Find Your Next Job
Servicetekniker Til Automatiske Døre
Posted on Feb. 28, 2026
- København, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time
Tailor Your Resume for this Job
I Københavns Lufthavne (CPH) arbejder vi med kritisk infrastruktur, der er afgørende for, at millioner af passagerer hvert år får en tryg og effektiv start på deres rejse. Som Servicetekniker får du en nøglerolle i at sikre drift og vedligehold af lufthavnens automatiske døre, karruseller og sluser – installationer, der er centrale for både sikkerhed og passageroplevelse.
Om teamet
Dine nye kollegaer er en del af Commercial Maintenance Service (CMS), der er ansvarlig for de kommercielle tekniske vedligeholdelsesaktiviteter i CPH. I CMS er du tilknyttet Light, Terminal Electrics & Technical Response (LTA), som består af nitten medarbejdere. Vi har ansvaret for drift og vedligehold af alle automatiske adgangsløsninger i lufthavnen, så vi sikrer en positiv passageroplevelse fra man træder ind i terminalen, til man boarder sit fly.
Om rollen
Som Servicetekniker får du en varieret hverdag med både planlagte opgaver og akutte indsatser. Du arbejder tæt sammen med kolleger og eksterne samarbejdspartnere og bidrager aktivt til udvikling og optimering af vores tekniske løsninger.
Dine primære arbejdsopgaver er at:
- Udføre vedligehold og eftersyn af dørautomatik, karruseller og slusesystemer
- Håndtere akutte fejl og sikre hurtig genetablering af drift
- Deltage i gennemgang og implementering af nyt teknisk udstyr
- Bidrage med input til lufthavnens helhedsplan i samarbejde med kolleger
- Arbejde med et tydeligt service-mindset over for både passagerer og samarbejdspartnere
Om dig
Du trives i en rolle med ansvar og kan bevare overblikket, også når der opstår akutte situationer. Du forstår betydningen af stabil drift i en 24/7-organisation og motiveres af at levere kvalitet, der gør en forskel for passagererne.
Du arbejder struktureret, tager initiativ og har lyst til at udvikle både dig selv og teamet. Samtidig har du en naturlig interesse for teknik og automatiske løsninger.
For at komme i betragtning til stillingen forventer vi, at du har:
- En relevant teknisk uddannelse eller dokumenteret erfaring inden for området
- Lyst til at indgå i vagtordning hver 6. weekend
- Kørekort kategori B
- Gode IT-kundskaber og er vant til at arbejde på computer
- En høj serviceforståelse med stærke samarbejdsevner på tværs af faggrupper
- Det er en fordel, hvis du har erfaring med automatik
Om os
I Københavns Lufthavne A/S er vores kultur funderet i stærke værdier, som præger måden, vi samarbejder og udvikler os på. Med mere end 100 års erfaring står vi midt i en spændende transformation, hvor vækst, digitalisering og grøn omstilling går hånd i hånd med fokus på trivsel og ansvarlighed.
Ud over frokostordning og telefon tilbyder vi blandt andet:
- Gratis parkering og cykelservice
- Fysioterapi og træningsfaciliteter
- Sundhedsforsikring – børn er dækket gratis
Om ansøgningen | Stig ombord på dit nye job
Vi ser frem til at læse din ansøgning, så send den gerne snarest muligt og senest d. 22/3.
Ansøgninger modtages kun via vores rekrutteringssystem.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Technical Manager, Morten Smollerup på morten.smollerup@cph.dk.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive politigodkendt og kan opretholde godkendelsen gennem hele din ansættelse.
Servicetekniker til automatiske døre
Vi skaber rammerne, så du kan lykkes.
CPH ejer, driver og udvikler Roskilde Lufthavn og Københavns Lufthavn. CPH er som arbejdsplads med garanti ’one of a kind’ – et lille samfund, som skaber fremtidens lufthavn.
I CPH dedikerer vi os til at skabe en mangfoldig arbejdsplads. Du vil opleve at vores medarbejdere er lige så forskellige, som de passagerer, der dagligt rejser til og fra vores lufthavn.
Vi opfordrer derfor alle til at søge uanset alder, kønsidentitet, seksuel orientering, religion, etnicitet, handicap og neurodivergens.
Har du brug for ekstra hjælp i rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at række ud til rekrutteringsteamet på hrm@cph.dk
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!