Find Your Next Job
Social- Og Sundhedsassistent Eller Pædagogisk Assistent Til Børn Og Ungehjemmet Rendbjergfavn.
Posted on July 21, 2025
- Egernsund, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Part Time

Apply to 500+ LinkedIn Jobs Automatically
Social og Sundhedsassistent eller pædagogisk assistent med et sundhedsfagligt overblik søges til RendbjergFavns døgnafdeling.
RendbjergFavn er en selvejende institution med aflastningstilbud, døgntilbud, hjemmepasning og STU for børn, unge og voksne med nedsat fysisk og psykisk funktionsnedsættelse, ASF og ADHD.
Vi arbejder med at skabe det bedste fundament for hver enkelt bruger, så der skabes mulighed for udvikling, tryghed, tillid og ro. Vi hjælper brugerne med at kunne indgå i fællesskaber og i sociale rammer.
Der er 5 børn og unge tilknyttet Døgnafdelingen, der alle har det til fældes at de har behov for struktur, genkendelighed og at personalet har overblikket over deres hverdag.
På RendbjergFavn får du en varieret og meningsfuld hverdag, hvor du bringer dine sundhedsfaglige kompetencer i spil i tæt samspil med det pædagogiske arbejde. Du bliver en vigtig del af både plejen, omsorgen og det tværfaglige samarbejde omkring brugerne.
Dit arbejde vil bestå i:
- Grundlæggende pleje med udgangspunkt i den enkelte brugers behov og ressourcer.
- Observation, dokumentation og koordinering i forhold til brugernes helbred og trivsel herunder også udfærdigelsen af FSIII i samspil med det pædagogiske personale.
- Pædagogisk kontakt med brugerne, herunder opretholdelse af deres dagligdag, aktiviteter og ADL-træning.
Vi forventer, at du:
- Er uddannet social og sundhedsassistent.
- Har fokus på kerneopgaven, relationsskabelse, social aktivitet.
- Er omstillingsparat og udviklingsparat samt har fokus på brugercentreret pleje og omsorg, samt pårørende inddragelse.
- Har overskud, initiativ og overblik - kan arbejde struktureret og selvstændigt.
- Er fleksibel, stabil og loyal.
- Er problemløsende og initiativrig i ord og handling.
- Sikrer at den sygeplejefaglige dokumentation er nuanceret og fyldestgørende.
- Har team-ånd, kan og vil arbejde i et åbent og ærligt arbejdsmiljø.
- Har kørekort til alm. bil.
Vi tilbyder dig:
- Gode kompetente kolleger, fantastiske bruger og pårørende.
- Åben, ærlig og direkte dialog, samt fælles sparring og refleksion.
- En dynamisk arbejdsplads i udvikling.
- Udfordrende arbejde. Med mange spændende og komplekse opgaver.
- Faglige og personlige udviklingsmuligheder.
- Vi tilbyder privat sundhedsordning til alle fastansatte medarbejdere.
- Vi tilbyder særlig fleksibel opsparing i henholdt til overenskomst.
Da vi er en døgnafdeling, er der vagter om morgenen samt om aftenen, herunder også vagter hver anden weekend samt helligdage.
Stillingen er normeret til 34 timer ugentligt. Tilstrædelse 1. oktober eller tidligere hvis muligt.
RendbjergFavn er en selvejende institution men vi har valgt at have drift overenskomst med SL.
Hvis opslaget har vagt din interesse så opfordres du til at søge stillingen ved at sende relevant materiale til info@rendbjergfavn.dk mærket Døgnafdelingen
Der indhentes straffe/ børne -attest i forbindelse med ansættelsen.
Hvis du vil vide mere kan du kontakte afdelingsleder Christian Fischer på tlf. nr: 92821734 eller mail chfh@rendbjergfavn.dk
Der afholdes ansættelsessamtaler den 25. august 2025.
Apply to 500+ LinkedIn Jobs Automatically
Share with Friends!