med kolleger og kunder.
- Arbejder struktureret med fokus på kvalitet, opfølgning og kontinuitet.
- Forbereder dig grundigt og planlægger dine kundemøder, så de skaber værdi.
- Har et kommercielt mindset og motiveres af at skabe resultater og nå dine mål.
Vi tilbyder
FTZ vil fortsat være den ultimative partner for værksteder over hele landet, med en ensartet service, der matcher vores høje standarder. Derfor vil du i FTZ opleve en udviklingsorienteret kultur med en høj grad af samarbejde på tværs af kolleger og afdelinger. Vi skaber rammerne for at alle medarbejdere kan levere en dedikeret indsats, hvor faglighed og professionalisme kan blomstre.
Vores tre værdier – Ordentlighed, Samarbejde og Udvikling - binder os sammen, og dem arbejder aktivt for at efterleve hver dag. Det er gennem vores værdier, engagement og indsats at vi sammen gør en forskel. Det skal du have lyst til at blive en del af. Derudover får du:
- Et spændende og udfordrende job med gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
- Bred indsigt i virksomheden gennem oplæringsforløbet
- Et arbejdsmiljø med en glad og uformel omgangstone
- Gode arbejdsforhold, løn efter kvalifikationer, en pensionsordning, og sundhedsforsikring.
- Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse efter aftale.
Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Head of Truck Allan Lindegaard Rasmussen på 2966 2548.
Læs mere om FTZ her.
Det praktiske
Ansøgninger behandles løbende, og vi afholder samtaler løbende.
Kandidater som bliver inviteret til 2. samtalerunde, skal være indstillet på at gennemføre en personprofil i dagene mellem 1. og 2. samtale. Du vil blive bedt om at præsentere referencer i processen.
Når vi har modtaget et passende rekrutteringsgrundlag, vil annoncen blive fjernet fra FTZ.dk/job og karriere.
Region:
- Region Midtjylland
Jobtype:
Fast
Arbejdstid:
Fuldtid
Arbejdsdage:
Dag
Branche:
Salgskonsulent
Ansøgningsfrist:
Løbende ansøgningsfrist
Tiltrædelse:
Efter aftale
Arbejdssted:
Rørup
Yderligere oplysninger fås hos:
Allan Lindegaard Rasmussen
Mobil: +45 29662548
Hjemmeside:
www.ftz.dkKontoradresse:
Gelstedvej 22, Rørup 5560 Aarup
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!