Find Your Next Job
Socialpædagog Eller Medarbejder Med Socialfaglig Baggrund Til Ullerupdalvej 90-96
Posted on July 29, 2026
- Fredericia, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time
Tailor Your Resume for this Job
Drømmer du om et arbejdsliv hvor regler, instrukser og snævre rammer er omdrejningspunktet for din faglighed, skal du ikke søge hos os.
På Ullerupdalvej ansætter vi mennesker
Er din faglige værktøjskasse fyldt med multiværktøjer og er du i stand til, med en lidt skæv personlighed, at anvende og se de muligheder værktøjerne giver? Ønsker du at arbejde i et hus, hvor vi gør en dyd ud af at oplære dig til vores hus og vores særegne kultur, hvor vi hver dag værner om borgernes selv- og medbestemmelse og står på tæer for at sikre maksimal kvalitet – for borgere, for fællesskabet og for fremtiden? Så er vi måske et match og her er lige det job, du ikke vidste, du søgte efter.
Om os
VI er 32 borgere ml. 21-84 år med meget forskellige funktionsniveauer og 25 fastansatte medarbejdere med bred faglighed, der samarbejder om ønsker og mål for det, der er borgerens selvstændige gode liv.
Vi styrker og dyrker vores indbyrdes relationer via fællesskab, nærvær, respekt for hinandens kompetencer og en masse glade og festlige traditioner. Du skal trives i et hus, hvor vi´et fylder, og der ikke behøver at være langt fra tanke til handling.
Vi er et aktivt hus, som elsker oplevelser – musik, kunst, 5 dages ferier rundt omkring i Danmark, madoplevelser, fester, MGP-hygge og meget andet, som du bliver en vigtig del af og skal mulighed for at indgå i.
Vælger vi dig, lover vi dig en hverdag, med masser af frihed til ansvar og hvor du tager ansvar for, i samarbejde med dine kollegaer, at hverdagen fungerer, og hvor du aldrig går hjem uden at have haft meningsfulde stunder med borgere og kollegaer - og vi har med garanti også har grinet sammen.
Vælger vi dig, bliver du grundigt introduceret til vores hus, vores faglige tilgang – og ikke mindst ”Ulle-ånden”, som er fundamentet for vores kultur. Den handler om dig som menneske og om de værdier, du brænder for og strækker dig efter i hverdagen.
Nogle af borgerne er svært fysisk handicappede, hvorfor du kan forvente fysisk arbejde med forflytninger og personlig pleje.
Vi ønsker os en kollega
- der værdsætter et arbejdsliv i tæt samspil med borgere, kollegaer, pårørende og ledelse
- som er handlekompetent med lyst at udnytte hele spillebanen
- der kan udnytte fagligheden i at danse, synge og lege
- der anerkender af fleksibilitet går begge veje
- som er vild med, at hverdagen giver mulighed for små refleksionsrum
- som trives i en foranderlig hverdag med samarbejde på tværs af faggrupper og teams
- der følger op på opgaver og delegerer til relevante kollegaer
- som kan håndtere omstilling, udfordringer og kan indgå i supervision
- som værdsætter og respekterer borgerens selvbestemmelse.
Det er nødvendigt at du har kørekort og vilje til at køre vores 9 personers busser.
Arbejdstiden ligger i tidsrummet 6.30-23.00. Vi arbejder hver anden weekend og med jule- og nytårsrul.
Har du lyst til at lære os bedre at kende
Du er meget velkommen til at besøge os eller ringe til os før du sender din ansøgning afsted.
Chefen holder ferie, så du kan ringe til Helene (det er hendes stilling der bliver ledig pr. 1.9.) på tlf. 4040 7118 eller til Danmarks bedste arbejdstidsplanlægger Susanne Laursen tlf. 2551 2742 eller tillidsrepræsentant for Socialpædagogerne Helle Gertz tlf. 4081 0906.
Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og en straffeattest.
Ansættelsen er betinget af, at der kan indhentes en tilfredsstillende straffeattest.
Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.
Der er tale om en fast stilling på 37 timer.
Er du i tvivl om vores område er noget for dig, er der mulighed for at prøve os af via f.eks. en kortere tidsbegrænset ansættelse eller som vikar.
Tiltrædelse hurtigst muligt eller efter aftale
Ansættelsessamtaler
26. august 2026.
Send ansøgning online – benyt browseren Chrome/Edge
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis, autorisationsnummer (SSA, sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut) og andre relevante erfaringsbilag online.
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk
Ansøgningsfrist
18. august 2026.
26/08/2026
Planlægger
Susanne Laursen
2551 2742
Tillidsrepræsentant for Socialpædagogerne
Helle Gertz
4081 0906
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!