Find Your Next Job

Service Supervisor Til Vedligeholdelse Af Elektriske Lokomotiver

Posted on April 22, 2026

  • Full Time

Service Supervisor Til Vedligeholdelse Af Elektriske Lokomotiver job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


Service Supervisor til vedligeholdelse af elektriske lokomotiver
Vil du kombinere teknisk indsigt med ansvar for den daglige planlægning og kvalitet i vedligeholdelsen af elektriske lokomotiver? Og har du lyst til at spille en central rolle i driften af passagertog i et stærkt samarbejde mellem Siemens Mobility og DSB? Så er du måske vores nye Service Supervisor.

Om Siemens Mobility
Siemens Mobility er en global frontløber inden for intelligente og bæredygtige transportløsninger. I Danmark er vi en vigtig samarbejdspartner for den kollektive trafik og bidrager aktivt til en mere grøn og pålidelig infrastruktur gennem vedligeholdelse og teknisk ekspertise.
For yderligere oplysninger om Siemens Mobility DK klik HER.

Om jobbet
Du bliver en del af et erfarent Siemens‑team, som vedligeholder 42 elektriske lokomotiver for DSB. I stillingen som Service Supervisor får du en nøglerolle i den daglige styring af vedligeholdelse og fejlfinding lokomotiverne, og du har tæt samarbejde med både Siemens‑kolleger, DSB‑medarbejdere og specialister i Tyskland.

Rollen kombinerer teknisk ansvar, planlægning og supervision. Du sikrer, at vedligehold og fejlretning udføres korrekt, dokumenteres rettidigt og lever op til gældende kvalitets- og sikkerhedskrav. Du deltager selv aktivt i fejlfinding og har ansvar for afsluttende kontrol og test, før materiellet frigives til drift.

Alt arbejde planlægges og dokumenteres i vores Maintenance Management System, hvor du er med til at sikre høj kvalitet i registrering og opfølgning. Stillingen indebærer en grundig oplæringsperiode – eventuelt med korte uddannelsesophold, primært i Tyskland.

Dine primære ansvarsområder
  • Planlægge og supervisere den daglige vedligeholdelse og fejlfinding på lokomotiver
  • Sikre kvalitet, afsluttende kontrol og frigivelse af materiel til drift
  • Koordinere og støtte arbejdet for et team af specialister og DSB‑medarbejdere
  • Analysere og rapportere på fejl og hændelser
  • Sikre korrekt dokumentation og registrering i vedligeholdelsessystemer
  • Planlægge materialeforbrug og følge op på varemodtagelse
  • Styre mindre projekter og forbedringstiltag på værkstedet

Vi forestiller os, at du:
  • Har en el‑teknisk uddannelse, fx elektriker, automatiktekniker, maskinmester eller tilsvarende
  • Har 3–5 års erfaring med supervision og gerne ledelse
  • Har både elektrisk og mekanisk forståelse
  • Har erfaring med planlægning, kvalitetssikring og dokumentation
  • Trives med ansvar og kan bevare overblikket i en drift med mange snitflader
  • Kommunikerer klart og professionelt på dansk og engelsk (tysk er en fordel, men ikke et krav)
  • Er fleksibel i forhold til arbejdstider og har kørekort

Arbejdstid og arbejdssted
Når du er oplært, vil arbejdstiden primært være kl. 7–15. Du indgår desuden i en forskudt eftermiddagsvagt hver 14. dag (kl. 9–17) med efterfølgende rådighedsvagt til kl. 21. På sigt skal du være indstillet på skifteholdsarbejde, da vedligeholdelse forventes at foregå på alle tider af døgnet.

Dit primære arbejdssted bliver DSB’s nybyggede værksted i Næstved (Mogenstrup), med planlagt opstart medio juni 2026. Ved eventuel udskydelse kan der være en kort midlertidig placering i det indre København.

Vi tilbyder dig
Hos Siemens Mobility bliver du en del af et stærkt team, hvor nysgerrighed, faglig udvikling og åben dialog vægtes højt. Vi arbejder målrettet med work-life balance, fleksible arbejdsforhold og attraktive personalegoder, samt løbende sociale aktiviteter. Desuden tilbyder vi:
  • 5 ekstra feriefridage
  • Fritvalgskonto
  • En attraktiv pensionsordning inkl. sundhedssikring
  • Mulighed for medarbejderaktieprogram og fleksible personalegoder
  • Sociale arrangementer og aktive medarbejderklubber

Se en kort film om Siemens Mobility DK som arbejdsplads HER.

Hop ombord på toget!
Send os din ansøgning og dit CV hurtigst muligt og senest d. 17.05.2026, da vi afholder samtaler løbende.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Customer Services Manager Morten Nielsen på e-mail: morten.nielsen@siemens.com.

Hos os handler det ikke kun om erfaring, men om potentiale og lysten til at lære. Derfor opfordrer vi dig til at søge, også selvom du ikke opfylder alle krav til stillingen.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!