Find Your Next Job

Serviceminded Administrativ Koordinator Søges Til Områdekontoret I Nordjylland

Posted on Jan. 14, 2026

  • D81, Denmark
  • 0 - 0 USD (yearly)
  • Part Time

Serviceminded Administrativ Koordinator Søges Til Områdekontoret I Nordjylland job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


Er du en udadvendt, fagligt dygtig og engageret medarbejder med godt overblik og kan du selvstændigt varetage administrative opgaver, kan denne stilling være noget for dig. Vi søger en ny kollega til vores gode team i Nordjylland/Aalborg, hvor vi vægter det gode samarbejde og vi lover stor mangfoldighed i arbejdsopgaverne.

Om stillingen
Du vil indgå i en engageret medarbejdergruppe bestående af tre områdekonsulenter og dig som administrativ medarbejder samt en områdechef. Ud over et kollegafællesskab med områdekonsulenterne bliver du kollega med medarbejdere fra Kræftrådgivningen, der også er i huset.

  • Din fornemmeste opgave er at gøre det let at være frivillig. Du bliver de frivilliges faste kontaktperson på kontoret. Du skal servicere de frivillige med forskellige opgaver, så som hjælp til at håndtere kørselsbilag, lave pjecer, PR, kursustilmelding, bestille materialer, supportere ved brug af Kræftens Bekæmpelses platform Frivillig.dk, udarbejde nyhedsbreve mv.
  • Samtidig skal du være med til at forberede, koordinere og følge op på møder med frivillige og interne og eksterne samarbejdspartnere.
  • Du får en koordinerende rolle til vores landsindsamling, hvor du vil være den hverveansvarlige, der skal rekruttere indsamlingsledere til området i Nordjylland samt være bindeled til vores landskontor i København.
  • Endelig skal du yde sekretariatsmæssig support af områdekontorets konsulenter og områdechef samt varetage praktiske og administrative opgaver på kontoret.

Om dig
Vi forventer, at du:

  • har solid erfaring med at varetage administrative opgaver,
  • har gode samarbejdsevner, men også kan lide at arbejde selvstændigt, hvor uforudsigelighed og afbrydelser hører til dagligdagen,
  • har overblik og er i stand til selvstændigt at tilrettelægge din arbejdsdag,
  • opmærksomt og proaktivt kan understøtte de frivillige, kolleger og områdechef i Områdekontorets mangeartede opgaver,
  • er ansvarlig og fleksibel samt god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt,
  • er systematisk og har flair for IT-systemer.

Vi lægger vægt på, at du som person er positiv, imødekommende, tålmodig og empatisk. Vi forventer, at du er god til at skabe kontakt til såvel frivillige og medarbejdere samt eksterne samarbejdspartnere.

Om os
Områdekontoret har til huse i Kræftrådgivningen i Aalborg som er placeret lige ved Aalborg Sygehus Syd, tæt på Mølleparken.

Du kommer til at indgå i et tæt samarbejde med et tværfagligt team af dedikerede medarbejdere, hvor der lægges vægt på kollegialt nærvær og støtte. Samtidig er vi en arbejdsplads, hvor der også er plads til lethed og humor som en nødvendig del af et sundt arbejdsmiljø.

Yderligere oplysninger

Ansættelsen er på 20 timer om ugen. Du får løn og pension efter overenskomst mellem Kræftens Bekæmpelse og HK.

Arbejdstiden er primært i dagtimerne, men der vil forekomme aften- og weekendaktiviteter, så du skal være indstillet på fleksible arbejdstider og der kan forekomme rejseaktivitet. Ud over samarbejdet med kolleger og frivillige i Nordjylland vil du også indgå i samarbejde med kolleger på de andre områdekontorer og på landskontoret i København. Arbejdstiden er naturligvis røgfri.

Stillingen ønskes besat med tiltrædelse snarest muligt eller senest 1. april 2026.

Har du spørgsmål om stillingen, er du velkommen til at kontakte rådgivningsleder/områdechef Claus Weilgaard på telefon 2899 0178 eller administrativ medarbejder Bettina Kjær på telefon 2899 0180.

Ansøgning og ansøgningsfrist
Send din ansøgning via cancer.dk/job senest den 4. februar 2026. Ansøgningen bør indeholde en motiveret ansøgning, et CV samt dokumentation for afsluttet uddannelse.

Vi holder 1. ansættelsessamtale den 10. februar 2026. og 2. ansættelsessamtale den 12. februar 2026 i Kræftrådgivningen i Aalborg, Steenstrupsvej 1, 9000 Aalborg.

Kræftens Bekæmpelse indhenter referencer ifm. ansættelse - f.eks. fra tidligere arbejdsgivere.


Ansøgningsfrist
04-02-2026
Tiltrædelsesdato
01-04-2026
Arbejdssted
Nordjylland
Hjemmeside
cancer.dk
Kontakt
Claus Weilgaard
Områdechef
2899 0178


Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!