Find Your Next Job
Servicemedarbejder Til Affaldsmodtagelse
Posted on Nov. 25, 2024
- Glostrup, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time
Som servicemedarbejder i vores modtagehal er du med til dagligt at tage imod ca. 400 lastbiler, der kommer med affald til forbrænding eller omlastning til eksterne samarbejdspartnere. Du får en spændende og varieret arbejdsdag, hvor vi har fokus på et sikkert og sundt arbejdsmiljø.
Dine daglige opgaver bliver blandt andet:
- Omlastning med CAT, gummiged eller gummihjulsgravemaskine.
- Vejledning til erhvervskunder, som kommer med forskellige affaldsfraktioner.
- Oprydning og renholdelse af modtagehallen med maskinel assistance.
- Krankørsel (her er certifikat ikke et krav).
- Rangering af containere med lastbil.
- Vedligehold af materiellet.
Maskinfører med servicegen
Du er gerne maskinfører, har erfaring med kørsel af entreprenørmateriel og har kørekort, gerne til lastbil. Vi bruger helt nye CAT-maskiner til vores drift.
Det er vigtigt, at du er mødestabil og fleksibel. Du taler, læser og skriver dansk og har grundkendskab til IT- og standardprogrammer.
Du er serviceminded, systematisk, har overblik og kan holde hovedet koldt, når der er pres på aflæsningerne. Du er en kollega med godt humør, som gerne går en ekstra meter for dine kollegaer – det gør de nemlig for dig. Du skal have blik for sikkerhed i hverdagen og er klar på at finde løsninger på de opgaver, du møder på din vej.
Ti kolleger byder dig velkommen
Du får 10 kolleger i Vestforbrændings affaldsmodtagelse i Glostrup. Vi sikrer, at fraktionerne bliver læsset af efter reglerne, foretager modtagekontrol og indberetter, hvis noget ikke er korrekt. Sikkerheden skal være høj, og derfor kan det være nødvendigt for os at påtale uhensigtsmæssig færdsel.
Du bliver en del af området Drift og Produktion, hvor vi arbejder tæt sammen med øvrige afdelinger på Vestforbrænding. Vi har fokus på effektiv logistik, løbende vedligehold og udvikling. Vi har et godt og tillidsfuldt team-orienteret fællesskab.
Bliv en del af Vestforbrænding
Hos Vestforbrænding er der en fantastisk kantineordning, en aktiv personaleforening og idrætsforening, samt træningsfaciliteter – og så er vi en røgfri arbejdsplads. Vi arbejder løbende på at skabe den bedste arbejdsplads og er certificeret af Great Place to Work®.
Dine løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst og principperne for Ny Løn. Arbejdstiden er 37 timer i gennemsnit, fordelt over ugens 5 dage.
Mødetider på hverdage er fra kl. 05:45 til 13:09 eller 10:56 til 18:20 samt en rådighedsvagt på en weekenddag hver 4. uge fra kl. 08:00 til 18:00. Nævnte vagter kører i et rul på otte uger, og arbejde på helligdage er en del af vagtplanen.
Er du interesseret?
Så send din ansøgning og CV, så vi har den senest den 08.12.2024, og gerne inden, da vi løbende indkalder til samtaler med henblik på tiltrædelse hurtigst muligt.
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte driftsleder Kristian Nielsen på krni@vestfor.dk eller på mobil 2931 8845.
Vestforbrænding giver god energi videre. Vi er Danmarks største affaldsselskab, og vi gør en forskel for miljø, borgere og virksomheder. Det er vores fineste opgave at indsamle, genanvende og behandle affald miljømæssigt og økonomisk forsvarligt, samt anvende en del af det til produktion af fjernvarme. Som medarbejder hos Vestforbrænding er du med til at gøre en forskel for miljø, borgere og virksomheder.
Vi opfordrer alle uanset alder, køn, seksuel orientering, religion og etnicitet at ansøge om arbejde hos Vestforbrænding. Vi tror på, at et alsidigt og inkluderende miljø er vigtigt for at skabe en inspirerende og effektiv arbejdsplads.
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!