Find Your Next Job

Seniorforsker Søges Til Epidemiologisk Forskning I Metabolisk Sygdom - Steno Diabetes Center Aarhus, Aarhus Universitetshospital

Posted on Dec. 10, 2024

  • Aarhus, Denmark
  • 0 - 0 USD (yearly)
  • Full Time

Seniorforsker Søges Til Epidemiologisk Forskning I Metabolisk Sygdom - Steno Diabetes Center Aarhus, Aarhus Universitetshospital

Steno Diabetes Center Aarhus (SDCA) søger en seniorforsker inden for metabolisk sygdom, specielt med henblik på at forstå udvikling af metabolisk sygdom og hvordan metabolisk sygdom kan forebygges. Stillingen indeholder også projektledelse af større nationale projekter, samt projektledelse af projektdatabase ved Danmarks statistik. Stillingen er tilknyttet enheden for sammenhængende patientforløb og tværsektorielle indsatser. Tiltrædelse 1. marts 2025 eller snarest derefter.

Som forsker hos SDCA bliver du en del af et dynamisk og tværfagligt arbejdsmiljø, hvor samarbejde vægtes særlig højt. SDCA søger en skarp forsker med gode projektledelses og kommunikative egenskaber til selvstændigt at kunne drive større projekter, i samarbejde med kolleger ved SDCA og andre steno-centre.

Om stillingen

Dine primære opgaveområder vil være

  • at koordinere DP-next projektet omhandlende forebyggelse af type 2 diabetes på tværs af 7 steno diabetes centre.
  • at være tovholder for udvikling af det epidemiologiske område om risikofaktorer for udvikling af metabolisk sygdom
  • at initiere og gennemføre epidemiologiske projekter indenfor risikofaktorer for metabolisk sygdom
  • at bidrage til opbygningen af forsknings-data-struktur
  • at vejlede yngre forskere
  • at præsentere resultater og producere videnskabelige artikler
  • at bistå andre dele af enheden med epidemiologisk og statistisk specialviden

Vi forventer, at du har

  • grundig erfaring med epidemiologisk forskning inden for metabolisk sygdom
  • erfaring som projektleder af større nationale/internationale forskningsprojekter
  • grundig erfaring med registerforskning
  • grundig erfaring med at hjemtage fondsmidler
  • erfaring med vejledning af yngre forskere
  • videnskabelig kompetencer svarende til minimum lektor-kvalificering
  • gode kommunikative kompetencer i dansk og engelsk – i både skrift og tale

Derudover er du

  • analytisk stærk og god til at bevare overblikket
  • en stærk kommunikator
  • god til tværfagligt samarbejde
  • omstillingsparat og ser muligheder frem for begrænsninger
  • en god kollega med let til smil og humor, der er med til at skabe trivsel og arbejdsglæde, og er med til at løfte ansvar og opgaver i en travl hverdag

Vi tilbyder

  • en arbejdsplads baseret på en innovativ tilgang
  • en dynamisk hverdag med et udfordrende og afvekslende job
  • faglig og personlig udvikling
  • et godt arbejdsfællesskab med engagerede kolleger

Løn-og ansættelsesvilkår

  • Du skal kunne tiltræde 1. marts 2025 eller snarest derefter
  • Stillingen er på 37 timer om ugen og tidsbegrænset (5 år)
  • Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
  • Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Aarhus Universitetshospital
  • Arbejdssted ved Steno Diabetes Center Aarhus, Palle Juul-Jensens Boulevard 11, 8200 Aarhus N.

Kontakt

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Enhedsleder Annelli Sandbæk på telefon 2128 2073 mellem kl. 9 og 12 de fleste dage.

Ansøgningsfrist den 15. december 2024. Vi forventer at afholde samtaler løbende.

Vi får ofte mange ansøgninger til vores stillinger og har derfor ikke mulighed for at give individuel feedback på ansøgninger. Bliver du ikke kaldt til samtale, er det ikke nødvendigvis fordi, du ikke er kvalificeret, men mere et udtryk for at der er mange om buddet. Vi går efter de mest kvalificerede medarbejdere, som samtidig vil passe godt ind i vores team og organisation.

Hvem er vi?

SDCA er Region Midtjyllands kraftcenter på diabetesområdet. Vi arbejder med behandling, forskning, uddannelse og tværsektorielt samarbejde.

I SDCA møder du en organisation, hvor der er plads til udvikling, nysgerrighed og nye idéer. Ja, det er faktisk netop dét, vi er sat i verden for. Du får ca. 200 kollegaer med vidt forskellige fagligheder; sygeplejersker, forskere, diætister, antropologer, læger, psykologer, sekretærer, datamedarbejdere, projektledere – for bare at nævne nogle få. Hos os er arbejdsmiljøet alsidigt, dynamisk og tværfagligt, og fælles for os alle er, at vi arbejder for et godt liv for mennesker med eller i risiko for diabetes.

Vi er fysisk placeret på Aarhus Universitetshospital, hvor vi varetager behandling af børn, unge og voksne med diabetes samt voksne med svær overvægt.

  • Mød nogle af dine måske kommende kolleger.
  • Læs mere om Steno Diabetes Center Aarhus

Baggrund

I Region Midtjylland lever næsten 70.000 mennesker med diabetes – og endnu flere er i risiko for at udvikle sygdommen.

SDCA er etableret den 1. januar 2018 i et samarbejde mellem Region Midtjylland og Novo Nordisk Fonden med et mål om at løfte diabetesindsatsen til gavn for flest mulige mennesker med eller i risiko for diabetes - uanset hvor man bor og modtager behandling.

Læs mere på stenoaarhus.dk og følg med på Facebook, LinkedIn og Twitter.


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.


Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.


Frist:
15-12-2024, 16:59
Stillingsbetegnelse:
Forsker
Tiltrædelse:
01-03-2025
Arbejdssted:
Aarhus Universitetshospital
Afdeling:
Steno Diabetes Center Aarhus
Lokation:
Palle Juul-Jensens Boulevard, 11, 8200, Aarhus
Beskæftigelsestype:
Tidsbegrænset
Arbejdstid:
Fuldtid
Primær kontaktperson:
Annelli Sandbæk
Overlæge/professor

Telefon (Primær kontakt):
2128 2073

Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!