Find Your Next Job
Socialpædagog Til Kærvang I Ørsted
Posted on July 30, 2025
- Ørsted, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time

Apply to 500+ LinkedIn Jobs Automatically
Er du socialpædagog og brænder du for at gøre en forskel for mennesker med udviklingshæmning og komplekse støttebehov? Så er det dig, vi leder efter til vores faglige fællesskab på Kærvang.
Kærvang er et socialpædagogisk botilbud under Norddjurs Kommune, beliggende i Ørsteds naturskønne omgivelser – kun 20 km fra Randers, 35 km fra Grenaa og 40 km fra Aarhus. Her bor voksne borgere med en betydelig og varig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne. Borgergruppen er bredt sammensat og rummer stor diversitet i både støttebehov og livssituation. Fælles for borgerne er, at de har en udviklingshæmning, ofte kombineret med andre diagnoser som fx autisme, adfærds- og tilknytningsforstyrrelser eller psykiatriske problemstillinger. Det stiller krav til både faglighed, struktur og relationsarbejde – og det er netop her, vi som medarbejdere gør en forskel.
Vi arbejder ud fra en neuropædagogisk tilgang og anvender metoder som LA2 i vores daglige praksis. Det betyder, at vi skaber en struktureret, genkendelig og forudsigelig hverdag for borgerne, hvor vi arbejder systematisk med mål og delmål, og hvor dokumentation er en vigtig del af indsatsen.
- At støtte borgerne i daglige gøremål og skabe struktur i hverdagen
- At bidrage til helhedsorienteret omsorg og personlig pleje med afsæt i borgerens ressourcer og behov.
- At tilrettelægge og udføre pædagogiske indsatser
- At indgå i kontaktteam og sikre kontinuitet i den faglige indsats
- At dokumentere og evaluere mål og delmål i samarbejde med borger og team
- At deltage i samarbejde med pårørende og eksterne samarbejdspartnere
- Er uddannet socialpædagog
- Har et positivt og anerkendende menneskesyn
- Er fagligt reflekterende og kan argumentere for dine pædagogiske valg
- Er robust, tålmodig og trives med at følge borgerens tempo
- Er loyal, samarbejdsorienteret og bidrager til et godt arbejdsmiljø
- Har kørekort (kategori B)
- Kendskab til NEXUS, LA2(U)og neuropædagogik er en fordel.
Hos os bliver du en del af en spændende og meningsfuld arbejdsplads, hvor samarbejde, faglighed og trivsel går hånd i hånd. Du vil opleve en hverdag med stor variation i opgaverne, og mulighed for at bringe dine faglige kompetencer i spil. Du træder ind i en kollegagruppe, hvor vi værdsætter hinandens kompetencer, deler viden og prioriterer et arbejdsmiljø med plads til både faglig sparring og kollegial støtte. Vi har et godt arbejdsmiljø, hvor der er plads til både faglig refleksion og humor. Du vil få en grundig introduktion til både stedet og fagområdet. Sammen arbejder vi for at skabe de bedste rammer for borgernes trivsel og udvikling – og for at du som medarbejder føler dig værdsat og motiveret.
Stillingerne er på 37 timer/uge i blandede dag- og aftenvagter samt hver 3. weekend (eller hver 2., hvis ønsket)
Opstart: 1. oktober 2025, eller hurtigst muligt
Antal stillinger: 2
Samtaler forventes afholdt d. torsdag d. 28. august 2025
Har du lyst til at høre mere – eller komme forbi til en uformel snak – så kontakt:
Socialfaglig koordinator Alexandra Jørgensen på tlf. 21 46 57 53 eller
Aftaleholder Morten Iversen på tlf. 20 47 38 58
Vi glæder os til at høre fra dig!
Vores Norddjurs
I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.
De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.
Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her:
Vores Norddjurs - Organisations- og ledelseskodeks
Apply to 500+ LinkedIn Jobs Automatically
Share with Friends!