Find Your Next Job

Shiftleader Til Housekeeping På Fjordgaarden

Posted on Sept. 29, 2025

  • Part Time

Shiftleader Til Housekeeping På Fjordgaarden

Tailor Your Resume for this Job


Shiftleader til housekeeping på Fjordgaarden

Vi har flere og flere gæster på Fjordgaarden, og det betyder mere travlhed i housekeeping. Derfor søger vi en shiftleader med erfaringen inden for hotelrengøring til at styrke vores afdeling. Vores engagerede housekeeping afdeling er garant for gæsternes oplevelse af rene, nydelige og skønne faciliteter herunder 98 værelser, prisvindende kurbad og professionelle konferencelokaler. Her er fokus på effektivitet, høje standarder og fleksibilitet i arbejdsopgaver og arbejdstider.

Er du erfaren indenfor rengøring, fleksibel og klar på ansvar?
Vi søger en shiftleader, som er ansvarsfuld, har erfaring indenfor housekeeping i servicebranchen og er fleksibel i forhold til arbejdsopgaver, samt er klar til at arbejde hverdag og weekend. Som shiftleader er det afgørende at du er god til at holde hovedet koldt i en travl hverdag og er løsningsorienteret som person. Vi forventer, at du er åben overfor andre kulturer og kommer på arbejde med en positiv attitude og god energi.

Dine arbejdsopgaver

Udover at være en del af den daglige rengøring på hotellet, kommer du til at assistere vores housekeeping manager med overblik og planlægning af arbejdsopgaver. Du får koordinerende ansvar i afdelingen og skal derfor være god til mennesker og planlægning. Derfor er det også en stor fordel at kunne dansk, da det er en del af den daglige kommunikation.

Dit job – en del af holdet på Fjordgaarden

Som shiftleader vil du referere til vores housekeeping manager. Du bliver en del af en top motiveret afdeling med humørfyldte kollegaer, og kan se frem til en arbejdsplads, der værdsætter holdindsats, hvor tingene foregår i en uformel omgangstone og med et højt engagement. Jobbet er en deltidsstilling på 120 timer pr. måned.

Fjordgaarden – Prisvindende kurbadshotel

Fjordgaarden er et firestjernet kurbadshotel placeret midt i den rå vestjyske natur. Vi blev kåret som Danmarks Bedste Kurbad i 2022 og i 2023 fik vi Årets Turismepris. Vi har årligt 35.000 overnattende gæster på vores 98 nyrenoverede værelser. Fjordgaardens mission er at skabe ”RO til fortravlede liv”. Læs mere her: https://www.fjordgaarden.dk/

Interesseret:
Ansøgningsfrist d. 20/10 med tiltrædelse hurtigst muligt. Send din ansøgning, cv eller evt. spørgsmål til Housekeeping manager Lucie Gramada: job@fjordgaarden.dk eller på tlf. 5261 1515. Vi holder løbende samtaler, så tøv ikke med at sende din ansøgning og CV.


Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!