Find Your Next Job
Skilte-Medarbejder Til Service Og Beredskab
Posted on July 28, 2025
- Horsens, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time

Apply to 500+ LinkedIn Jobs Automatically
Service og Beredskab
Arbejdssted:
Service og Beredskab
Endelavevej 5
8700 Horsens
Kontaktperson:
Henning R. Hansen
Telefon:
2030 7198
Ansøgningsfrist:
19. august 2025
Hos Service og Beredskab søger vi en engageret og løsningsorienteret skilte-medarbejder, der trives i en alsidig driftsorganisation med mange forskelligartede opgaver og en bred kontaktflade. Her får du mulighed for at gøre en reel forskel i en hverdag, hvor dine kompetencer og din evne til at samarbejde er nøglen til succes.
Om vi passer og plejer de rekreative arealer, leverer hjælpemidler til udsatte borgere, betjener genbrugspladserne, gør rent på institutioner, sejler færgen der forbinder Endelave med fastlandet, kører visiteret buskørsel for børn og ældre, driftsunderstøtter de mange kultur- og eventstilbud eller holder kommunens biler kørende – så er det med det overordnede formål, at sikre gode og trygge rammer for borgerne i Horsens Kommune.
Der er tale om en fuldtidsstilling – hele året.
Vi arbejder efter normtid, der betyder, at du arbejder flere timer i sommerhalvåret (op til 42 timer/uge) og færre timer i vinterhalvåret (ned til 32 timer/uge).
Jobbet og arbejdsopgaverne
Som skiltemedarbejder i Horsens Kommune bliver du en vigtig del af den daglige drift og vedligeholdelse af kommunens skiltning. Du arbejder primært udendørs og løser mange forskelligartede opgaver i hele kommunen.
Dine opgaver vil blandt andet være:
- Opsætning og nedtagning af færdselstavler, vejskilte og andre informationsskilte
- Vedligeholdelse og rengøring af eksisterende skiltning
- Klargøring og transport af materialer og udstyr
- Afmærkning ved vejarbejder eller arrangementer
- Lettere beton- og gravearbejde i forbindelse med skiltemontage
- Samarbejde med kolleger og andre faggrupper i kommunen
- Deltagelse i vores vinterberedskab
Park, Vej og Anlæg i Service og Beredskab er én ud af flere forskellige afdelinger i Service og Beredskab, som er en dynamisk driftsenhed i Horsens Kommune med samlet set 550 ansatte.
Du vil referere til driftsleder Henning Regnvald Hansen, som er den ene af de tre driftsledere i Park, Vej og Anlæg. Afdelingsleder for afdelingen er Erik Enggaard Larsen.
Læs meget mere om vores opgaver og afdelinger her: serviceogberedskab.horsens.dk .
Vi tilbyder dig et spændende job med et godt arbejdsmiljø
Trivsel er et meget vigtigt fokuspunkt i vores organisation. Vi værner om en positiv arbejdskultur, hvor vi samarbejder og respekterer hinandens forskelligheder.
Du vil blive mødt af gode og hjælpsomme kolleger i en spændende og til tider travl hverdag, hvor du skal kunne holde mange bolde i luften på en gang.
Vi er en uformel organisation, der er præget af korte kommandoveje og en åben dialog.
Du skal møde ind på Endelavevej 5, 8700 Horsens – og køre ud for at løse opgaver i kommunen herfra.
Hvem er du?
Du trives bedst med praktisk arbejde i det fri og har hænderne godt skruet på. Du er vant til at tage fat og har lyst til at gøre en forskel for borgerne i kommunen – hver dag.
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med udendørs arbejde – fx fra håndværk, drift eller anlæg
- Har kørekort kategori B – og gerne også C, hvis muligt
- Er i god fysisk form og ikke bange for at tage fat
- Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine opgaver – du vil køre alene den største del af din arbejdsdag.
- Er fleksibel og klar til at hjælpe til, hvor der er behov – også med andre opgaver end skilteopgaver.
- Er mødestabil og en god kollega, der bidrager til fællesskabet
- Har grundlæggende IT-kendskab, så du kan håndtere vores it-systemer til f.eks. opgavestyring og indberetning af timer.
Yderligere oplysninger:
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte driftsleder Henning Regnvald Hansen på 20 30 71 98 eller hreh@horsens.dk .
Løn, pension og ansættelsesforhold
Vi kan tilbyde en attraktiv løn i henhold til gældende overenskomst og dine personlige kvalifikationer samt en god pensionsordning.
Ansøgningsfrist:
Sidste ansøgningsfrist er den tirsdag den 19. august 2025.
Ansættelsessamtaler afholdes mandag og tirsdag den 25. og 26. august 2025.
Apply to 500+ LinkedIn Jobs Automatically
Share with Friends!