Find Your Next Job

Skadebehandler Til Bygningsskader For Privat, Erhverv Og Landbrug

Posted on Feb. 7, 2026

  • Full Time

Skadebehandler Til Bygningsskader For Privat, Erhverv Og Landbrug job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


Motiveres du af at hjælpe andre mennesker, når de er i knibe? Har du viden og erfaring med skadebehandling? Kan du smile i skrift og tale, og er du en teamplayer? Og vil du være en del af et velfungerende tværfagligt skadeteam i Alm Brand Group?


Så er du måske vores nye Skadebehandler i afdelingen i Roskilde.


Om jobbet

Som Skadebehandler i Alm. Brand Group er det dig, der tager telefonen eller skriver svaret, når vores kunder anmelder en skade over telefonen eller digitalt. Og det er dig, der har ansvaret for skadebehandlingen, fra anmeldelsen er modtaget og til sagen afsluttes.

Du sørger for kontakt og dialog med de partnere, håndværkere, taksatorer og andre konsulenter, der skal til, afhængig af skadens art og omfang. Og du sørger for den løbende, empatiske og tydelige kommunikation til kunden undervejs. Med i jobbet hører også at blive en del af en finansiel virksomhed, der er midt i en spændende udvikling – og en arbejdsplads, der har meget at tilbyde.

Om dig
Har du viden og erfaring med skadebehandling af bygningsskader indenfor privat, erhverv og landbrug, og kan du levere en service udover det sædvanlige, så bliv en del af Alm. Brand Groups spændende udvikling.

Som person er du positiv med masser af gejst, du har veludviklede kommunikationsevner, og du udtrykker dig klart på dansk både skriftligt og mundtligt. Du er god til at planlægge og arbejde struktureret, og du er fleksibel, når omstændighederne kræver det – fx ved voldsomme storme og store vandmængder.


Vi tilbyder

Vi er i alt 60 medarbejdere samlet på vores 2 lokationer. Joberfaringen går fra vores elev i afdelingen til medarbejdere, der har været her i 40 plus år. Vi spænder fra en alder på 23 til 65 år. Vi arbejder tæt sammen med vores taksatorer og øvrige afdelinger i skade., der alle værdsætter følelsen af at have gjort en forskel for andre, når vi går hjem fra arbejde.

Vores hverdag er præget af godt humør og gensidig hjælpsomhed. Vi sørger for at afveksle arbejdsdagen, så den varierer med at være på telefonen og ro til fordybelse. Din arbejdsuge bliver på 37 timer, og din løn bliver fastsat efter kvalifikationer.

Ansøgning og kontakt
Vi læser ansøgningerne, så snart de lander i indbakken, og vi kalder løbende de lovende kandidater til samtale.

Hvis du vil videre mere, inden du søger, er du velkommen til at ringe til Afdelingschef i Roskilde, Michelle Neumann Olsson – 51 66 91 79.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Alm. Brand Group er en af Danmarks største forsikringsselskaber, og omfatter både Alm. Brand, Codan, Privatsikring og Erhvervssikring. Vi er over 2000 medarbejdere, der arbejder for at sikre og forsikre vores flere end 700.000 kunder. Vores fundament er fokus på kunden, høj arbejdsglæde og vores værdisæt: Vi er ambitiøse, Vi er ordentlige, Vi udviser tillid. Læs mere om Alm. Brand Group på almbrandgroup.com. Følg os på LinkedIn: Alm. Brand Group. Vi opfordrer alle uanset alder, køn, baggrund, handicap eller oprindelse til at søge stillingen.


Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!