Find Your Next Job
Social- Og Sundhedsassistent Søges Som Nattevagt På Høskoven – Tryghed, Faglighed Og Stærkt Fællesskab Om Natten
Posted on April 9, 2026
- Viby, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time
Tailor Your Resume for this Job
Det får du hos os
- Et stærkt nattevagtteam – du er aldrig alene
- Grundig oplæring og introduktionsprogram
- Kollegaer, der passer på hinanden, og en ledelse der er tæt på
- Faglig udvikling med kurser og mulighed for at dygtiggøre dig
- Personalemøder med supervision og faglig vejledning
- Tilbud om årlig helbredssamtale specielt for nattevagter
Her får du et job, hvor du kan mærke din betydning – hver nat.
Om jobbet
På Høskoven bliver du en del af en stabil nattevagtsgruppe, som arbejder i et tværfagligt, specialiseret miljø. Hos os får du solid indsigt i og erfaring med borgere med erhvervet hjerneskade – og bliver en nøgleperson i at sikre deres tryghed og omsorg om natten.
Dine opgaver vil bl.a. være at:
- Arbejde ud fra borgernes mål og strategier
- Støtte borgerne i natlige rutiner og personlig pleje
- Observere, handle og skabe ro i løbet af natten
- Sikre korrekt medicinhåndtering efter gældende retningslinjer
- Dokumentere relevante observationer, så dagen starter trygt
- Bidrage til praktiske opgaver som klargøring og lettere rengøring, så huset fungerer
Du arbejder tæt sammen med dine kollegaer – med overlap ved start og slut, så vi arbejder i forlængelse af hinanden.
Vi leder efter dig, der
- Trives med natarbejde og værdsætter roen og nærværet det giver
- Kan arbejde selvstændigt og bevare overblik i uforudsete situationer
- Møder borgere og kolleger med respekt, tålmodighed og anerkendelse
- Er stabil, samarbejdsorienteret og bidrager til fællesskabet
Praktisk
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen, men kan efter aftale tilpasses. Stillingen er med tiltrædelse 1. juni 2026 eller efter aftale. Der vil blive afholdt samtaler løbende. Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist: 25. april 2026. Søg stillingen via www.rm.dk/job.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Susanne Levann på tlf. 24692789 eller mail Susanne.Levann@social.rm.dk for en snak eller rundvisning.
Om Høskoven og Specialområde Hjerneskade
Høskoven er en del af Specialområde Hjerneskade, som hører under Socialområdet i Region Midtjylland. Her arbejder vi tværfagligt og højt specialiseret med voksne med erhvervet hjerneskade. Vi tror på faglighed, samarbejde og fællesskab – og understøtter borgernes trivsel og udvikling i hverdagen. Læs mere på Specialområde Hjerneskade.
Høskoven består af 3 afdelinger med 28 borgere i alt.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!