Find Your Next Job
Skab Relationer Som Ungdomskonsulent I Hk Midtvest
Posted on May 7, 2026
- Herning, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time
Tailor Your Resume for this Job
Som ungdomskonsulent bliver du bindeleddet mellem studieliv og arbejdsliv. Her handler det ikke bare om at sidde bag et skrivebord – du er ude, hvor det sker.
Hvordan ser en typisk dag ud?
Du starter dagen med at holde oplæg på en uddannelsesinstitution, inden du sparrer med en studerende om kontrakt og lønforhandling over en kop kaffe.
Når du kommer ind på kontoret, optager du en video til Instagram, inden du griber telefonen og ringer til et par studerende, der snart er færdige med deres uddannelse. Dagen slutter med pizza og et socialt arrangement for de frivillige i vores ungenetværk.
Kort sagt, din hverdag er fleksibel og i høj grad selvstyret, og du er begejstret over ansvar og variation i dine opgaver.
Hvem er du?
Du trives i det opsøgende arbejde og elsker at tale med studerende. Derfor får du succes i jobbet, når du…
- opbygger tillidsfulde relationer til de studerende og uddannelsesinstitutionerne
- holder oplæg med gennemslagskraft og er tryg i formidlingen
- har flair for sociale medier og er tryg ved at stille dig frem
- tager initiativ, får ideer og nytænker vores indsatser
- griber telefonen og giver relevant rådgivning
- er klar på at lære alt det, du ikke allerede kan
Du vil særligt have fokus på EUD/EUX, så måske har du selv en lignende baggrund og et lokalkendskab til HK MidtVest-området, men det er ikke et krav.
Hvorfor vælge os?
Hos HK MidtVest får du en rolle med stor frihed og ansvar. Du planlægger i høj grad selv din egen hverdag og er med til at udvikle vores indsatser for studerende.
Du bliver en del af et team, hvor vi hjælper hinanden og giver plads til, at du kan udvikle dig både fagligt og personligt. Vi har en uformel omgangstone og et fleksibelt arbejdsmiljø, hvor der er kort fra ide til handling.
Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig.
Alt det praktiske
Der er tale om en fuldtidsstilling.
Stillingen har en ikke fast tilrettelagt arbejdstid. I praksis betyder det, at dine arbejdstimer kan ligge udenfor normal kontortid, når opgaverne kræver det.
Du ansættes efter gældende overenskomst, som giver dig en række ekstra goder som f.eks. fuldt arbejdsgiverbetalt pension, særligt feriegodtgørelse og attraktiv valgfrit-element, der giver dig en opsparing, du f.eks. kan bruge på ekstra frihed, løn eller pension.
Du får primær arbejdsplads på Vestergade 43, 7400 Herning.
Da vi dækker et større geografisk område, skal du have egen bil til rådighed, for en stor del af din arbejdstid er ude på uddannelsesinstitutionerne.
Tiltrædelse den 1. august 2026.
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte funktionschef Rikke Simonsen på 2812 0358 eller ungdomskonsulent Frederik Henriksen på 6038 1997.
Sådan søger du
Ansøgningsfrist er mandag den 8. juni 2026, kl. 10.00.
Send din ansøgning med CV.
Vi forventer at udvælge kandidater torsdag den 11. juni 2026, og herefter afholde samtaler tirsdag den 16. juni 2026 i vores lokaler i Herning.
Du vil ved indkaldelsen blive stillet en opgave, som du skal præsentere løsningen på ved samtalen.
-
HK MidtVest er en fagforening og et fagligt fællesskab på omkring 17.000 medlemmer, som har valgt os til og er glade for fællesskabet hos os. Vi har kontorer i Herning, Viborg, Skive, Holstebro og Nykøbing Mors.
Vores opgave er at udvikle faget, skabe de bedst mulige løn- og arbejdsvilkår og varetage vore medlemmers interesser. Det er en mission, vi kun kan løfte sammen. Sammen er du stærkere.
HK MidtVest er områdets største fagforening og dækker Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Ikast-Brande, Struer, Skive, Morsø og Viborg Kommuner.
Mød nogle medarbejdere i HK: Mød en HK-medarbejder - HK
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!