Find Your Next Job

Sikkerhedsofficer Til Forsvarsministeriets Materiel- Og Indkøbsstyrelse I Ballerup

Posted on Aug. 31, 2026

  • Full Time

Sikkerhedsofficer Til Forsvarsministeriets Materiel- Og Indkøbsstyrelse I Ballerup job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


Har du erfaring med militær sikkerhed, og trives du med ansvar, koordinering og ledelse? Så har vi en spændende mulighed til dig hos Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI).

Vi søger en dedikeret og kompetent sikkerhedsofficer til vores Sikkerhedssektion i Ballerup. Du får en central rolle i arbejdet med at sikre og videreudvikle den militære sikkerhed i FMI. Samtidig får du ansvar for en række centrale funktioner, herunder ledelsen af receptionen med tre medarbejdere samt ansvaret for FMI-vagten.

Stillingen giver dig en alsidig hverdag, hvor du både arbejder med sikkerhedsfaglige opgaver, rådgivning, sagsbehandling og tilsyn samt med ledelse og koordinering af den daglige drift. Du bliver en del af et professionelt team, hvor vi lægger vægt på høj faglighed, godt samarbejde og løbende udvikling.
Hvis du motiveres af at tage ansvar, skabe overblik og omsætte sikkerhed til praksis, så er stillingen som sikkerhedsofficer i Ballerup måske det næste skridt for dig!

Om os
Sikkerhedssektionen er en del af Myndighedsafdelingen i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) og er overordnet ansvarlig for den militær sikkerhed. Vores opgave er at beskytte FMI’s personel, materiel, dokumenter, operationer og etablissementer mod potentielle trusler. Det omfatter også sikkerhedsgodkendelser af personer og virksomheder samt rapportering af sikkerhedsbrud til Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). Endvidere forestår sektionen også rådgivning ved anskaffelser.
Som sikkerhedsofficer vil du indgå i et stærkt team bestående af 10 medarbejdere, hvoraf fire har militær baggrund. Vi arbejder i et uformelt og positivt miljø, hvor der er stor respekt for de forskellige personelkategorier i FMI.

Om stillingen
I rollen som sikkerhedsofficer i Ballerup vil du referere til Chefen for Sikkerhedssektionen. Du får ansvaret for at sikre den militære sikkerhed ved FMI i Ballerup, herunder gennemføre kontrol og tilsyn med domicilerne. Derudover vil du deltage i sikkerhedseftersyn ved FMI’s underliggende enheder.
Stillingen indebærer desuden ledelsesansvar for receptionen, hvor du får det overordnede ansvar for den daglige drift og opgaveløsning. Receptionen består aktuelt af tre receptionister, og du skal sikre en hensigtsmæssig koordinering, prioritering og opfølgning på receptionens opgaver samt understøtte et professionelt og sikkert serviceniveau.

Du vil ligeledes have ansvar for FMI-vagten, herunder koordinering og opfølgning på vagtfunktionen samt sikring af, at opgaver og procedurer gennemføres i overensstemmelse med gældende bestemmelser og sikkerhedsmæssige krav.
Stillingen vil give dig erfaring med sagsbehandling på højt niveau, sikkerhedsanalyser og en bred forståelse for sikkerhedsmæssige udfordringer. Opgaverne vil variere fra praktiske til komplekse, og du skal kunne skabe gode samarbejdsrelationer samt have en analytisk tilgang.
Stillingen er placeret i Ballerup med mulighed for hjemmearbejde. Rejseaktivitet er begrænset. Kompetenceudvikling, både personligt og fagligt, er en central del af vores kultur i sektionen.

Om dig
Du er chefsergent eller seniorsergent med stærkt udviklingspotentiale og har erfaring inden for militær sikkerhed, jf. FKOBST 358-1. Du har et naturligt fokus på sikkerhed og kan tænke det ind i din daglige opgaveløsning.
Vi forventer, at du har gode analytiske evner, erfaring med sagsbehandling på flere niveauer og kan arbejde struktureret og selvstændigt. Du er en engageret og forudseende teamspiller, der skaber gode relationer og har en åben tilgang til nye opgaver.
Stillingen er en unik mulighed for at udvikle dig fagligt inden for militær sikkerhed i et dynamisk arbejdsmiljø.

Det er ønskeligt du kan leve op til følgende:

  • Sikkerhedsgodkendelse til minimum HEM
  • Gennemført sikkerhedsofficerskursus FE-271
  • Erfaring med KESDH-systemet
  • Forsvarets Sikringskursus
  • Uddannet på SIG P320 pistol og kan bistå med uddannelse af andre.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en chefsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel, for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en seniorsergent med et godt udviklingspotentiale.

Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre relevante uddannelseskrav. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Udnævnelse til chefsergent kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorerer de almene krav for udnævnelse.

Dit faste arbejdssted er Ballerup.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen.

I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her A1 som betyder, at du skal kunne helbredsgodkendes til tjeneste i Danmark og sejlads i danske farvande.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte ansættende chef Magnus Møller på 4171 0537.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Christian Nordbo Eriksson ved Personelkommandoen på telefon 72 81 90 42 eller på mail PKOM-CER@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 16. september 2026 og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.

FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.


Fakta


Application due
16-09-2026


Start date
Start hurtigst muligt


Work hours
37 timer


Position category



Position type
Militære stillinger

Workplace
Københavns omegn


Workplace



Contact
Magnus Pihl Møller
E-mail
E-mail
E-mail
E-mail

Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!