Find Your Next Job

Social- Og Sundhedsassistent Til Sundparken På Amager

Posted on Nov. 28, 2024

  • Full Time

Social- Og Sundhedsassistent Til Sundparken På Amager
Område:
Pleje
Ansøgningsfrist:
12.12.2024
Arbejdstid:
Fuldtid
Jobtype:
Fastansættelse

Er du uddannet social- og sundhedsassistent? Har du lyst til at arbejde med hjemmepleje på en ny måde? Så se lige her.

Vi søger netop nu en social- og sundhedsassistent til tværfaglige teams i Sundparken på Amager. Vores teams leverer hjemmepleje, hjemmesygepleje og forebyggende indsatser til borgere i ældreboliger i og omkring Sundparken. Da vi arbejder i et lille geografisk område, er vi på gåben rundt til alle vores borgere, hvilket blandt andet øger borgernes oplevelse af nærhed og tryghed og øger muligheden for sparring og tæt samarbejde med kolleger.

I vores tværfaglige teams afprøver vi nye, fleksible måder at inddrage borgerne i den daglige opgaveløsning med det formål at øge borgernes livskvalitet. Derudover afprøver vi nye arbejdsformer, fx er vores tværfaglige teams selvvisiterende af både servicelov- og sundhedslovsydelser. I efteråret 2023 åbnede vi desuden vores seniorbofællesskab, Tryg17, for ældre borgere, der oplever ensomhed.

Vi leder efter dig, der

  • er nysgerrig, har lyst og mod til at være en del af et eksperiment, hvor den traditionelle måde at tænke hjemmepleje og hjemmesygepleje på udfordres
  • ønsker at arbejde helhedsorienteret og med et rehabiliterende blik
  • er god til at samarbejde såvel som arbejde selvstændigt
  • har lyst til at udvikle egne såvel som andres kompetencer
  • har en selvdrivende, inkluderende og samarbejdende arbejdsstil
  • har erfaring med hjemmeplejen, og gerne Cura – dog ikke et krav

Få udviklende opgaver og masser af ansvar
Du kommer til at arbejde med medinddragelse af både borger og pårørende i den daglige opgaveløsning. Vi arbejder rehabiliterende og bruger hinandens kompetencer i et tværfagligt samarbejde for det formål at styrke borgernes funktionsevne og livskvalitet og motivere borgerne til samvær og fællesskaber.

Om dine nye kolleger
Organisatorisk kommer du til at høre til Hjemmeplejen Amager Selvstyrende Team, som holder til i Sundparken, 2300 København S. Her får du cirka 60 empatiske og fagligt super dygtige kolleger. Vi er organiseret i to tværfaglige teams og en aftengruppe, som består af leder, disponenter, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, to ergoterapeuter, to fysioterapeuter, en pædagog, elever og studerende.

Vi har stor glæde af hinanden både fagligt og menneskeligt, og her er en ganske særlig stemning præget af drivkraft og højt humør. Vi griner og hygger os sammen, og vi prioriterer at spise frokost sammen, hvor der er plads til at vende stort og småt.

Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Der er tale om en fast stilling med en ugentlig arbejdstid på 32-37 timer. Arbejdstiden ligger i tidsrummet 7.30-15.30 og med arbejde hver 3. weekend.

Stillingen er til besættelse den 1. februar 2025 eller før efter aftale.

Send os en motiveret ansøgning, hvor du skriver lidt om dig selv, hvorfor du søger jobbet, og hvilke faglige interesser du har. Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade dit CV.

Mere information
Vil du vide mere om jobbet, så kan du kontakte gruppeleder Tenna Norlöv på 29 77 09 33 eller på EZ8Q@kk.dk.

Søg via linket senest torsdag den 12. december 2024
Vi afholder samtaler løbende. Ved samtalen vil du møde gruppelederen, nogle af dine potentielt kommende kolleger og en af vores ældre borgere, som et led i målet om at styrke fokus på inddragelse af borgeren.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.


Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!

Similar Jobs


Københavns Kommune

Sygeplejerske! Kom Og Vær Med Til At Udvikle Fremtidens Hjemmesygepleje I Tværfaglige Teams På Amager!

Område: Pleje Ansøgningsfrist: 15.12.2024 Arbejdstid: Fuldtid Jobtype: Fastansæt…

Full Time | København, Denmark

Apply 1 week, 5 days ago