Find Your Next Job

Serviceleder Til Etablissement- Og Terrænkommandoen På Flyvestation Karup

Posted on Aug. 10, 2026

  • Full Time

Serviceleder Til Etablissement- Og Terrænkommandoen På Flyvestation Karup job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


Har du lederevner, masser af drive og brænder du for planlægning, driftsledelse og tilfredse brugere?

Vil du være med til at levere professionel og engageret service?

Så er du måske vores nye serviceleder for rengøringen.

Om os
Etablissement- og Terrænkommandoen leverer og udvikler de fysiske rammer for de militære operative enheder og de øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Det gælder alt fra vedligehold af bygninger og arealer, sovepladser til soldaterne, skriveborde til kontorerne og rengøring og mad i kantinerne.

På Flyvestation Karup bliver du en del af et større rengøringsteam, hvor vi prioriterer sammenhold og kvalitet i vores opgaver højt. I teamet gør vi altid vores bedste, og vi sætter en ære i at gøre noget ekstra for vores kollegaer – både civile og soldater – hver eneste dag.

Om stillingen

Grundet tilførsel af bygningsmasse på Flyvestation Karup vokser rengøringen hos Partnerelement Karup og vi har derfor brug for yderligere en serviceleder. Rengøringen består pt. af 1 serviceleder, 2 tilsynsførende og 37 rengøringsassistenter fordelt i Karup og Herning.

Du vil blive en del af Etablissement- og Terrænkommandoen, Etablissement Partnerelement Karup. Vi består af 1 chef, 4 fagområder med hver deres leder henholdsvis i administrationen, ejendomsservice, teknik og rengøring hvor af rengøring tilføres yderligere en leder. Du vil derfor referere direkte til chefen sammen med din serviceleder kollega og derved indgå i ledergruppen.

I ledergruppen sætter vi samarbejde, dialog og vidensdeling højt. Vi tåler åbent og konstruktivt og vi forventer, at alle bidrager til fællesskabet. I ledergruppen bruger vi kontrolcirklen, som et værktøj til at fastholde vores dialog og energi omkring de ting vi kan kontrollere og påvirke – hvilket giver en positiv tilgang til opgaveløsningen.

Dine kerneopgaver er:

  • Ledelse af rengøringsassistenter og tilsynsførende
  • Samtaleleder (MUS-samtaler, 1:1 samtaler, sygefraværssamtaler, ansættelsessamtaler mv.)
  • Planlægning og koordinering af den daglige rengøring
  • Introduktion og instruktion af nye medarbejdere i anvendelse af rengøringsmidler, arbejdsmetoder, ergonomi og kvalitet
  • Sikre høj kvalitet og service over for brugerne
  • Bestille rengøringsmidler mv.
  • Udføre egenkontrol

Vi tilbyder:

  • Gode løn-, pensions- og arbejdsforhold - og dygtige kollegaer
  • En arbejdstid med udgangspunkt i tidsrummet mandag-torsdag 6.00-13.30 og fredag 6.00-13.00. Weekendarbejde samt arbejde på søgnehelligdage kan forekomme
  • En arbejdsuge på 37 timer inkl. frokostpause.

Om dig

Vi forventer, at du har en stærk faglig profil med grundlæggende viden og erfaring inden for rengøringsfaget og vi ser gerne, at du er uddannet rengøringsteknikker eller serviceassistent, men det er ikke et krav.

Du har erfaring inden for ledelse og skal kunne påtage dig rollen som leder. Det forventes du er tryg i rollen som samtaleleder og er klar i din kommunikation. Ledelse skal have din interesse og du ser på ledelse med nysgerrighed.

Eftersom det nuværende personale skal opdeles mellem de to serviceledere vil du komme til at blive en stor del af denne proces. Vi ønsker at kunne fastholde det gode samarbejde på tværs af teams i rengøringen, hvorfor det er vigtigt, at du kan bidrage positivt til skabelsen af en ny struktur, hvor samarbejde er nøgleordet.

Du skal kunne trives i en dynamisk hverdag. Dagene er sjældent ens, hvilket giver en spændende hverdag med masser af forskelligt indhold. Det sætter også krav til at du kan prioritere din tid, da opgaverne er mange og at du ser løsninger frem for forhindringer.

Det er ønskeligt du har kendskab til Forsvaret, men det er ikke er krav. Du formulerer dig godt på dansk og engelsk, både på skrift og i tale og har nemt ved at omgås andre mennesker.

Som person er du en god leder og kollega, som kan indgå i en uformel omgangstone, kommunikere med alle slags mennesker og bidrage til fællesskabet.

Du skal være indstillet på, at vi er en organisationen i forandring, hvorfor der vil være forhold, der skal afklares løbende og det vil være nødvendigt at udvise fleksibilitet og omstillingsparathed i opstartsperioden.

Du skal være i besiddelse af gyldigt kørekort til kategori B og skal opretholde det under hele ansættelsesforløbet.

Ansættelsesvilkår

Afhængig af din baggrund vil du enten blive ansat og aflønnet efter gældende overenskomst for ansatte i staten eller på individuel kontrakt.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Karup.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Vil du høre mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte Chef, Simon Kjær Carlson på telefon 2467 6675.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Camilla Elleman Keldsted på telefon 3266 5521.

Ansøgningsfristen er den 4. september og der holdes løbende samtaler. Stillingen er til besættelse d. 1 oktober eller snarest derefter.

Du bedes søge stillingen via linket. Du bedes ligeledes scanne og vedhæfte relevante dokumenter, som bevis for uddannelse mv. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Etablissement- og Terrænkommandoen

Etablissement- og Terrænkommandoen (ETK) støtter og servicerer militære og civile myndigheder under Forsvarsministeriet. Vores opgave er at levere og udvikle attraktive fysiske rammer, som er nødvendige for deres daglige virke.

Vi bygger nyt, vedligeholder, driver kantiner og gør rent på tjenestesteder i hele landet.

Vi har på vegne af Forsvarsministeriets koncern ansvaret for det grønne område, der blandt andet omfatter miljø, energi og naturpleje.

Vores hovedkontor er i Hjørring, men vi har medarbejdere i hele landet. Vi er i alt 1600 ansatte, der tæller både civilt og militært ansatte. Vi er en organisation baseret på stærke fagfællesskaber, og vi prioriterer det tværgående samarbejde højt.

  • Vi har ansvaret for over 600 lokationer spredt ud over hele Danmark.
  • Vi administrer over 6000 bygninger og forvalter øvelsesområder, der samlet set er på størrelse med Mors.
  • Vi bygger og vedligeholder i år for knap en milliard og er blandt andet bygherre på store projekter som campus til de nye F35-kampfly.

Du kan læse mere på www.Ejendomsstyrelsen.dk


Fakta


Application due
04-09-2026


Start date
Start hurtigst muligt


Work hours
37


Position category



Position type
Civile stillinger

Workplace
Vestjylland


Workplace



Contact
Simon Kjær Carlson
E-mail
24676675
Camilla Elleman Keldsted
E-mail
E-mail
E-mail

Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!

Similar Jobs


Forsvaret logo Forsvaret

Rengøringsassistenter Til Etablissement- Og Terrænkommandoen På Flyvestation Karup

Rengøringsassistenter til Etablissement- og Terrænkommandoen på Flyvestation Kar…

Full Time | Vestjylland, Denmark

Apply 1 month, 1 week ago